Musik

Elverskud, opus 30

Niels W. Gade (1817-1890)

Af Finn Gravesen, forfatter og redaktør, 2006

Lys lykke og mørk lidenskab 

Den unge ridder hr. Oluf skal giftes, men aftenen før sit bryllup bliver han tiltrukket af elverfolket. Han kan ikke modstå dem! Under påskud af at han vil invitere endnu en gæst, gør han sig klar. Hans afskedssang er et af stykkets musikalske højdepunkter: kontrasten mellem hans lyse brud og den sorthårede elverpige, mellem den lyse bryllupsstemning og hr. Olufs splittethed mellem pligt og lyst. Hans dunkle tur på hesteryg gennem det månelyse landskab er et tonemaleri med en eminent orkestersats. 
I anden del danser elverpigerne og elverkongens datter, lokker hr. Oluf i næsten overjordiske toner. Fordi han afviser hende, tilføjer hun ham et dødeligt sår. Hans flugt tilbage gennem skoven bliver fulgt af orkesteret i voldsomme stød. Tilbage i morgenens bryllupsstemning dør han for øjnene af sin brud og alle gæsterne. Og Gade slutter med den smukkeste korsats nogensinde til Ingemanns I østen stiger solen op. 

Inspireret af svindel 

Det var egentlig en værre svindelhistorie, der fik komponisten Niels W. Gades romantiske og kreative sider i kog. Som 22-årig blev han vildt betaget af nogle keltiske middelalderdigte, som netop var blevet udgivet i England. Inspireret af dem skrev Gade Ossian-ouverture til en konkurrence - og vandt. At det senere blev afsløret, at udgiveren af digtene var en svindler, der havde skrevet dem selv, ændrer ikke Gades flotte musikalske resultat.

Folkevise og folkesagn 

15 år senere, i 1854, fik Gade øjne og ører op for de danske folkeviser og folkesagn. Og igen viser hans romantiske interesse sig. Det okkulte, dunkle og liden¬skabelige blandet med lyset, trygheden og glæden. Elverskud er et kor- og orkesterværk, der fortæller et gammelt folkeeventyr med ord og toner.
Toner der skaber billeder. Tonemaleriet i Gades orkestermusik kan noget af det samme som nutidens filmmusik til de store dramaer som fx Ringenes herre eller Star Wars. Når vi lukker øjnene, kan vi se det hele for os. 

Niels W. Gade dirigerer i Musikforeningen i Casino Teatret. Det er muligvis Elverskud, der opføres. Samtidig tegning af Edvard Lehmann.
Niels W. Gade, 1890. Det Kongelige Bibliotek.
Partiturmusik

Vidste du?

Kilde: Inger Sørensen: Niels W. Gade. Et dansk verdensnavn. Gyldendal, 2002.Sektion

Da den unge Niels W. Gade modtog et beundrende brev fra den tyske komponist¬gigant Mendelssohn Bartholdy, vakte det stor undren, at han kunne svare meste¬ren på et fuldstændig formfuldendt tysk. Gade blev ellers drillet for sin mangel¬fulde håndtering af nabosproget. Det perfekte tyske skyldtes da også, at Gade fik sin senere svigerfar, Musikforeningens J.P.E. Hartmann, til at skrive takkebrevet. Hartmann er også at finde her i kanon for partiturmusik.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Musik, 2006

Siden den første opførelse i 1854 har Gades ballade efter danske folkesagn stået som et af den danske romantiske musiks hovedværker. Gade valgte selv folkeviserne om Hr. Oluf og Elverhøj som grundlag, men måtte have hele fire tekstforfattere i gang, førend han var tilfreds med teksten, der både indeholder passager fra disse viser og fri digtning. Elverskud har sin rod i 1800-tallets begejstring for de gamle danske folkesagn og folkeviser, og Gade har fulgt sin lærer A.P. Berggreens opfordring til at lade de folkelige melodier gå over i sit væsen og opfyldt af deres ånd at give sin musik et nationalt præg. 

Den djærve glædesstemning i borggården står i kontrast til Hr. Olufs tungsindige, eftertænksomme toner, der reflekterer hans dilemma: tanken om hans lyse brud og drømmen om den sorthårede elverpige – “det er som mit Hjerte er delt i to, det vokser vel sammen med Tiden…” – en så dansk version af, hvad Wagner har skildret i Tannhäusers vaklen mellem sin kærlighed til Venus og til den kyske Elisabeth. Hr. Olufs ridt gennem det månelyse landskab, hvor Gade gennem sin instrumentation skaber et betagende stemningsbillede, Hr. Olufs møde med Elverpigen og hendes dårende sang, hans dramatiske flugt med stærke orkestrale accenter, der munder ud i værkets absolutte højdepunkt: Ingemanns uskyldsrene ‘I Østen stiger solen op’ i en roligt strømmende korsats i den mest lysende C-dur. Er der noget at sige til, at Elverskud er blandt de hyppigst opførte danske kor-værker gennem 150 år? 

Musik
Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)