Scenekunst

Sylfiden

August Bournonville (1805-1879)
Opført første gang på Det Kongelige Teater, 1836 Se kort

Af Lone Nyhuus, journalist, tidligere danser og koreograf, 2006

Fortryllende forførelse

For 1800-tallets mand var de overnaturlige luftånder, sylfiderne, farlige væsner. Sylfiden kommer til manden, helst når han sover. Med sin skønhed og ynde puster hun ønsker om erotik og lidenskab ind i hans sjæl, og når han vågner, farer han som besat ud i skoven. Ud for at finde denne overjordiske kvinde, ud i den vilde skov for at sanse og danse. Tilbage i civilisationen står ofte en (kedelig og) meget jordisk kæreste. Forladt!

En mystisk ballet

August Bournonville var 1800-tallets store danske balletmester. Han skabte over 50 balletter, de fleste idylliske eller romantiske. Sylfiden er Bournonvilles version af en fransk ballet, lavet over Charles Nodiers romantiske novelle Trillby ou le lutin d'Argail.Og her er vi ovre i det mystiske: med en helt, James, som fyldt med vemod forlader hjemmets arne til fordel for en fortryllelse.

Ynde og kraft

I den danske version af balletten danser sylfiden sine forføreriske soli med Bournonvillestilens karakteristiske yndefulde runde arme. Hendes modstykke, heksen, fortæller - gennem pantomimens koder - om sit hadefulde sind og sit ønske om at straffe James for at have stødt hende på porten, væk fra husets varme ildsted. Og James, vores helt, skal springe og danse og snurre for vores måbende blik. Præcis som Bournonville, der var en udmærket danser, imponerede datidens publikum.

Hun må dø

Bournonvilles stil og hans balletter er overleveret fra den ene danser til den næste. Fra generation til generation. Derfor kan vi stadig - den dag i dag - opleve James' splittelse mellem den overjordiske sylfide og den jordiske kæreste. Og opleve, hvordan Sylfiden falder sammen, ånder ud og dør mellem James' hænder. Fordi han ikke formår at forene de to sider i sig selv: det kødelige med det æteriske, det erotiske med det åndelige.

The Royal Ballet's setup of La Sylphide in the season 2004/05 with solo dancer Thomas Lund as James. Photo: Martin Mydtskov Rønne.
Lucile Grahn-Young (1819-1909). M. Pössenbacher/Det Kongelige Bibliotek.
Scenekunst

Vidste du?

Kilde: Det Kongelige Teater

Sylfiden er opført mere end 700 gange af Den Kongelige Ballet og er den ballet, der er opført næstflest gange på Det Kongelige Teater. Balletten bliver kun overgået af Napoli, som også er en lavet af Bournonville. Da Sylfiden blev opført første gang på Det Kongelige Teater i 1836, var det med August Bournonville selv i rollen som James.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Scenekunst, 2006

August Bournonville skabte i 1836 Sylfiden efter en fransk ballet, som han tolkede personligt, og med ny musik af Herman S. Løvenskiold. Den er gennembrudsværket for den romantiske ballet. Med sine hvidklædte, svævende og overjordiske sylfider løfter den tilskuerne ind i et andet univers. Sylfiden spejler sin tid og rammer dybt i romantikkens idéverden, men dens problematik er stadig medrivende for et publikum af i dag. Sylfiden handler om eksistentielle valg i tilværelsen, om drømme og smerten, når drømmene brister.
Sylfiden foregår i Skotland, hvor den unge James på sin bryllupsdag løber til skovs med en sylfide. Han forlader den borgerlige og trygge tilværelse til fordel for en dristigere satsning, og han går under. 

Romantikerne var fascinerede af det erotiske, som de fandt tiltrækkende, men også farligt, for erotik kan lægge skæbner øde. Sylfiden er et dybt passioneret værk, og det berører os stadig smerteligt, når James knuses, idet han forsøger at gribe efter sin drøm. Sylfiden viser romantikernes opfattelse af mennesket som et dobbeltvæsen, bestående af sjæl og krop, og det er kroppen, der tynger mennesket i flugten mod det himmelske.


Med sin splittelse og sin tragik er Sylfiden ikke typisk for Bournonvilles balletverden, der domineres af solskin som i Napoli (1842). Men den er den største Bournonvilleballet. Med sin menneskeskildring og sin skønhed er den ikke bare den ypperste ballet i det danske klassiske repertoire. Også internationalt hører den i dag til blandt de største.
 


Sylfiden blev opført første gang på Det Kongelige Teater den 28. november 1836.  
 

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)