Kultur

Velkommen til Kulturkanonen!

Her på siden kan du udforske værkerne i kulturkanonen. Du kan gå på opdagelse i de otte forskellige kunstarter, tjekke ud hvor værkerne befinder sig geografisk eller få et historisk indblik i værkernes oprindelse.

Om Kulturkanonen
I 2005 nedsatte daværende kulturminister Brian Mikkelsen syv udvalg, der gav deres bud på de mest uomgængelige danske kunstværker.


I januar 2006 blev Kulturkanonens 108 værker offentliggjort. Værkerne er fordelt på kunstarterne arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, populærmusik, partiturmusik, scenekunst og børnekultur.


Kanonen er tænkt som en introduktion til den danske kulturarv. Den er ikke en facitliste, men et kvalificeret udgangspunkt og grundlag for en fortsat debat om den danske kunst og kultur.

Syv faglige, uafhængige udvalg sammensatte kulturkanonen

I 2005 blev der udpeget udvalgsmedlemmer og –formænd for kanonudvalgene. Professor Jørn Lund blev udpeget som formand for formandskabet. Du kan finde oplysninger om kanonudvalgene på hver forside for kunstarterne (arkitektur, design etc.). På siderne om de specifikke værker, kan du læse udvalgenes begrundelser for deres valg af værker.

Udvalgenes opgave var at pege på 12 danske værker, der efter udvalgets mening i særlig høj grad har kunnet give kunstneriske oplevelser til stadig nye generationer. Udvalgenes arbejde omfattede kunstarterne arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, scenekunst, musik og litteratur.

Undervejs i arbejdet udviklede kanonen sig, hvilket kom til at betyde, at musikudvalget pegede på to underkategorier: populærmusik med 12 værker og partiturmusik med 12 værker. Det viste sig også, at det var naturligt at lave en ekstra kanon, der rettede sig specielt mod børn. Kulturkanonen består i dag af 108 værker fordelt på ni forskellige kunstarter.

Hvad var tankerne bag at samle en kulturkanon?

  • Hensigten med at lave en kanon for dansk kunst og kultur var blandt andet at:
  •  
    • •    bidrage til en levende kulturdebat, fordi kanonen er en målestok for kvalitet– en målestok, der selvfølgelig konstant vil blive udfordret og diskuteret
      •    give borgerne en let indgang til dansk kunst og kultur og forhåbentlig også inspirere borgerne til at fordybe sig yderligere i de enkelte kunstarter
      •    give et kompetent og velfunderet bud på, hvad der i vores kulturarv er både værdifuldt, af god kvalitet og værd at bevare til vores efterkommere
      •    gøre os klogere på os selv og give os yderligere viden om den kulturhistorie, vi er en del af
      •    give os referencepunkter og bevidsthed om, hvad der er særligt ved danskere og ved Danmark i en verden, der bliver mere og mere globaliseret
      •    styrke fællesskabet, fordi den viser centrale dele af vores fælles historiske bagage.

Hvad er kulturkanon?

I en kanon samler man det, der er anerkendt, og som nogen har udpeget som det bedste eller rigtigste. F.eks. er teksterne i Nye og Gamle Testamente den kristne kirkes kanon – de tekster er udvalgt som de bedste blandt mange, mange andre hellige tekster.

En kanon er noget, der kan bruges som rettesnor eller forbillede, hvis man f.eks. vil vurdere kvaliteten af noget. Og så kan en kanon også vejlede og give nogle pejlemærker, hvis man vil lære noget nyt at kende.

I en kanon finder man med andre ord det vigtigste og fineste, der findes inden for det område, kanonen dækker.

Det, du sidder og ser på nu, er en dansk kulturkanon – en samling og præsentation af de største og vigtigste værker i den danske kulturarv.

Formålet med kulturkanonen var, at den skulle fungere som et kompas, der viser retninger og milepæle i en lang og kompleks dansk kulturhistorie. Samtidig var det meningen, at kulturkanonen skulle danne udgangspunkt for samtale og debat.

Copyright

Kulturministeriet er ansvarlig for konceptudvikling og produktion af denne hjemmeside,

Teksterne på denne hjemmeside er forfattet af eksterne skribenter og udtrykker ikke nødvendigvis Kulturministeriets opfattelse. Teksterne må gerne benyttes i undervisningssammenhænge, men må ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse, eller i øvrigt anvendes på en måde, der forudsætter tilladelse fra rettighedshaverne (Kulturministeriet).

Billederne der findes på denne hjemmeside, har Kulturministeriet gjort en stor indsats for at finde frem til, hvem der har ophavsretten til dem. Det har desværre ikke været muligt i alle tilfælde. Hvis du mener at have et krav i forbindelse med disse materialer, kan du rette henvendelse til Kulturministeriet. Billederne må ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse, eller i øvrigt anvendes på en måde, der forudsætter tilladelse fra rettighedshaverne (Kulturministeriet).

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)