Film

Ditte Menneskebarn

Bjarne Henning-Jensen (1908-1995), (Astrid Henning-Jensen, (1914-2002))

Af Christian Monggaard, filmskribent og anmelder ved Information, 2006

Ukuelig optimist

Man frygter hele tiden, at hun bukker under, lille Ditte menneskebarn. Hun tror på det gode i de mennesker, hun møder. Derfor er hun nem at udnytte. Heldigvis er hun også en ukuelig optimist og stærkere end de fleste.
Ditte er født uden for ægteskab og bor som lille hos sin elskede, gamle bedste. Som 'uægte' proletarbarn bliver hun drillet i skolen, og mere end noget andet i hele verden ønsker hun sig en far. Da den bundsolide sildepranger Lars Petter dukker op og fortæller, at han skal giftes med Dittes mor, bliver den lille pige lykkelig.
Hun får sig tre nye søskende at tage sig af og hører kun brok fra sin utaknemmelige, egoistiske mor. Men Ditte henter trøst og støtte hos både sine søskende og Lars Petter. Også da hun får en stilling hos den tyranniske frue på Bakkegården og bliver gravid med hendes karaktersvage søn, Karl.

En af hverdagens heltinder

Ligesom Bille Augusts Pelle Erobreren er Ditte Menneskebarn baseret på første del af en roman af Martin Andersen Nexø. Men Bjarne Henning-Jensen - der angiveligt har instrueret sammen med sin kone, Astrid - er mere tro mod den socialistiske forfatters intentioner end August, der valgte at lave en film om far og søn.
Ditte Menneskebarn handler om livsmod og overlevelsestrang, som den kommer til udtryk i en pige med et stort hjerte. Ditte er en af hverdagens heltinder og spilles med lige dele skrøbelighed og gåpåmod af Tove Maës med den renfærdige udstråling.

Umiddelbar og usminket

Den sort-hvide film giver en usminket og stemningsfyldt skildring af livet på landet for ca. 100 år siden. Den blev vist på filmfestivaler og hyldet som et værk i pagt med den italienske neorealisme, der revolutionerede filmkunsten med hverdagsnære historier om almindelige mennesker. Ditte Menneskebarn fik biografpremiere i store dele af verden. Men en for sin tid ganske vovet scene, hvor Ditte bader nøgen i en sø, blev klippet ud af amerikanerne.

Tove Mäes in Ditte, Child of Man. Photo: Verner Jensen. ©Nordisk Film. 95 min. Manuscript: based on the book by Martin Andersen Nexø (1917-21). Producent: Nordisk Film
Film

Vidste du?

Martin Andersen Nexø skrev romanen, som filmen Ditte menneskebarn bygger på. En skæg historie er, at forfatteren tilføjede sin bornholmske barndomsby til sit efternavn, fordi han ikke ville have sine bøger til at stå gemt øverst i venstre hjørne hos boghandleren - under Andersen.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Film, 2006

Det virker knap som en tilfældighed, at en filmatisering af en roman af Martin Andersen Nexø, den centrale forfatter i dansk litteraturs sociale gennembrud, også blev hovedværket i dansk films sociale opvågning i 1940’erne. Bogen er en bastant anklage mod et samfund, som ignorerer dets svageste, men i hænderne på dokumentaristen Bjarne Henning-Jensen nedtones det politiske til fordel for det menneskelige, uden at det realistiske eller sociale engagement formindskes. 
Filmen udspiller sig på landet i 1800-tallet og tager sin handling fra romanens første del, hvor Ditte fødes hos en fattig fiskerfamilie som uægte barn af gårdejerens søn. Hun vokser op med mere kærlighed end mad hos sin elskelige bedstemor, men da moderen gifter sig og får flere børn, følger Ditte med. Men det er bare starten på hendes livslange kamp i en verden, som intet har til overs for dem, der står nederst på den sociale rangstige. 

Set med nutidens øjne kan filmen ikke helt undgå at virke lidt naiv, lovligt sort-hvid i sin moral og ikke mindst overdramatisk i sin brug af musik. Men den er ikke mindre rørende, dens budskab brænder stadig klart igennem, og de idylliske naturoptagelser er uforglemmelige. Ægteparret Henning-Jensen (her er Astrid instruktørassistent) demonstrerer her for første gang deres indfølte instruktion af børn, og filmens få scener af uforstyrret leg viser ikke bare frem til deres egne film De pokkers Unger (1947) og Palle alene i Verden (1949), men også til Alice O’Frederiks’ serie om Far til Fire.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)