Film

Du skal ære din Hustru

Carl Theodor Dreyer (1889-1968)

Af Christian Monggaard, filmskribent og anmelder ved Information, 2006

Hustyrannen

Husmorens dag begynder kl. seks om morgenen. Hun tænder op i kakkelovnen, laver mad og kaffe, giver børnene tøj på og gør klar til, at hendes mand, husets herre, står op.
Uden et ord til tak sætter han sig vrissent til bords. Han har sovet dårligt og bruger enhver anledning til at skælde ud på sin kone og på børnene. Skuffet og ked af det prøver hun at gøre skaden god igen, men lige meget hjælper det. Det er bare én ud af mange dage, hvor han tyranniserer det lille hjem. Hvor meget skal hun finde sig i?

Respekt og tolerance

Langt om længe får hun nok og flygter. Lægen siger, at hun har fået et nervøst sammenbrud, og ordinerer fred og ro. Manden og børnene er overladt til sig selv og den gamle barnepige kaldet "Mads". Og efterhånden går det op for den forladte tyran, at han savner sin kone frygteligt. Han fatter, at han har taget hende for givet og aldrig sat pris på det store arbejde, hun gør med hus og børn.

Selv om Du skal ære din hustru har 90 år på bagen, er den en meget moderne og aktuel film. Den handler om respekt og tolerance kønnene imellem, hvilket på Dreyers tid var et endnu større og mere ømtåleligt problem end i dag. I det hele taget er kvindens udsatte livsvilkår i et mandsdomineret samfund et vigtigt tema i mange af Dreyers film.

Forløsende humor

Dreyer gør dygtigt brug af både barsk drama og forløsende humor, som når den lille visne, men myndige barnepige Mads sætter den voksne mand på plads. Hun bliver spillet sjovt af Mathilde Nielsen. Filmen er baseret på et skuespil af Svend Rindom og blev efter Dreyers eget ønske optaget i en meget lille kulisse for at understrege det indelukkede i familiens hjemmeliv.
Selv om Dreyer allerede havde lavet film i Sverige og Tyskland, blev Du skal ære din hustru hans internationale gennembrud. Siden rejste han blandt andet til Frankrig og lavede sit mesterværk Jeanne d'Arcs lidelse og død.

Johannes Meyer and Astrid Holm in Thou Shalt Honour Thy Wife. 105 min. Manuscript: Carl Th. Dreyer and Svend Rindom ©Det Danske Filminstitut. Producent: Palladium.
Movie poster for Thou Shalt Honour Thy Wife. ©Det Danske Filminstitut
Film

Vidste du?

Kilde: Torben Skjødt Jensen: Carl Th. Dreyer - min metier. Dokumentarfilm. Steen Herdel & Co, Unni Straume Filmproduksjon og DFI, Danmark, 1995.

Carl Th. Dreyer fik som helt ung plads som kontorist. En dag viste regnskabschefen ham en bunke bøger med en hel masse tal med ordene "Her ser I mit liv". Ordene gjorde Dreyer uhyggeligt til mode. Han kunne ikke lide tanken om at tilbringe resten af sit liv på kontor og kvittede derfor sit job, blev uddannet journalist og fik ad den vej kontakt til filmbranchen.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Film, 2006

Denne stumfilm er moderne, dansk hverdagsrealisme, når den er bedst, fyldt med præcise iagttagelser af livet i storbyens kernefamilie og med et særligt blik for, hvordan en enkelt persons tyranni kan drive de andre til vanvid og blive en bombe under samlivet. Læg dertil ironi og understated humor, og det er svært at tro, at den patosfyldte Carl Th. Dreyer står bag. Men han er som den eneste instruktør repræsenteret med to film i denne kanon, og denne film viser en sjældent set side af hans mesterskab.
Filmen skildrer livet inden for hjemmets fire vægge i en lille familie, hvor ægtemanden gradvist har udviklet sig til en utålelig tyran, der hidser sig op over alt fra smørrets tykkelse på brødet til Piphans’ kvidren. Til sidst bliver det så slemt, at den selvopofrende hustru bryder sammen, og familiens ældre kvinder beslutter sig for at tage affære og give tyrannen en lærestreg.

Filmen giver et uvurderligt indblik i kvindernes dagligdag i hjemmet, som den formede sig for 90 år siden. Vi ser i detaljer, hvordan der laves mad, dækkes bord, hænges tøj til tørre, og hvordan børnene bliver hørt i lektier. Særlig morsom er skildringen af magtkampen mellem ægtemanden og hans gamle barnepige, under hvis skrappe blik hans værdighed gradvist krakelerer, så han til sidst selv ender i den skammekrog, han i begyndelsen forviste sønnen til. Der kan trækkes direkte linjer til dansk film det seneste årti, selvom hovedpersonen i denne film trods alt er mindre skurkagtig end familiefaderen i dogmefilmen Festen

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)