Scenekunst

Indenfor murene

Henri Nathansen (1868-1944)
Opført første gang på Det Kongelige Teater, 1912 Se kort

Af Lone Nyhuus, journalist, tidligere danser og koreograf, 2006

Bag troens tykke mure

"Aldrig, aldrig. Det skal blive løgn. Min datter forlovet med en Herming. Aldrig!"
I 1912 spillede Nathansens borgerlige moralkomedie for første gang på Det Kongelige Teater. Gennem snart 100 år har den gamle jødiske patriark Levin altså råbt disse ord tværs over scenens hyggelige dagligstue. Råbt dem i frustration over datteren Esther og hendes ønske om at gifte sig med en ikke-jødisk mand.

Det jødiske mindretal

Der stod 300 års diskrimination af de ca. 8000 danske jøder mellem gamle Levin og datterens ønske. Mange jøder fik ikke lov til at rejse ind i Danmark. Frem til 1788 var jødiske håndværkere lukket ude fra håndværkerlaugene, og til ca. 1800 måtte jøderne rette sig efter særlige love for, hvor de måtte bo, og hvad de måtte beskæftige sig med. 

I 1814 opnåede det jødiske mindretal danske borgerrettigheder og fik religionsfrihed i 1849. Mange jøder var blevet integreret i det danske samfund op gennem 1800-tallet og havde opnået en god placering i samfundet. Esthers brødre er fx grosserer og læge. Men på trods af opblødningerne var jødisk-kristne ægteskaber stadig ikke velsete. Til nød mellem danske kvinder og jødiske mænd. Men ikke omvendt!

Bidende aktuel

Visse af premierens kritikere fandt konflikten forældet: Antisemitismen er jo forbi, sagde de. Men stykkets problematik var bidende aktuel. Og med internationale jødeforfølgelser og holocaust har aktualiteten holdt sig op gennem 1900-tallet. Og holder stadig... Prøv for eksempel at skifte jødisk ud med muslimsk, så har vi balladen!
Henri Nathansen, der selv var jøde, skaber nogle levende karakterer, mundrette replikker og konflikter, som vi kan genkende fra vores eget liv. Vi føler med gamle Levin; mærker hans angst for at blive overhalet af udviklingen. Vi følger datteren Esther i hendes kamp mellem lysten til at gifte sig med den mand, hun elsker, og respekten for sin solide jødiske baggrund.

Blot mennesker

Stykket og dets figurer rækker ud i verden og ind i os. Hen imod stykkets slutning kan vi ikke undgå, sammen med Herming, at ønske et fremtidens samfund, som ikke længere deler folk op i jøder og kristne. Et fremtidens samfund, hvor vi blot er ...mennesker!

Poul Reumert som Prokurist Meyer i førsteopførelsen af Indenfor Murene på Det Kongelige Teater i 1912. Foto fra Teatertidsskriftet 1912. Billedet er venligst udlånt af Teatermuseet i Hofteatret.
Jørgen Reenberg som Prokurist Meyer i en opførelse af Indenfor Murene i 1956-57 på Det Kongelige Teater. Foto: Huset Mydtskov.
Scenekunst

Vidste du?

Kilde: Det Kongelige Teater

De to skuespillere Poul Reumert og Jørgen Reenberg kender Henri Nathansens stykke ud og ind. Begge har spillet rollerne som den unge prokurist Meyer og den gamle vekselerer Adolf Levin. Ad flere omgange har de to stået over for hinanden på scenen, blandt andet i en opsætning på Det Kongelige Teater i 1950 og i Danmarks Radios tv-version fra 1963. Jørgen Reenberg fik i 2006 en Reumert - for bedste mandlige hovedrolle - for sin præstation som vekselerer Levin i Indenfor murene på Det Kongelige Teater i 2005.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Scenekunst, 2006

Dramalitteraturen vrimler med dem, disse unge par med forskellig kulturel baggrund, der ikke må få hinanden. Få af dem har imidlertid haft et så rigt sceneliv som Esther og Jørgen i Henri Nathansens naturalistiske nyklassiker Indenfor Murene.
Over 500 gange alene på Det Kongelige Teater har vi set idyllen blive brudt i det traditionsbevidste, jødiske københavnerhjem, når Esther fortæller, at hun har forlovet sig med den unge ikke-jødiske dr.phil. Jørgen Herming. En konflikt der bliver sat på spidsen under et mislykket middagsselskab hos de kommende svigerforældre, da det går op for hr. og fru Levin, at deres datter har indvilliget i at lade sig gifte i en kirke. Først da de forlader Hermings hjem i vrede, indser Esther, at hun har forrådt sin kulturelle baggrund, og hun flygter hjem. Nu er det Jørgen, der må komme til hende. Selv om konflikten ikke løses for åbent tæppe, står de unges kærlighed som et løfte om forsoning og Esther og Jørgen som en slags arketyper på en ny generation, der forsøger at skabe eget fodfæste i mødet mellem to kulturer.



I højere grad end i skildringen af den unge kærlighed er det portrættet af det levinske hjem, der hæver skuespillet over dets udgangspunkt som kristent-jødisk problemdrama. Det er i det kærlighedsfulde portræt af familiefaderen gamle Levin, at dramaet henter næring og giver sit humanistiske budskab fylde, og i intimiteten med hans familie og dens traditioner, at vi må overgive os. Både til sabbattens varme suppe med kødboller og til Nathansens suverænt velkomponerede skuespil.
 


Indenfor Murene blev opført første gang på Det Kongelige Teater den 23. marts 1912.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)