Musik

Symfoni-Antifoni

Pelle Gudmundsen-Holmgreen (1932-2016)

Af Finn Gravesen, forfatter og redaktør, 2006

"Rasmus Gudmundsen-Modsat"

Sådan bliver komponisten kaldt i bogen om ham, Hver med sit næb, af Ursula Andkjær-Olsen. Og det siger noget vigtigt om en komponist, som drives af en stadig trang til at prøve efter én gang til og gøre det modsatte. En rigtig "Rasmus Modsat"!

Samklang - modklang

- er faktisk den direkte oversættelse af Symfoni - Antifoni. To modsætninger sat over for hinanden. Orden, stramhed, struktur over for det uregerlige, vilde, levende. Første sats - Symfoni - varer knap 2½ minut. Her er der styr på tingene. Samarbejde, konstruktion og tjek på det. Det store symfoniorkester - over 70 mand - i stramme tøjler.

Anden sats - Antifoni - varer ti gange så lang tid. For sådan er det: Det tager lang tid at være på tværs - ordentligt. Man skal dog ikke vente, at problemerne slutter i orden og harmoni. Faktisk løber det hele ud i sandet. Det hele falder fra hinanden, og til sidst er der ikke andet tilbage end lidt hoppende strygere, raslende slagtøj og en ensom mandolin.

Den lille, forvirrede violin

Nogle kalder denne musik for "ny enkelhed". Og det er der noget om. Hvis det hele bliver lidt for svulstigt, pompøst eller romantisk, kan man høre Pelle Gudmundsen-Holmgreen rømme sig og viske tavlen ren. Denne blufærdighed eller modvilje mod at blive revet med stikker hovedet frem i begyndelsen af Antifoni. En lille, meget enkel violinmelodi stikker hovedet frem i kontrast til den flotte Symfoni. Og minsandten om ikke klaveret er ude i samme ærinde med en lille fnisende ragtimefigur. Som en komponistkollega, Karl Aage Rasmussen, siger om Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Problemet er at tale sandt uden uafladeligt at ville sige sandheden!

Pelle Gudmundsen-Holmgren med sin kone, billedkunstner Karin Birgitte Lund. Samsø 1996. Foto: Marianne Grøndahl.
Palle Gudmundsen-Holmgreen, Karin Birgitte Lund
Coveret til Gudmundsen-Holmgreens udgivelse af Symfoni-Antifoni fra 1992 med DR SymfoniOrkestret og Leif Segerstam – med illustration af Finn Mickelborg. ©Dacapo Records.
Partiturmusik

Vidste du?

Kilde: Karl Aage Rasmussen: Toneangivende danskere. Edition Wilhlem Hansen, 1991.

Det er sagt om Pelle Gudmundsen-Holmgreen, at han er en slags antikomponist. Han defineres bedst ud fra alle de ting, han tager afstand fra. Om et af sine stykker har han eksempelvis sagt: "Fattigt på stof, udramatisk, uden patos, uden opspændinger og store steder; ikke elegisk naturbeskrivende eller stemningspræget. Heller ikke serielt. Men temmelig langt". 

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Musik, 2006

Pelle Gudmundsen-Holmgreens orkesterværk fik i 1980 Nordisk Råds musikpris. Ved de hyppige opførelser siden har værket begejstret og forbløffet publikum. Det gælder også i udlandet og ved verdensmusik-dagene i Århus i 1983.
At karakterisere værket som “ny enkelhed” leverer kun en første strømpil i retning af, hvad der sker i musikken. Værket sprænger alle bestemmelser, og i øvrigt har vi også udenlandske musikfolks ord for, at den danske nyenkelhed er noget særligt.

Det helt særprægede ved værket er, at denne musik trods sin objektive karakter, trods sine næsten geometriske mønstre og citatagtige gentagelser af enkle motiver, er i stand til at beslaglægge alle tilhørerens musikalske forudsætninger og lyttemuligheder. Værket kan tippe over fra det abstrakte til det appellerende, og det er, som om det får tilhøreren til at skifte mellem to eller flere indstillinger undervejs, uden at man altid helt kan lokalisere, hvad der er hvad. Af den grund har værket ikke blot vakt interesse hos klassisk orienterede tilhørere, men også hos lyttere, der kom fra jazz- eller rockmusik.

Musik
Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)