Scenekunst

Anna Sophie Hedvig

Kjeld Abell (1901-1961)
Opført første gang på Det Kongelige Teater, 1939 Se kort

Af Lone Nyhuus, journalist, tidligere danser og koreograf, 2006

En morder

Vi er til en ganske almindelig middag, hos en ganske almindelig familie i København. Tanten fra Jylland er også kommet på besøg. Med sin kuffert, sin hatteæske og sine store øjne bankede hun uventet på. Bortset fra denne overraskende visit er hun ganske forudsigelig. Hun er skolelærerinde, og endnu mere ualmindelig kedelig end resten af familien. En kvinde, som aldrig har gjort noget som helst ud over det sædvanlige. Men det har hun nu alligevel. Midt under middagen fortæller hun, at hun har slået et menneske ihjel.

Måske er det ok?

Familien og det indbudte selskab er chokerede: Anna Sophie Hedvig har med vilje skubbet skolens onde og tyranniske kommende leder, frøken Møller, ned ad en trappe. Anna Sophie Hedvig er morder! 

Men selskabet er ikke enig om, at handlingen var forkert. For Anna Sophie Hedvig har forsvaret sin egen lille verden. Hun har løftet sine hænder fra den vante neutrale plads i skødet, hun har handlet mod uretfærdigheden i sin verden, hun har risikeret noget - hun har handlet. Måske er det ikke helt forkert?

Farlig neutralitet

Kjeld Abell skrev Anna Sophie Hedvig i 1939, hvor Danmark stod foran 2. verdenskrig. I årene op til krigen - under den tyske nazismes fremgang - havde den danske regering forholdt sig neutral, et pænere ord for passiv, og opfordret den almindelige dansker til at gøre det samme
De fleste danskere rettede sig efter regeringens opfordring. Bortset fra enkelte, som gik ind i modstandskampen eller drog til Spanien for at kæmpe mod Francos regime dernede. Det var de store helte. Og så var der Anna Sophie Hedvigerne. Hverdagsheltene, de almindelige mennesker. Fra deres lille verden så de kun glimtvis ud i den store verden og alle dens muligheder. Ligesom Anna Sophie Hedvig gjorde, da hun stod der over for frøken Møller på toppen af trappen. Her indså hun, at nu - lige nu - havde hun chancen for at ændre verden, ændre sit liv og skubbe den onde frøken Møller ned ad trappen. Ville du have gjort det samme?

Førsteopførelsen af Anna Sophie Hedvig den 1. januar 1939 på Det Kongelige Teater. Clara Pontoppidan spiller Anna Sophie Hedvig og Karin Nellemose ses i rollen som Esther. Foto: Huset Mydtskov. Billedet er venligst udlånt af Teatermuseet i Hofteatret.
Astrid Villaume og Annika Høydal i DR filmatisering af Anna Sophie Hedvig, 1975. 97 min. Instrueret af Søren Melson. Foto: DR Arkiv.
Scenekunst

Vidste du?

Kilde: Kulturcentret Assistens

Inden Kjeld Abell begyndte at skrive skuespil, arbejdede han som scenograf og tegner, bl.a. imens han i en periode boede i Paris. I 1930 og 1931 lavede Kjeld Abell scenografi og kostumer til fem forskellige balletter af den store russiske balletmester George Balanchine, som Abell lærte at kende på Det Kongelige Teater i 1930. 

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Scenekunst, 2006

Otte måneder før 2. verdenskrigs start holdt Det Kongelige Teater premiere på det, der for eftertiden står som dansk teaters væsentligste modstandsdrama. At der er tale om et politisk skuespil, går imidlertid gradvist op for tilskueren, for dramatikeren Kjeld Abell forstår at disponere sine dramaturgiske virkemidler og lader Anna Sophie Hedvig begynde i det velkendte og trygge. Vi er til middagsselskab hos det københavnske borgerskab, da værtsfamilien får uventet besøg af en fjern slægtning i skikkelse af Anna Sophie Hedvig. En uanseelig lærerinde fra provinsen, der under kaffen afslører, at hun har slået et andet menneske ihjel. Hun har taget livet af tyrannen i sin egen lille verden, den onde skolebestyrerinde, fru Møller. “Må vi ikke forsvare vores små verdener? Er det ikke dem, der tilsammen udgør den store?” spørger Anna Sophie Hedvig, idet hun som Abells talerør langer ud efter den slappe danske passivitet over for den fremvoksende fascisme. Det er skuespillets styrke, at det ikke afslører sit budskab med det samme.

Gennem sin indledende satire og sin raffinerede anvendelse af et fortælleteknisk æskesystem foretager Abell en genreglidning fra lystspil til teaterkrimi. Det muntre anslag, der lever af sin genkendelige udlevering af borgerskabets små bekymringer – høns i peberrod eller lammekoteletter – er kun maddingen på krogen. Ikke så snart har vi bidt på, før Abell konfronterer os med det spørgsmål, der ikke er blevet mindre aktuelt, siden stykket blev skrevet: Går du med skyklapper over for de udemokratiske strømninger i den samtid, du selv er en del af?

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)