Litteratur

Lykke-Per

Henrik Pontoppidan (1857-1943)
1898-1904 Se tidslinje

Af Dorthe Sondrup Andersen, magister i litteraturvidenskab, forfatter og kulturskribent, 2006

Ja, ja, ja!

Romaner handler om så meget, men næsten også altid om kærlighed, og det gør ikke mindst Henrik Pontoppidans Lykke-Per. Hovedpersonen, Per, er af den type, som hurtigt smøger barndommen, familien og provinsbyen af sig, fordi han mener, at han har potentialet til at erobre hele verden. Med i bagagen hjemmefra har han stort set ikke andet end et kolonormt ingeniørprojekt, som én gang for alle skal forvandle Danmark fra et søvnigt bondeland til en toptunet industrimaskine.

Et jysk hug

Derimod interesserer Per sig ikke ret meget for kvinder. Ud over om de står i vejen for hans projekt eller eventuelt kan fremme det og i givet fald med hvor mange millioner. Det bliver for så vidt Pers skæbne, for han ser godt ud. 

Pigen i vinduet overfor blusser i kinderne, stuepigen krammer hans hovedpude, og en grossererfrue hiver gevaldigt ned i sin brystudskæring, men det erotiske spil tager først fart, da to søstre fra et velhavende jødisk hjem begynder at slås om ham. Den yngstes angreb kan eksempelvis forvarsles på denne måde: "Idet hun opdagede Per, standsede hun og lod med beregnende langsomhed det hvide skindslag glide ned fra de blottede skuldre".

Krig og kærlighed

Strengt taget finder begge søstrene, at Per er både bøvet, pinlig og alt andet end hip i tøjet, men da han efter en vild løbetur står fuldstændig svedgennemheglet foran den ældste af søstrene, falder hun for ham med et brag så stort, at man kan høre palmerne suse i København. Så bliver der krig! Per fascineres og frastødes, og det samme gør de to søstre, der samtidig gør deres bedste for at ægge og afvise andre mænd i deres indbyrdes magtspil.
Henrik Pontoppidan bruger over 600 sider på at afgøre med sig selv, hvem af pigerne der skal hjemføre Per som sejrspokal, men Per er en stædig kamel, der selv vil bestemme. Om det er godt eller skidt, er det op til læseren at dømme om.

Science practitioners such as the engineer became the new heroes of literature. The Limfjord Bridge on the opening day of July 8, 1879. From Illustreret Tidende. Det Kongelige Bibliotek.
Den faste Bro over Limfjorden paa Indvielsesdagen den 8de juli 1879
Henrik Pontoppidan as an engineering soldier. 1890. Det Kongelige Bibliotek.
Litteratur

Vidste du?

Kilde: Henrikpontoppidan.dk.

Man søger den dag i dag stadig efter nye energikilder, da de nuværende højst sandsynligt slipper op en dag. Ved Vesterhavet lavede man tilbage i 1970'erne en række forsøg, der skulle munde ud i et såkaldt flodkraftsanlæg, der bruger bølgeslaget fra havet som energikilde. Ophavsmanden til denne ide? Lykke-Per såmænd, der i romanen beskriver et lignende projekt ganske udførligt, lang tid før noget levende menneske var kommet på idéen. 

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Litteratur, 2006

“For det vidste han nu, at han var født til paa sit Omraade at blive Morgenvækkeren og Banebryderen i dette dorske Samfund af tykblodede Præste- og Degnesønner.”

Lykke-Per er romanen om en ung mand, der drager ud i verden for at realisere sig selv som den, han mener, han er: en erobrer. Tiden er sidste fjerdedel af det 19. århundrede, hvor industrialiseringen bryder igennem i Danmark, og overleverede, men magtfulde nationalromantiske og kristelige synsmåder kæmper mod den fremstormende naturvidenskab. I oprør mod sit livsforsagende præstegårdshjem vælger Per at læse til ingeniør, og i lang tid kæmper han for sit store projekt: et kanalsystem forbundet med en ny havn på Vestkysten, der skal tage konkurrencen op med Hamburg. Planer om at udnytte havets bølgeenergi har han også. 

Forlovelsen med en pige af rig familie giver ham mulighed for en studierejse til udlandet. Tilsyneladende skyer Per ingen midler. Selv kærligheden bliver et redskab til at nå målet. Men efterhånden kommer han i tvivl om sig selv, og det er også, som om den arv fra barndomshjemmet, han gjorde op med, rummer sandheder om tilværelsen, der ikke er til at komme uden om.
Igennem Pers livsforløb tegner Henrik Pontoppidan et omfattende billede af Danmark og dets mennesker i en brydningstid. Og han stiller spørgsmål til den personlige identitet og eksistensens grundvilkår. Han gør det med psykologisk indsigt, karakterskabende evne og spillende ironi. I den europæiske realistiske romans historie er Lykke-Per en milepæl.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)