Film

Festen

Thomas Vinterberg (1969-)

Af Christian Monggaard, filmskribent og anmelder ved Information, 2006

Mod

Christian rejser sig til sin fars 60-års fødselsdagsfest og holder en chokerende tale. Han afslører, at han og hans tvillingsøster - der kort forinden har taget sit eget liv - blev misbrugt af faren, da de var børn.

Kan det være sandt?

Til at begynde med tror gæsterne ikke på Christian. Han affærdiges, og man prøver at få ham til at undskylde. Men tvivlen begynder at nage, og festen kører snart af sporet. Det endelige bevis for, at Christian taler sandt, kommer fra den afdøde søster. Hun har efterladt et afskedsbrev, som bliver fundet under festen og læst op for alle gæsterne.

 

Dogmeregler giver frihed

Mange lo, da Lars von Trier og Thomas Vinterberg i 1995 præsenterede Dogme95. Det virkede komisk, at dogme-instruktørerne skulle følge 10 strenge, nærmest primitive regler: håndholdt kamera, intet kunstigt lys, optagelse on location etc. (se også præsentationen af Lars von Triers film Idioterne). Men latteren forstummede hurtigt, da resultaterne begyndte at vise sig, og på filmfestivalen i Cannes i 1998 fik Festen en specialpris.
Thomas Vinterberg har fortalt, at manuskriptet til Festen, som blev til i samarbejde med Mogens Rukov, nærmest skrev sig selv. Dogmereglerne virkede ikke som begrænsninger, tværtimod. Dogmereglerne lader skuespillerne bevæge sig helt frit, og kameraet følger nysgerrigt og søgende med. Og netop kameraets bevægelighed og nærvær er med til at placere publikum midt i handlingen. Vi bliver en del af dramaet.

Dansk films guldalder

Bidende satire og sitrende drama gennemsyrer Festen. Filmen er et centralt værk i den succes, nationalt og internationalt, som dansk film har oplevet siden midten af 1990'erne. Og Vinterberg er blandt de bedste af de yngre, danske filmskabere, der insisterer på at fortælle gode historier for og om deres egen generation.
Festen blev en af de mest succesfulde dogmefilm i udlandet. Den er blevet opført som teaterstykke over hele verden, senest er den nået til Broadway i New York. Dogme95 var med til at bane vejen for den demokratisering af produktionsteknologien, som brugen af digitale kameraer førte med sig.

Ulrich Thomsen in The Celebration. Photo: Lars Høgsted. ©Nimbus Film. 96 min. Manuscript: Thomas Vinterberg and Mogens Rukov. Producent: Nimbus Film.
Film

Vidste du?

Thomas Vinterberg lod sig oprindelig inspirere af P1-programmet Koplevs Krydsfelt fra d. 28. marts 1996, hvor en mand ved navn Allan fortalte historien om, hvordan han og søsteren igennem mange år blev seksuelt misbrugt af deres far. Allan fortalte, hvordan han ved farens 60-års fødselsdagsfest afslører misbruget under en tale.
Journalisten Claus Christensen borede efterfølgende i sagen og fandt mange detaljer, der ikke stemte. Nogle år senere i Lisbeth Jessens radiomontage "Efter festen", afsløredes det, at hele historien var pure opspind.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Film, 2006

Festen er et familiedrama uden sidestykke i dansk filmhistorie. Den ydre ramme er faderens 60-års fødselsdag, hvortil strømmer en blanding af forpinte børn og mere eller mindre anonyme gæster. Ulrich Thomsen spiller den fortabte søn, som vender hjem fra udlandet for at tage det endelige opgør med sin patriarkalske far, og han vælger at gøre det i fuld offentlighed.
I sin festtale afslører han meget direkte, at han og hans afdøde tvillingesøster har været udsat for faderens seksuelle overgreb gentagne gange. Oplysningen er så uhyrlig og uventet, at familien og gæsterne ikke aner, hvad de skal stille op med den, og den kommer til at hvile over resten af aftenen og natten som en uhåndterbar forbandelse.

Vinterbergs og Mogens Rukovs manuskript giver rum for både komiske og højtråbende småkonflikter og det store uforsonlige drama, hvor tilskueren drives fra latter til stum medfølelse. Festen er den diametrale modsætning til en feelgood-film. Den beskriver kompromisløst mennesker stillet over for det uafvendelige, og smerten i den er af det omfang, ikke engang sandheden formilder. Et af Festens dramatiske højdepunker er morgenmåltidet dagen derpå, hvor faderen, børnemishandleren, tager afsked med sine børn og børnebørn og siger: “jeg ved, det er sidste gang, jeg ser jer.”
Filmen er resultatet af Thomas Vinterbergs leg med kunstneriske spilleregler i Dogme 95, og Dogmekonceptet klæder den. Det løsslupne kamera med de vilde vinkler og skuespillernes frihed til at gå planken helt ud er mesterligt styret af instruktøren og gør Festen til en af dansk films største succeser i indland og udland.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)