Musik

Maskarade

Carl Nielsen (1865-1931), tekst: V. Andersen efter Ludvig Holberg

Af Finn Gravesen, forfatter og redaktør, 2006

Verden på hovedet

Det er karnevallets - og maskeradens - sande væsen. Alt vendes på hovedet, og man gør alt, hvad der er forbudt. Løssluppenhed og respektløshed er normen. Det er sjovt at klæde sig ud, sjovt med intriger og forviklinger, men allersjovest, når maskerne falder, og det hele afsløres. I denne opera, hvor dansen har en hovedrolle, sker det med en flot og festlig "Kehraus", en meget hurtig dans, hvor alle er med i den festlige og uforpligtende munterhed, og det hele går op.

Tempo og rytme

Carl Nielsens opera Maskarade er en gendigtning af Holbergs komedie fra 1724. Med sangere, orkester, kor og ballet. Et opbud af alt, hvad Det Kongelige Teater formåede. 

Fra første færd - i ouverturen - er der fart over feltet. Myldrende hurtige noder signalerer liv og aktivitet. Så sætter Henrik løjerne i gang. Han er tjener hos den unge borgermand Leander, søn af den gamle stive Jeronimus, Henriks diametrale modsætning. Der er ingen tvivl om, at Carl Nielsen identificerer sig med Henrik og gør ham til hovedperson. I hver sin sang i første akt synger Henrik og Jeronimus om maskeraden - Henrik om, at her finder alle lykken, Jeronimus lige modsat i sangen "Fordum var der fred på gaden". Han synger al sin galde ud over et aggressivt strygerakkompagnement, langt fra sangens ro og fordragelighed. Igen dobbeltheden. Der gøres kur, og der danses, i ét væk - og alle får hinanden til slut, akkompagneret af en meget veloplagt musik.

Helligbrøde

Holberg var i den grad en del af det københavnske borgerskabs kultur, at mange betragtede det som grænsende til helligbrøde at skrive musik til et Holbergskuespil. Dog: Ved premieren 11. november 1906 var det klart, at Holberg ikke havde lidt skade, men at hans komedie tværtimod havde fået en livsbekræftende og topmoderne pendant. Kritikerne måtte give sig. Succesen var hjemme. Og forestillingen er blevet spillet flere hundrede gange i de hundrede år, der er gået siden.

Maskarade from the Royal Opera House in Covent Garden, London, in September 2005. Photo: Bill Cooper.
MASKARADE_ROH, Covent Garden,
Morten Hee Andersen, Jens Jørn Spottag, Peter Plaugborg in Masquerade at The Royal Theater 2017-18. Photo: Natascha Thiara Rydvald.
Partiturmusik

Vidste du?

Kilde: Jørgen I. Jensen: Carl Nielsen: Danskeren, Nordisk Forlag, 1991.

En efterårsdag i 1931 var Carl Nielsen selv til stede under en prøve på Maskarade, da det pludselig viste sig, at der var uorden i noget snoreværk. Maskinmanden havde ikke kræfterne, så den 66-årige komponist klatrede resolut op i tovværket og ordnede det selv. Opklatringen tog hårdt på hans i forvejen dårlige hjerte - så hårdt, at han døde omtrent en uge senere. Begravelsen var en national begivenhed.  

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Musik, 2006

Maskarade behøver egentlig ingen introducerende ord. De fleste bliver simpelthen revet med af musikken fra første takt i ouverturen. Og den melodiske intensitet og tilsyneladende uendelige opfindsomhed holder sig hele værket igennem. Vilhelm Andersens gendigtning af Holbergs tekst åbner i sammenhæng med musikken til flere lag end hos Holberg. Der er for det første komedien, intrigen, den gamle orden, der afløses af den nye. Men for det andet er maskeraden også symbol på musikken selv, musikken og dens indtog i den danske sjæl, når alt er ved at gå til i kedsomhed, fantasiløshed og nydelighed.

For det tredje er maskeraden også symbolsk udtryk for frihed og lighed, for demokrati – et ord, der ellers sjældent bliver opfattet som et musisk ord. Og endelig som det fjerde, er maskeraden “det”, der hører op, når demaskeringen kommer til sidst – Maskarade er også det at leve, mens man gør det og tør det. Al den dybsindighed hvirvler af sted med de mest vidunderlige melodier i fest og komik – i et under af en opera.
Her 100 år efter operaens premiere ser det ud til, at man i udlandet også er ved at få øjnene op for dens kvaliteter med opførelsen sidste år ved festspillene i Bregenz og på Covent Garden i London.

Musik
Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)