Litteratur

Vinter-Eventyr

Karen Blixen (1885-1962)

Af Dorthe Sondrup Andersen, magister i litteraturvidenskab, forfatter og kulturskribent, 2006

Eventyr til de lange vinteraftener

Man skal ikke mange minutters læsning ind i Karen Blixens Vinter-Eventyr, før man er helt på det rene med, at hendes noveller ikke handler om det virkelige liv. Det bør ikke forvirre, for allerede bogens titel fortæller jo, at novellerne skal opfattes som eventyr. Som sådanne har de da også vildt usandsynlige handlingsforløb, og Karen Blixen blander sig hele tiden ved at gøre læseren opmærksom på, at det er hende, der fortæller, vælger formen og suverænt bestemmer, hvad der skal med og ikke med. Der koketteres oven i købet med det, når det siges, at heltindehistorien egentlig burde sættes i vers i stedet for - som her - fortælles i prosa. 

En leg med ord  

Herfra er springet ikke langt, når Karen Blixen insisterer på, at hendes fortællinger også er en slags teaterstykker. Det kan være tragedier eller komedier, men fælles for dem er, at der er tale om en konstrueret virkelighed, en illusion, der skabes ved hjælp af skuespillere, for- og bagtæpper, skrånende scenegulv, kulisser, rekvisitter, lyd- og lysmaskiner. Karen Blixen fortsætter sine betragtninger med, at de enkelte scener i et teaterstykke, også kan opfattes som en række af billeder. Det spiller hun tydeligvis på, når hun fortæller om personer, begivenheder, landskaber og interiører, som var det symbolerne i et våbenskjold, malerierne på et museum eller billederne i en illustreret bog. Uanset om Karen Blixen lægger vægten på det ene eller det andet, synes pointen dog at være den, at hun som en anden troldkone kan forvandle bogstaver, ord og skrift til noget, der godt kunne være foregået.

Farmer og storvildtjæger

Om man fascineres af baronesse Blixens litterære gåder eller foretrækker den seje kælling, der skrev om Afrika, så løverne brølede og elskerne styrtede ned fra himlen, er heldigvis en smagssag, men ingen kan tage fra hende, at hun er en mesterlig fortæller. Det er der faktisk også en del i det store udland, der mener.

Skuespilleren Kirsten Olesen i tv-filmen Sorg Agre, vist på DR 1987. Manuskript (efter Karen Blixens fortælling) og instruktion: Morten Henriksen. Produktion: Crone Film.
Karen Blixen skrev både under eget navn og under pseudonymerne Isak Dinesen og Pierre Andrézel. Foto: Gyldendal.
Litteratur

Vidste du?

Kilde: Thor Eskiltuna(Klaus Rothstein): Litteratur quiz: 350 spørgsmål fra bøgernes verden. Aschehoug, 2004.

I det store udland elsker man Karen Blixens sære fortællinger, men mange steder kender man forfatterinden under hendes kunstnernavn, Isak Dinesen. Derfor kom en af de mange biografier om hende til at hedde Isak Dinesen. The Life of Karen Blixen (Judith Thurman, 1982). Faktisk opererede Blixen også med et andet pseudonym, nemlig Pierre Andrézel.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Litteratur, 2006

“I hele den danske Sommers korte Levetid er der ingen rigere eller livsaligere Tid end den Uge, hvori Lindene blomstrer.”

Netop mens lindetræerne blomstrer, udspilles der i historien ‘Sorg-Agre’ en bitter styrkeprøve, idet en fattig bondekone, Ane Marie, for at redde sin søns liv skal meje en mark mellem solopgang og solnedgang. Det er en historie om skæbne, om menneskelig lidelse og offervilje fortalt i et raffineret, unikt sprog. Samlingen Vinter-Eventyr rummer herudover ti andre, store fortællinger, hvor den ene fortælling spejler sig i den anden.
Vinter-Eventyr omfatter bl.a. ‘Skibsdrengens Historie’, en forvandlingshistorie om en skibsdreng, som redder en vandrefalk, der er blevet filtret ind i noget tovværk, men da den hugger ham i fingeren, slår han den på hovedet. Han kommer senere i vanskeligheder, men reddes, og lige inden han kan vende tilbage til sit skib, får han lussingen tilbage som gengæld af en af dem, der har hjulpet ham. 

‘Heloïse’ er en historie, der udspilles under den tysk-franske krig i 1870, mens ‘Det drømmende Barn’ handler om fattigbarnet Jens, der af en gammel jomfru har fået at vide, at han er den retmæssige arving til den lykke, hun selv ikke opnåede. Han finder sin “mor”, men han og livet kan ikke med hinanden. Til gengæld vinder hans “mor” en ny, dyb indsigt. ‘Peter og Rosa’ handler om to unges kærlighed og død på en isflage, men især om de billeder, de to danner af hinanden.
En bitter livsklogskab gennemsyrer samlingen, der har titlen Vinter-Eventyr efter William Shakespeare, som har fortalt, at vinteren er velegnet til at fortælle sorgfulde historier. Karen Blixens fortællinger blev til under den tyske besættelse af Danmark, og selv om hverken den eller 2. verdenskrig omtales med ét ord, ligger krigens begivenheder bag disse forunderlige, sprogligt gnistrende historier.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)