Litteratur

Fru Marie Grubbe

J.P. Jacobsen (1847-1885)

Af Dorthe Sondrup Andersen, magister i litteraturvidenskab, forfatter og kulturskribent, 2006

Nøgen hud, silke og stål

En sommerdag i midten af 1600-tallet ankommer forfatteren J. P. Jacobsen til herregården Tjele Hovedgaard. Ikke som sig selv, men som den blomsterduft, der strømmer ind mellem adelsfrøkenen Marie Grubbes let adskilte læber, fylder hendes spæde bryst og ilter hendes hjerne. Det skulle forfatteren måske ikke have gjort, for herinde flakser erotiske fantasier, som står i den skarpest tænkelige kontrast til den kun fjortenårige piges barnlige ydre og sommerlyse omgivelser. 

Fatal tiltrækning

Marie Grubbe sendes til København kort før den svenske konge lægger en jernring om byen, og her forelsker hun sig hjælpeløst i byens militære øverstkommanderende. Marie tænder tilmed kraftigt på, at den kække officer anvender en anelse vold for at tiltvinge sig det første kys. 

Desværre dør krigshelten under omstændigheder, som får Marie til at foragte ham, hvorfor hun egentlig har det helt fint med at blive gift med kongens protegé, Ulrik Frederik Gyldenløve. Ægteskabet begynder blidt og hyggeligt, men da Ulrik Frederik efter et længere udenlandsophold tager lidt for håndfast på Marie i en erotisk situation, griber hun en dolk og jager den i ham. Klart, at Ulrik Frederik efterfølgende foretrækker at opholde sig på tre skridts afstand af fruen, men det fører så bare til, at hun går totalt amok på hans elskerinde.

Fra gnist til bål

Ægteskabet er kun en detalje i Maries liv. Både før, under og efter det sværmer mænd om hende som møllene omkring en petroleumslampe. Nogle dør af det, andre brænder nallerne, og de heldigste anvender samme taktik som Ulrik Frederik Gyldenløve, nemlig at holde sig på en vis sikkerhedsafstand. Selv om romanen Fru Marie Grubbe til dels bygger på virkelige begivenheder, vil det være synd at røbe slutningen. Kun det, at synet af en meget ung mands meget beslutsomme optræden under en voldsom brand på Tjele Hovedgaard brænder sig uhjælpeligt fast på Maries nethinde. Også på læserens, for den sags skyld.

Marie Grubbe kort efter skilsmissen fra Ulrik Frederik Gyldenløve. Tegning af Kristian Zartmann (1843-1917), 1903. 51,5 x 38,1 cm. Statens Museum for Kunst.
kks1970-129
J.P. Jacobsens skriveunderlag med talrige egenhændige tegninger og skitser. Det Kongelige Bibliotek.
Litteratur

Vidste du?

Kilde: J.P. Jacobsen Selskabet

Marie Grubbe var en virkelig person, der levede fra 1643 til 1718 og var adelig datter af Erik Grubbe til Tjele mellem Viborg og Randers. J.P. Jacobsen er langtfra den eneste, der har skrevet om Marie Grubbe: Holberg, Blicher, H.C. Andersen og i nyere tid Ulla Ryum og Juliane Preisler har også skildret den interessante kvinde. 

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Litteratur, 2006

"Festens Pragt og Toner, Mændenes Hyldest og Beundring, hun skred hen derover som var det et Skarlagenstæppe, bredt ud for hendes Fod at træde paa." 

Marie Grubbe er fortællingen om en adelig pige fra 1600-tallet, der når til tops ved hoffet i København og siden ender som udslidt færgekone. Marie er en oprører, der bryder ud, først af det kuldslåede hjem hos faderen på herregården Tjele, siden af et celebert, men goldt ægteskab, der har givet hende al den ydre pragt, som den stolte og ærgerrige hovedperson ellers ikke er blind for. Marie former sit liv efter sin egen vilje, og den kommer til udtryk gennem hendes seksualitet. Alligevel er det ikke bare historien om en femme fatale og hendes skiftende mænd. Det er snarere beretningen om et ensomt menneske, der trodser sine omgivelser i forsøget på at finde sit indre jeg, og betaler prisen for det.

Det er en autentisk historie, der fortælles. Tidligere havde Holberg, Blicher og H.C. Andersen skrevet om den rebelske Marie. Men selv om J.P. Jacobsen vender blikket bagud, er det en roman, der peger fremad. Europæiske forfattere som Rilke, Thomas Mann og T.E. Lawrence blev inspireret af den danske forfatter, der døde som 38-årig og kun efterlod sig to romaner samt en håndfuld noveller og digte.
Portrættet af Marie Grubbe indvarsler en ny tids ændrede forhold mellem mænd og kvinder. Maries følelser blotlægges i sansenære punktnedslag adskilt af episke spring, som løsrevne mosaiksten, der tilsammen antyder en livshistorie. Jacobsen er på én gang illusionsløs og intenst medlevende i sin skildring af en frigjort kvindes ubændighed og vildfarelser, og det hele sker i sproget: en bevidsthedsstrømmende, atmosfæremættet og detaljerig prosa, der låner træk fra barokken, såvel i dialogen som i ambitionen om at drive den lyriske beskrivelse til at indfange de mindste indtryk og bevægelser i et rastløst, lidenskabeligt sind.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)