Litteratur

Enten - Eller

Søren Kierkegaard (1813-1855)

Af Dorthe Sondrup Andersen, magister i litteraturvidenskab, forfatter og kulturskribent, 2006

Uegnet for mindreårige

En yngre mand ved navn Søren Kierkegaard haster ned ad Strøget i København med sin uundværlige paraply under armen. Ansigtet er kønt, men han er synligt handicappet. Ryggen er skæv og benene af så forskellig længde, at han skal anstrenge sig for ikke at gå i ring. Ikke noget særsyn for så vidt, for der var både mange krøblinger og mange genier i guldaldertidens København, men ham her var godt nok lidt speciel.

Et historisk one-night-stand

Søren Kierkegaards forfatterskab er hardcore filosofi klædt ud som litteratur. Det gælder også hans første litterære værk, Enten - Eller, som han udgav under andet navn. Indholdet skulle forestille at være en stak dokumenter, som var fundet i et hemmeligt rum i et gammelt chatol. Halvdelen er skrevet af en mand, som udgiveren kalder A. Resten er breve sendt til ham fra en, der på samme måde blot kaldes B. Der er tale om to vidt forskellige mænd. A har ikke andet i hovedet end at nyde livet i fulde drag, mens B tænker meget over, hvordan et ansvarsbevidst menneske bør leve.

Bogen er langt hen ad vejen skrækkelig tør læsning. Formentlig med fuldt overlæg fra Søren Kierkegaards side, for det egentlige drive i Enten - Eller er en meget fræk historie om, hvordan en af mændene forfører en ung pige og dropper hende dagen efter for at haste videre til nye forførelsesprojekter.

Scoreguide og eksistentielt masterpiece

Enten-eller vakte skandale, da den udkom, for dengang virkede kapitlet Forførerens dagbog decideret pornografisk. Når folk tilmed ret hurtigt gættede, hvem der var forfatter til værket, skyldes det, at Søren Kierkegaard havde gjort noget lignende, nemlig forlovet sig med en ung pige og kort efter forladt hende. Var det ikke galt nok i sig selv, så var det da helt ude i hampen at udpensle den grimme histories mest intime detaljer i en trykt bog. 
Søren Kierkegaards debutværk virker ikke som porno i dag, men det betyder så sandelig ikke, at hans forførelsesstrategi ikke længere dur. Læsere af hankøn kan stadig få nogle knaldgode tips om, hvordan man snakker bukserne af en pige. Læsere af hunkøn kan teste Søren Kierkegaards taktik på sig selv. Og rødme ved tanken om, at en lille skrælling af en bognørd måske ikke er så dårlig en elsker endda.

Træsnit af Povl Christensen, 1949. Fra Søren Kierkegaards In vino veritas (Scripta 1949).
Søren Kierkegaard tegnet af Niels Christian Kierkegaard. Det Kongelige Bibliotek.
Litteratur

Vidste du?

Kilde: Niels Jørgen Cappelørn og Joakim Garff: Den hemmelige note: Kierkegaard. Søren Kierkegaard Selskabet og Søren Kierkegaard Forskningscenteret, 1996.

Kierkegaard er tegnet adskillige gange: På visse billeder er han smuk som en statue, på andre billeder er han en pukkelrygget, lille mandsling. Hvilket af portrætterne, der rammer mest plet, er svært at sige, da han aldrig nogensinde lod sig fotografere.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Litteratur, 2006

"Dog, den der spotter Andre, han spotter sig selv, og det er ikke for Intet, men en dyb Spot over Dig, et sørgeligt Beviis paa, hvor ledeløs Din Sjæl er, at Din Livsanskuelse concentrerer sig i een eneste Sætning ‘jeg siger bare enten – eller’."

Opsangen til A – den flanerende æstetiker, der uforpligtet dyrker øjeblikkets nydelse – kommer fra etikeren B. Han er en lidt grå embedsmand, som søger at få A til at indse, at det individuelle liv leves mest fuldkomment i sociale forpligtelser. Samtalen mellem forføreren A og ægtemanden B drejer sig om kærlighed. Enten – Eller er komponeret, således at A’s papirer udgør første del og B’s papirer anden del. I første del skaber æstetikeren sit liv og sine forhold som et kunstværk, idet han bruger tilfældet som redskab og søger at undgå forpligtende valg. I anden del søger B at påvirke ham til at vælge mellem det æstetiske og det etiske. 

Læseren konfronteres med tekster, som ikke blot argumenterer for eksistensformer, men som modstiller disse gennem forskelle i sprogføring og genre. A’s papirer omfatter således aforismer, akademiske afhandlinger og sluttes af med ‘Forførerens Dagbog’ – en sprudlende prosa, der kontrasteres med B’s lange personlige breve, som er præget af embedsmandens professionelle sans for problemudredning.
Etikeren hævder, at det ikke først og fremmest er vigtigt, hvad man vælger, men måden at forholde sig til valget på, altså den eksistentielle forpligtelse, som er forbundet med det. Videre hævder B, at mennesket føder sig selv som fri ånd ved at vælge sig selv. Kierkegaards forfatterskab ligger i svøb i Enten – Ellers spænding mellem eksistens- og udtryksformer, som her fastholdes i en dristig prosakomposition.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)