Film

Vredens Dag

Carl Theodor Dreyer (1889-1968)

Af Christian Monggaard, filmskribent og anmelder ved Information, 2006

Døden på bålet

Er hun en heks eller ej? Kan hun forhekse og slå mennesker ihjel med hjælp fra den onde selv? Det er to af de spørgsmål, man står tilbage med efter at have set Carl Th. Dreyers historiske trekantsdrama Vredens dag.
Filmen foregår i 1600-tallets overtroiske Danmark, hvor hekseafbrændinger er en del af hverdagen. En ung kvinde, Anne, er blevet gift med en meget ældre præst, og hun forelsker sig i præstens voksne søn, Martin. Den impulsive Anne forandrer sig voldsomt. Hun begynder at sætte spørgsmålstegn ved sit ægteskab og ønske sin mand død.

Tidløs fortælling

Det er ikke tilfældigt, at Dreyer valgte at lave Vredens dag under Anden Verdenskrig og Besættelsen. Også dengang var en mistanke nok til at sætte et liv på spil. Men filmen er samtidig en tidløs fortælling om kærlighedens magt og om tro og overtro. Inspireret af hollandsk malerkunst hypnotiserer Dreyer os med glidende kamerabevægelser og smukt komponerede billeder renset for alt overflødigt.

Indiskutabelt mesterværk

Som Anne med de "barnefromme" øjne har Lisbeth Movin en udstråling, der veksler mellem det forundrede, sørgmodige, vidende og ondskabsfulde. Det er et intenst kvindeportræt, som kun Dreyer kunne skabe. Vredens dag blev nærmest slagtet af datidens dagbladsanmeldere. Men i dag anses den over hele verden for et mesterværk, og den er Dreyers mest beundrede tonefilm.

Lisbeth Movin and Preben Lerdorff Rye i Day of Wrath. Photo: Karl Andersson. 95 min. Manuscript: Mogens Skot-Hansen, Poul Knudsen and Carl Th. Dreyer inspired by Hans Wiers-Jensens play Anne Pedersdotter (1908). ©Det Danske Filminstitut. Producent Palladium.
Movie poster for Day of Wrath. ©Det Danske Filminstitut
Film

Vidste du?

Kilde: Torben Skjødt Jensen: Carl Th. Dreyer - min metier. Dokumentarfilm. Steen Herdel & Co, Unni Straume Filmproduksjon og DFI, Danmark, 1995.

Under optagelsen af den dramatiske hekseafbrænding i Vredens dag ligger skuespilleren Anna Svierkier bundet til en stige, da nogen på sættet siger "nu er det tid til frokost Hr. Dreyer". Dreyer svarer "nå ja, nu må vi alle gå til frokost". En skuespiller kommenterer, at Anna Svierkier stadig ligger bundet til stigen, og det lover Dreyer at tage sig af. Da holdet kommer tilbage fra frokost, ligger den ældre dame dog stadig bundet, mens sveden hagler af hende. Ikke så mærkeligt, og måske heller ikke helt tilfældigt, hun ser så ægte skræmt ud i netop den scene!

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Film, 2006

Vredens dag udspiller sig i et kuldslået dansk præstemiljø i 1620’ernes Danmark. Det er historien om en lidenskabelig ung kvinde, som har giftet sig med en meget ældre præst, hvis mor er hjemmets dominerende kraftcenter. Pietistisk, skarp som en rageklinge holder hun sin svigerdatter i et jerngreb for at beskytte sin elskede søn.
Tiden er præget af overtro og hekseprocesser, og præsten har beskyttet sin kone ved at undlade at anklage hendes mor for hekseri. Spørgsmålet er nu, om datteren ikke besidder de samme destruktive magiske kræfter, som datiden i den grad frygtede, ikke mindst fordi det var kvinder, der besad de egenskaber.

Carl Th. Dreyer har lagt hele sit mesterskab i skildringen af et intolerant forknudret miljø, hvor mennesker lever under truslen fra Gud sat i scene og misforstået af formørkede og hykleriske mennesker. Trods denne til himlen råbende tristhed rummer filmen også en lidenskabelig kærlighedshistorie, da den unge præstekone forelsker sig i sin mands søn. Her letter Vredens Dag, og lyset tordner ind under birketræerne. Her er det ikke en heks, men en forelsket ung kvinde, som udlever den erotiske og sanselige kærlighed, hendes fornuftægteskab har udelukket hende fra.
Vredens Dag er dog langtfra entydig i personskildringen. Det både snedige og storslåede ved den er, at alle har deres gode og forklarlige grunde til at handle, som de gør. Den kompromisløse Dreyer – dansk films store visionære ener – maler sine billeder som en Rembrandt og får sine skuespillere til at agere nøgent og med en menneskelighed, som taler gennem tiderne.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)