Musik

12 Højskolesange

Diverse
1826-1980 Se tidslinje

Af Finn Gravesen, forfatter og redaktør, 2006

Højskolesang er fællessang

Fællessang er ingen selvfølge. Mange steder i verden kender man slet ikke til det. Men de kristelige vækkelser og højskolebevægelsen i 1800- og 1900-tallet gjorde Danmark til et fællessangsland, og under den tyske besættelse fra 1940-45 var fællessangen med til at styrke det nationale sammenhold. Og så er der jo de hjemmelavede festsange. De er også en dansk fællessangs-specialitet.

Ikke bare et nummer i Højskolesangbogen

De sange, der står i Højskolesangbogen er vel "højskolesange". Nej - ikke alle sammen. Gid det var så enkelt. Clausen og Petersens "Mormors kolonihavehus" bliver det sikkert aldrig, og Cornelis Vreeswijks "Veronica" heller ikke. Men når man kan tage 12 sange ud og udnævne dem til "højskolesange", må der være en forklaring. Men den er slet ikke ligetil, for højskolesangene er meget forskellige.

"En yndig og frydefuld sommertid" er en anonym folkelig sang fra Mariageregnen. En direkte og lyrisk kærlighedssang med den dejlige slutning "... Og når jeg sover sødelig, om dig jeg drømmer lykkelig, ret som du hos mig lå." Den enkle strofe synger næsten sig selv. - "Danmark, nu blunder den lyse nat" med tekst af naturlyrikeren Thøger Larsen og melodi af Oluf Ring er en anden slags: den enkle, nykomponerede strofiske sang. Fire rimede linier om det Danmark, vi elsker, den danske natur og det danske folk. - Og så er der fx "Vi sletternes sønner har drømme i sind" med tekst af Ludvig Holstein og musik af Carl Nielsen. Det er en helt tredje type: en raffineret, gennemkomponeret sang, som kan være svær at synge for uindviede. Men en højskolesang - det er den!

Romance kontra popsang

En særlig rolle indtager højskolesangtekster med ny melodi. Typisk midsommersangen "Vi elsker vort land", som med Lange-Müllers romancemelodi har brækket halsen på generationer af danskere ved sankthansbålet. Shu-bi-duas nye popversion har skaffet os andre problemer, fordi vi alle så gerne vil synge denne udprægede solosang - i kor. Da det nu engang er en højskolesang.

Skt. Hansblus på Skagen Strand, 1906. Malet af P.S. Krøyer. Olie på lærred, 149,5 x 257 cm. Foto: Skagen Museum.
Maratonsang på Vartov, hvor der bliver sunget sange fra Højskolesangbogen fra syv morgen til solen går ned. Foto: Søren Kjeldgaard.
Maratonsang 2017 i Vartov
Partiturmusik

Liste over de 12 højskolesange

1. Den signede dag med fryd vi ser 

C.E.F. Weyse (1826). Tekst: N.F.S. Grundtvig (1826).

2. Det var en lørdag aften

Folkemelodi. Tekst: Folkevise, gendigtet af Svend Grundtvig 1849.

3. En yndig og frydefuld sommertid

Folkemelodi og tekst fra Mariageregnen. Trykt i A.P. Berggreens Danske folkesange (1869).

4. Vi sletternes sønner

Carl Nielsen (1906). Tekst: Ludvig Holstein (1903).

5. Jens Vejmand

Carl Nielsen (1907). Tekst: Jeppe Aakjær (1905).

6. Det er hvidt herude

Thomas Laub (1914). Tekst: St. St. Blicher (1838).

7. Danmark, nu blunder den lyse nat

Oluf Ring (1922). Tekst: Thøger Larsen (1914).

8. I Danmark er jeg født

Poul Schierbeck (1926). Tekst: H.C. Andersen (1850).

9. Jeg ser de bøgelyse øer

Thorvald Aagaard (1931). Tekst: L.C. Nielsen (1901).

10. Du gav os de blomster, som lyste imod os

Otto Mortensen (1939). Tekst: Helge Rode (1921).   

11. Septembers himmel er så blå

Otto Mortensen: (1949). Tekst Alex Garff (1949). 

12. Vi elsker vort land

P.E. Lange-Müller (1887)/Shu-bi-dua (1980). Tekst: Holger Drachmann (1885).

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Musik, 2006

Den danske folkelige sang er efterhånden et vidt begreb, der strækker sig fra moderne evergreens til de tusinder af korsangere over hele landet, som kan synge de mest komplicerede flerstemmige satser. Begyndelsen til det hele er dog Højskolesangbogen, som stadig er den danske sangs urkilde. Det begyndte i det 19. århundrede med de romanceagtige melodier og en stor interesse for de gamle danske folkeviser. Begge dele blev efterhånden brugt som fællessange – efter overleveringen begyndte det, da Grundtvig holdt sine ‘Mands Minde-foredrag’ i 1838. Her begyndte tilhørerne spontant at synge ‘Kommer hid, I piger små’, da Grundtvig fortalte om Peter Willemoes.

Senere, efter Højskolesangbogens samling som tekst i 1894, kom så den anden store bølge af folkelig sang, Carl Nielsens, Thomas Laubs, Thorvald Aagaards og Oluf Rings indsats, som kulminerede med Højskolesangbogens melodibog i 1922. Her møder man det karakteristiske enkle melodiske ideal, som har spillet så afgørende en rolle siden hen: den klare, plastiske melodi uden sentimentale harmoniseringer – en melodi, der i sig selv er så velformet og robust, at den kan holde til næsten enhver udførelse. I realiteten skabte melodibogens fædre en helt ny stil – selv om de ikke talte om tingene på den måde. Den blev fortsat af bl.a. Poul Schierbeck, Povl Hamburger og ikke mindst i en perlerække af melodier fra Otto Mortensens hånd.

Musik
Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)