Scenekunst

4 revynumre

Diverse
1940-74 Se tidslinje

Af Lone Nyhuus, journalist, tidligere danser og koreograf, 2006

Kan en sang ændre verden?

Ja, det kan den. Og hvis ikke den kan det, så er håbet i hvert fald, at den gør det! I 1957 står Osvald Helmuth som Åboulevardens lille manufakturhandler Nielsen og fremlægger sit brev til den russiske ministerpræsident Bulganin. Med underspillet lune bliver Nielsens problemer med et utæt tag, hvorfra det drypper ned i hans syltede agurker, draget ind i den kolde krigs storpolitiske spil. Og bliver Nielsens (og Helmuths) argument for, at Bulganin skal love, at der ikke bliver krig...

... at mene

Før det, i foråret 1940, havde Liva Weel sunget Poul Henningsens (PH) Man binder os på mund og hånd. "Hvis visen skal være et våben, som den altid har været det, også storpolitisk, så må man både more og mene..." skrev PH i programmet til forestillingen. Han var blevet nødt til at skrive meget om i forestillingens tekster på grund af den censur, der fulgte med den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig.

Gennem Liva Weel og hendes måde at fremføre teksten på fik han alligevel sagt det, han ville: "... man kan ikke binde ånd" og "Vi har en indre fæstning her" var nogle af de ord, som først gjorde publikum stumme, men siden fik dem til at rejse sig og begejstret hylde kunstnerne. For et øjeblik havde den sang ændret deres verden.

... at more

Med Kellerdirks Skolekammerater, 1956, og Dirch Passers Fingernummeret, 1974, er ønsket om at ændre verden - at mene - skubbet i baggrunden til fordel for ønsket om at more. Kjeld Petersen og Dirch Passer var begge fødte komikere; sammen var de det fødte komikerpar. Petersen som den lille dynamisk arbejdende hvirvelvind og Passer som en kolos af gigantisk urokkelighed. I sketchen Skolekammerater følger vi dem gennem en samtales skiftende tilstande. Fra de mødes og tror, de er gamle skolekammerater, til de seks minutter senere finder ud af, at det er de ikke.
Og i Fingernummeret udfolder en rytmisk og sortsnakkende Dirch Passer historien om en mand og hans opdagelse af sine magtfulde fingre. Vi kender alle sammen fingre; vi har dem alle sammen, endda 10 af dem. Men Passers fingre er fantastiske. Ud over det sædvanlige rummer de et væld af overraskelser. Kan skjules, dukke op igen, halveres, blive til briller - og hæve eller sænke hans stemmes niveau. Måske ændrer Fingernummeret ikke verden. Men det er verdenskunst, som gør verden til et noget skæggere sted at være.

Kjeld Petersen and Dirch Passer in the revue Kellerdirk from 1960. Photo: Erik Petersen / Scanpix.
Kanon: Kellerdirk; Petersen, Kjeld skuespiller, Passer, Dirch skuespiller
Osvald Helmuth and Max Hansen in front of the ticket sales at the Glass Hall. They performed together in the Tivoli Revue in 1957, where Helmuth delivered the number, the Letter to Bulganin. Photo: Willy Henriksen / Scanpix.
Max Hansen, Osvald Helmuth
Scenekunst

Liste over 4 revynumre

Man binder os på mund og hånd
Opført 
1940 i revykomedien Dyveke i Riddersalen.
Sunget af Liva Weel (1897-1952).
Tekst: Poul Henningsen (1894-1967).
Melodi: Kai Normann Andersen (1900-1967). 

Skolekammerater

Opført 
1956 i revyen ABC for viderekomne på ABC Teatret. 

Spillet af Dirch Passer (1926-1980) og Kjeld Petersen (1920-1962).
Tekst: Børge Müller (1909-1963).

Brev til Bulganin

Opført 1957 i Tivoli-revyen Midt i byen i Tivoli Teatret.
Spillet af Osvald Helmuth (1894-1966).
Skrevet og komponeret af Gerhard Bronner (f. 1922).
Oversat af Arvid Müller (1906-1964).

Kulturministeriet er efter Kulturkanonens offentliggørelse blevet opmærksom på, at "Brev til Bulganin" er skrevet og komponeret af Gerhard Bronner og oversat af Arvid Müller, og ikke ikke skrevet af Arvid Müller, således som det bl.a. fremgår af kanonpublikationenen.

Fingernummeret 

Opført 1974 i Cirkus Revyen 1974 i Cirkusteltet, Dyrehaven, Klampenborg.
Spillet af Dirch Passer (1926-1980).
Idé: Preben Kaas (1930-1981) ifølge programmet for Cirkusrevyen 1974.

Der er efter Kulturkanonens offentliggørelse opstået tvivl om, hvem der er ophavsmand til "Fingernummeret", idet en amerikansk komiker - Mr. Art Metrano (født 22. september 1936) - i forbindelse med formidlingen af kulturkanonen har gjort Kulturministeriet opmærksom på, at han i 1969 for første gang opførte et lignende nummer i et tv-show i USA. Kulturministeriet har imidlertid ikke mulighed for at afgøre, hvem der er rette ophavsmand til nummeret.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Scenekunst, 2006

Revyens store scenekunstnere er valgt, fordi de repræsenterer en genre, der før som nu begejstrer og berører os. Kjeld og Dirch for deres jazzede samspil, Liva Weel og Osvald Helmuth som solister og visekunstens mestre og Dirch Passer alene, fordi han er den mest moderne komiker, vi har haft. ‘Man binder os på mund og hånd’ sang Liva Weel med sin altid nærværende naturlighed i revykomedien Dyveke i 1940. Teksten rummede en klar afstandtagen til den tyske besættelsesmagt på en så finurlig måde, at netop besættelsesmagten ikke kunne gennemskue det. Sangen er et mønstereksempel på, hvordan man med revygenren kan forholde sig seriøst til politiske emner på en måde, der rækker langt ud i fremtiden.

I ‘Brevet til Bulganin’ fra 1957 underholder Osvald Helmuth os ved på fornem vis at blande storpolitik med den lille mands dagligdagsproblemer. Teksten er skarp og humoristisk og fremført mesterligt på en uovertruffen underspillet og nærmest sørgmodig facon.
Blandt skuespillere er Dirch Passer en helgen. Mange skuespillere forsøger at finde ind til den kerne, som Dirch fandt: den personlige stil, den særprægede, men også absolut modelérbare form. Ingen er i tvivl om, at replikker er musik, når man lytter til Dirch. Både alene og sammen med andre kunstnere var hans komiske talent unikt: ‘Skolekammerater’ og ‘Fingernummeret’ rummer timing, nærvær, anarki, vanvid og sandhed, så man må kaste sig for hans fødder. Dirch er et klart eksempel på, at ganske som det bedste stykke dramatik kan smadres i hænderne på de forkerte, kan det rene nonsens forgyldes i hænderne på den rette.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)