Musik

Antikrist

Rued Langgaard (1893-1952)

Af Finn Gravesen, forfatter og redaktør, 2006

Dommedagsscener

Det er ikke just noget lystspil, Rued Langgaard har skrevet her. I seks scener viser komponisten os sin tid: først et generelt billede, Vildsomhedens Lys, i tusmørke, præget af livstræthed og rådvildhed, så Hoffærdigheden eller "praleriet". I sangen "Munden der taler store ord" hører vi det gudløse samfunds slagord og overfladiske fremskridts- og udviklingstro. Tredje billede, Håbløsheden, er præget af mismod og pessimisme. Herefter Begærligheden, hvor "Den store skøge" udstiller menneskers liderlighed og egoisme. I næste billede, Alles strid med alle, kommer "Løgnen" og "Hadet" til samt et kor af "dæmoner". Mens verden går under, skændes skøgen og løgnen stadig om, hvad der egentlig sker. Sidste billede viser Fortabelsen, hvor Gud tilintetgør alle disse gudløse udtryk for Antikrist. Den moderne civilisation står for fald. Troen er eneste redning.

Forfald og frelse

I sin beskrivelse af tidens skrækkelige tendenser bruger Langgaard hele det kæmpestore romantiske symfoniorkester - for fuldt udtræk. Han forholder sig hele tiden dobbelt til det: På den ene side rummer denne udtryksfulde og storladne musik en skønhed, men samtidig signalerer den forfald og opløsning. Derfor egner den sig så godt til at beskrive tiden med dens blanding af sandhed og falskhed, af skønhed og undergang.

"De Kedeliges Musikforening"

Langgaard så forfald og opløsning overalt - ikke mindst i musik og dans. I B.T. foreslog han i 1927 at starte De Kedeliges Musikforening, som skal "modarbejde Jazz og Charleston og alt det Danse-Vrøvl og Danse-Raseri, som er ved at kvæle Aanden herhjemme. (...) naar jeg ser paa Tiden og paa Musiken, saa forekommer det mig, at det er Antikrist - ja, det hele." (B.T., 1927). Tiden ville heller ikke vide af Langgaard. Antikrist blev først opført herhjemme i 2002 - og med stor succes.

DR Radio Symphony Orchestra and The Royal Opera's performance of the Antichrist in 2002 in the Ride House at Christiansborg. Camilla Nyland in the role of the great harlot. Photo: Martin Mydtskov Rønne.
Hellfried Lauckner's sketch for the Tiroler Landestheater's setup of the Antichrist in 1999.
Partiturmusik

Vidste du?

Kilde: Langgaard.dk.

Rued Langgaards antikristtema er ikke tilfældigt: Han var en religiøs mand, men på trods af at han søgte organiststillinger livet igennem, fik han først en i 1940, som domorganist i Ribe. Givetvis fordi hans musik var for vanskelig til den lidt snæversindede folkekirke; denne grund antyder han i hvert fald selv i et interview med B.T. fra 1936.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Musik, 2006

Rued Langgaards hovedværk blev afvist de gange, han indsendte værket til Det Kgl. Teater. Han fik kun hørt to af billederne i en radioproduktion en gang i 1940’erne. Værket blev opført første gang i en koncert-salsversion i 1980. Men først i 2002 kom den første danske sceniske opsætning i Ridehuset på Christiansborg. Det blev en københavnerbegivenhed med en interesse, som minder om, hvad man inden for rockmusikken kalder en kultbegivenhed. Det må have været selve værkets titel og dens associationer, der har stået i vejen for det i Danmark. Men Antikrist er ikke kirkemusik og knap nok ‘religiøs’ musik.

Det ser vi i dag, hvor tiden er kommet for værket. Både på den måde, at vi kan høre det helt minutiøst udarbejdede partitur på grænsen mellem senromantik og modernisme, og navnlig på den måde, at Antikrist-symbolet kan opfattes som udtryk for menneskelige holdninger. Det menneskesyn, der planlægger sig ud af livet, og hvor individet isoleres mere og mere, er i Rued Langgaards værk formet af en musik, der danner store, uberegnelige formationer af toner. I detaljen kan musikken minde om, hvad man finder i udlandet på samme tid, men i selve sin form, fremdrift og tidsfornemmelse har værket ikke noget sidestykke. Det skyldes formlen for Langgaards musik, selvom han aldrig selv har formuleret den: Hvad der engang var form i musik, skal nu være billede.

Musik
Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)