Musik

Vølvens Spaadom, opus 71

J.P.E. Hartmann (1805-1900), Tekst: Fr. Winkel Horn (1845-1898)

Af Finn Gravesen, forfatter og redaktør, 2006

Verdens skabelse og undergang

På Odins befaling skaber guderne jorden af havet. (Mol. Hemmelighedsfuldt piano, dyster stemning. Basserne stiger op fra dybet). Kaos bliver til orden. Solen stiger, og de første mennesker kommer til. (Tema i alle fire sangstemmer. Lys toneart). Kampe mellem guder og jætter. Odin slynger sit spyd, og folkestriden bryder ud.(Marchtema og store akkorder, fuld skrue). De mægtige mødes (kraftige trompeter). Løgnen forpester luften og harmen stiger (musikken vokser, march i dybe strygere). Ragnarok, det store slag, renser verden (hamrende, skrappe akkorder), og de gode samles i paradiset Gimle (akkorder i harpen, en smuk melodi i piano). De stærke kommer ned fra oven for at dømme, og sige hvad der skal være helligt på jorden. (Stilfærdig slutning. Fred og pianissimo).

Vølvens spådom

Sådan er visionen om verdens skabelse, undergang og redning ifølge det oldnordiske digt Vølvens spådom eller Voluspá fra ca. 900 - sat i musik af J.P.E. Hartmann i 1872. En "vølve" er en sandsiger eller profet fra oldnordisk tid. En mystisk skikkelse, som lige var noget for romantiske sjæle som Hartmann. Jo mere dunkelt og fjernt emnet var des bedre. Og musikken fulgte med. Publikum elskede disse eksotiske historier, og fulgte bevæget med i musikkens dramatiske udtryk.

Industri og korsang

I 1872 var der nordisk industriudstilling i København, og i den dertil byggede industribygning var der en stor glashal, der egnede sig godt til koncertsal for et stort symfoniorkester, de danske studentersangere og deres kolleger fra Lund, som var indbudt til at deltage i denne store premiere. Deres deltagelse understregede det nordiske i projektet. Med industrien i ryggen blev projektet tillige forlenet med en vis fremtidstro.

Odin og Vølven. Tegning af Lorenz Frølich fra Den ældre Eddas gudesaga. Gendigtet af Karl Gjellerup, 1895.
Partiturmusik

Vidste du?

Kilde: August Bournonville: Mit Theaterliv, CA Reitzel, 1848-78.

Store talenter genkender måske hinanden i flokken: Allerede som 15-årig spillede Hartmann violinduetter i "Selskabet til Musikkens Udbredelse" sammen med den jævnaldrende August Bournonville, der senere blev faderen til dansk ballet.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Musik, 2006

Den ældre Eddas fortælling om Vølvens spådom har fascineret kunstnere fra tidlige tider lige op til vore dage, hvor Suzanne Brøgger har gendigtet teksten og Per Kirkeby givet udtryk for sin fascination i en serie litografier.
Da Hartmann i 1832 som 27-årig satte musik til Oehlenschlägers ‘Guldhornene’, var det indledningen til en særlig side af hans musikalske udvikling, der strakte sig over 50 år. Det, der blev opfattet som en speciel nordisk stil, blev udformet gennem musikken til Oehlenschlägers tragedier Hakon Jarl, Olaf den Hellige, Knud den Store og Yrsa, opnåede nye højdepunkter i musikken til Bournonvilles mytologiske balletter Valkyrien og Thrymskviden og nåede det ultimative med Vølvens Spaadom for mandskor og stort orkester til otte vers af Fr. Winkel Horns gendigtning. 

De tidligere stadier i denne udvikling havde næsten alle været rent instrumentale, men nu koncentrerede Hartmann sin musikalske urkraft i fire vokalsatser, der fuldkommengør de musikalske ideer i de store balletpartiturer, ideer om urverdenen og kampen mellem aser og jætter, musik som hugget i granit, med mørke klangfarver, store modulatoriske udsving, fortættet dramatik og et forrygende valkyrieridt – alle disse voldsomme udladninger leder hen imod visionen om Gimle, en apoteose i A-dur, der ender i et forklaret pianissimo – for Hartmann var denne afsluttende nye verden, “der siger, hvad der skal være helligt på jord” vigtigere end det store Ragnarok, der fremkalder den.
Ved siden af den lyriske, idylliske folkeviseinspirerede opera Liden Kirsten – den hyppigst opførte danske opera – er Vølvens Spaadom Hartmanns ubestridte mesterværk. Måske var det dette værk, der engang fik Richard Wagner til at udtale, at han anså Hartmann for at være sin tids største komponist.

Musik
Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)