Musik

Svantes Viser

Benny Andersen (1929-2018) og Povl Dissing (1938-)

Af Peter Elsnab, journalist og Jesper Nykjær Knudsen, musikredaktør og kulturjournalist, 2006

Sympatisk stakkel

"Livet er ikke det værste, man har/og om lidt er kaffen klar". Dén linje kender vi vist alle, for visen "Svantes lykkelige dag" er for længst blevet en dansk klassiker med sin hyldest til lykken i det små. Måske fordi den emmer af en hjemlig hygge, som vi synes er meget dansk. Men så enkelt er det nu ikke.

Den lille mand

Svante, som er den gennemgående figur på albummet, er nemlig en temmelig sammensat størrelse. "Mit liv er knap en flaske værd", er den allerførste linje på pladen, og Svante er fuld af både alkohol og livslede: "Hvad hjælper det, at leveren skrumper / når ens mave stadig svulmer op / Jeg lider af selvhad / Gid jeg var en smule selvglad", siger han i "Svantes sorte vise", så man ikke ved, om man skal le eller græde.

For der er hele tiden en tragikomisk twist over Svante med den tykke mave og den selvoptagede melankoli. Han føler ikke, at han kan leve op til sin elskede Nina, og måske er det netop sympatien for den lille mand og hans utilstrækkeligheder, der rammer et blødt punkt i mange danskere?

Danskhed på svensk

Benny Andersens billedrige digte og Povl Dissings vindskæve sangforedrag var en stor succes fra starten. Måske som en reaktion på de ofte meget politiske motiver, der prægede kunsten i de tidlige 1970'ere? Historierne om Svante kom helt inde fra privatsfæren og udgjorde derfor en modvægt til det samfundskritiske perspektiv på tilværelsen. Men selvom historierne om Svante i dag er blevet en fast del af den danske kulturarv, var inspirationen i høj grad hentet fra svensk visetradition.
Svante er en eksil-svensker, der er strandet i Danmark, og han tager tykt gas på vort kongerige undervejs. Tydeligst i sangen "Muddermålet", der gør grin med det danske sprog. Ikke desto mindre er Svantes viser et fantastisk eksempel på, hvad vores modersmål kan. Værs'go. Kaffen er stadig varm.

Povl Dissing og Benny Andersen. Foto: Doris Gahner Petersen.
Populærmusik

Vidste du?

Kilde: Det Danske Filminstitut.

I 1975 udkom filmen Da Svante forsvandt, instrueret af Henning Carlsen og med manuskript af Carlsen og Benny Andersen i fællesskab. Filmen er en filmatisering af historierne om den melankolske, svensk-danske Svante, der sidst blev set i 1971 og nu eftersøges af skolekammeraten og vennen Benny Andersen. Desuden ser man i filmen flere af Svantes viser fremført af Povl Dissing, Benny Andersen og deres øvrige orkester, som man blandt andet følger på turné.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Musik, 2006

Historien om den melankolske Svante med den fede vom blev populær næsten med det samme, da Benny Andersens Svantes viser udkom i bogform i 1972. I bogen var indlagt en række sange, som musikkyndige læsere kunne synge og spille. Men viserne fik først for alvor deres egen identitet, da Benny Andersen året efter, ved produceren Peter Abrahamsens mellemkomst, fik overtalt en noget modstræbende Povl Dissing til at indsynge dem på plade med forfatteren selv på klaver samt en lille gruppe musikere med bl.a. Peter Bastian på fagot. Disse viser fra en fiktiv eksilsvenskers tilværelse udsat for lavt selvværd, alkoholisme og tragikomisk isolation ramte en nerve hos danskerne og har gjort det siden. Også selvom Svante kalder Danmark “et lille, neurotisk land beboet af smilende gale” og begår en grum parodi på fædrelandssangen ‘Vort modersmål er dejligt’ med titlen ‘Muddermålet’. 

Det er især ‘Svantes lykkelige dag’ med omkvædslinjen “om lidt er kaffen klar,” der har sikret Svantes viser en solid plads i den nationale bevidsthed. Såvel visen som Benny Andersen selv er af mange efterfølgende blevet gjort til indbegrebet af danskhed, måske på grund af visens fokus på hyggen, den rituelle kaffelavning og forventningens lille hverdagsglæde. Men Svantes viser var for resten overvejende skrevet ind i en svensk tradition, musikalsk såvel som tekstligt. Sætter man pladen på i dag, bliver man slået over den friskhed, der er i Povl Dissings sangforedrag og i arrangementerne. Og allerede med de første molakkorder i åbningsnummeret, ‘Lille sang til Nina’ om den uopnåelige elskede, er man fanget ind.

Musik
Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)