Musik

Holger Danske, Opera i tre akter

F.L.Æ. Kunzen (1761-1817), Tekst af Jens Baggesen (1764-1826)

Af Finn Gravesen, forfatter og redaktør, 2006

Eventyr- og trylleopera

Det hele begynder med en enkelt lang horntone, en mystisk klang, som står for naturmagi. Det er elverkongen Oberons tryllehorn, som har kraft til at få mennesker til at danse.
Oberon og hans dronning, Titania, søger forløsning gennem et menneskepar, som elsker hinanden så meget, at de forbliver hinanden tro i alle fristelser - selv i livsfare. Det er Holger (Danske) og Rezia. Hornet vender tilbage og bliver den forløsende faktor under et stort slagsmål, da Holgers tjener blæser i hornet og får alle til at danse! Og i slutscenen forenes Oberon og Titania til lyden af to horn.

"Holgerfejden" eller "Tyskerfejden"

Skepsis over for fremmede er ikke noget nyt - heller ikke i Danmark. Kunzen og Baggesens opera Holger Danske havde stor succes ved premieren på Det Kongelige Teater i 1789, og de to unge ophavsmænd regnede med tak og anerkendelse. Men det skulle gå meget anderledes. På grund af tyskerhad og misundelse vendte de toneangivende sig imod operaen, som kun gik seks gange. - Men de almindelige københavnere tog operaen til sig, og et øjenvidne skriver: "Mange stykker (fra operaen) lærte man (...) straks udenad, og i vinteren 1789 hørte man dem som folkesange på alle Københavns gader, stræder og vagtparader."

Som om det var film

Trylleri var højeste mode i tiden. (Mozarts Tryllefløjten havde premiere to år efter.) I Holger Danske går det så vidt, at der næsten skal magi til en gennemføre sceneskiftene - eller moderne filmteknik som fx overblænding mellem scenerne. Det var dristigt. Måske et nummer for dristigt. Musikkens kvalitet har aldrig været anfægtet. Og Holger Danske betragtes af mange som den første romantiske opera overhovedet.

Holger Danske sitting in armor. Drawing by painter Nicolai Abildgaard (1743-1809). 12.5 x 14.8 cm. Statens Museum for Kunst.
kks8408
Partiturmusik

Vidste du?

Kilde: Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark Politikens Forlag, 1977.

Selvom Holger Danske er Kunzens hovedværk, blev den dårligt modtaget. Dels fordi man i Danmark på dette tidspunkt ikke brød sig særligt om højtidelig opera, dels på grund af Jens Baggesens libretto - eller tekstforlæg - der slet ikke faldt i folks smag i oplysningstidens København, spækket som den var med gamle sagn fra folkemytologiens heksegryde.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Musik, 2006

Holger Danske er en af de tidligste danske operaer. Men først så sent som ved en koncertopførelse i 1980’erne kom det til at stå klart, at her var tale om et hovedværk, en frisk og original opera, hvor hver eneste detalje var gennemarbejdet og helheden enestående.
Senere fulgte både cd-indspilning af værket og opførelse på Det Kgl. Teater. Da værket blev uropført, gav det anledning til en af de største pennefejder nogensinde om dansk og tysk identitet og om operaen, som genre. Det var måske derfor, at det senere blev glemt. Hverken komponisten eller genren var dansk, og Kunzen måtte forlade landet i nogle år efter debatten om Holger Danske. Modstanderne talte om operagenren som en “for smagen, sæderne og finanserne nedbrydende absurditet”. Man kritiserede også billedet af hovedpersonen og mente, at det hele var mere tysk end dansk.

I dag derimod kan vi høre, at der er tale om en udpræget ‘dansk’ version af den strømning af eventyroperaer, som blev skrevet i slutningen af det 18. århundrede og et godt stykke ind i det 19. Det kendteste internationale eksempel er Mozarts Tryllefløjten, der dog er skrevet to år efter Holger Danske.
Det ‘danske’ i operaens opbygning består i en særlig flydende melodik, der strækker sig gennem hele værket, også selv om det er inddelt i numre. Der optræder slet ikke secco-recitativer – altså talesang med cembaloledsagelse – men kun melodier. Og der optræder et ledemotiv i koret, som dukker op flere steder. Det afslutter også operaen, der derved får en imponerende poetisk sluttethed. 

Musik
Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)