Film

Kanon for Film

Af Kanonudvalget for Film, 2006

Vi vidste fra starten, at filmudvalgets arbejde ville adskille sig grundlæggende fra de andre kunstretningers. Hvor de har foretaget deres udvælgelse ud af et enormt materiale, så havde vi kun en lille håndfuld film, der overhovedet kunne komme i betragtning. Hvad vi ikke var forberedt på, var, at vi alligevel hver især ville have så mange forskellige bud på kandidater til listen. Vejen frem til den endelige liste har været overraskende lang og præget af vild debat – og vi håber, at den vil fortsætte.

Vi har haft mange diskussioner om, hvorvidt der var proportioner i at have en kanon på vores område, for dansk film er ikke kun lillebror i forhold til de øvrige kunstarter, men også i forhold til filmkunsten internationalt set. Vi kom til den konklusion, at hvis det skulle give mening, måtte vi lave en kanon, der fokuserer på danske film i den forstand, at det er film, der – i fiktionens optik – formår at spejle den danske virkelighed. Og vi har derfor valgt at gøre det til vores vigtigste omdrejningspunkt, at filmene konkret skulle reflektere en dansk virkelighed med danske skuespillere og referencer.

Der er et indbygget aktualitetsaspekt i enhver film. At se en gammel film bliver næsten uvilkårligt som at bladre i gamle familiealbums
Kanonudvalget for film

Film er på godt og ondt bundet til den fysiske virkelighed, det er dens natur. Filmen giver os et unikt og helt konkret indblik i, hvordan verden ser ud – eller så ud engang. Det er kun danskerne, der vil bruge krudt på at spejle det danske sprog, de mennesker, der taler det (eller kæmper med det…), og de fysiske omgivelser, disse mennesker bevæger sig rundt i.

Men vi har ikke villet definere definitive kriterier for denne danskhed. I stedet har vi taget udgangspunkt i en konkret diskussion og vurdering af den enkelte film, og den proces har bl.a.  ført til, at vi har medtaget filmen SULT, selvom den foregår i det, der i dag er Norges hovedstad, og har en svensk skuespiller i hovedrollen. Tag dén som et oplæg til diskussion!

Rammen for vores filmudvælgelse blev fra starten udstukket til kun at omfatte den lange fiktionsfilm, men man ville kunne lave en lige så betydningsfuld kanon for dokumentarfilmen og kortfilmen. Vi er nu ærgerlige over, at afgrænsningen har medført, at nogle af Danmarks betydeligste filmskabere som Theodor Christensen og Jørgen Leth ikke kom med på listen, derfor skal de i hvert fald nævnes her.

Dansk film byder på en for lille og ujævn produktion til, at vi har kunnet have et filmhistorisk udvælgelseskriterium, og vi har desuden ønsket at prioritere de film, som vi mener, er de bedste set med nutidens øjne. Vi er af samme grund ikke gået efter en bred repræsentation af genrer. På trods af det begrænsede udbud af film har vi dog stræbt efter kun at have én film af hver instruktør. Undtagelsen, der bekræfter reglen, er dansk films ubestridte mester, Carl Th. Dreyer, som vi har valgt at lade repræsentere med to film, der viser vidt forskellige sider af hans geni.

Selv de bedste film er bundet til deres tid og forældes hurtigt; der er et indbygget aktualitetsaspekt i enhver film. At se en gammel film bliver næsten uvilkårligt som at bladre i gamle familiealbums, fordi fortællingen er bundet til direkte her og nu-afbildninger af virkeligheden i bogstaveligste forstand. Lige meget hvor symbolsk eller mytologisk historien er, så bliver den inkarneret af skuespillere, som vi næsten kender bedre end vores egen familie. I denne kanon kan man således se Karin Nellemose som stor skolepige i stumfilmen Du skal ære din Hustru og som den forpjuskede Misse Møhge i Matador 45 år senere.

Det er ikke kun skuespillerne, der bliver ældre, også vores fysiske omgivelser ændrer sig. I passager glemmer man at følge med i handlingen, fordi kameraet pludselig panorerer hen over Rådhuspladsen, som den så ud, før verden gik af lave, eller fordi man distraheres af datidens hårmode og bilmærker. Det er også markant, i hvor høj grad filmens produktionstidspunkt spiller ind for filmens look, uanset at filmen behandler en historisk epoke.

Forældelsesfristen mærkes også i fortælletempoet. En række film, vi huskede som mesterværker, har vi ved gensynet fundet dræbende langsommelige. Afspejler dette filmsprogets naturlige udvikling, eller er det et tidsbegrænset fænomen, at alt lige nu skal gå så hurtigt?

Udvalgskriterier

Filmene på kanonlisten er:
• lang fiktion (det vil sige ikke dokumentar- eller kortfilm)
• på dansk
• film der mere eller mindre direkte reflekterer en dansk virkelighed
• lavet med et filmkunstnerisk håndelag, mere end blot godt håndværk
• de bedste set med nutidens øjne
• produceret før 1998

En del af de film, vi har gennemset, har nok været betydningsfulde i samtiden, men er også uløseligt bundet til den. Generelt har det været vores oplevelse, at hvis ikke filmene er båret af et filmkunstnerisk håndelag, så har de trods interessante temaer eller store skuespillerpræstationer ikke overlevet tiden. Det er gået ud over repræsentationen af så markante filmskuespillere som Ib Schønberg og Dirch Passer, fordi det har været vores vurdering, at deres film som regel kun lever i netop de passager, hvori de brillerer.

Syv af de tolv udvalgte film baserer sig på fortællinger skabt til teatret eller litteraturen. Først de senere år har vi fået en egentlig tradition for at skabe originale filmfortællinger direkte til lærredet. Filmen læner sig på dette felt op ad teatrets og operaens tradition for at indoptage historier, som oprindelig er skabt til en anden kunstart, men en medvirkende årsag er selvfølgelig også, at man med populære klassikere som udgangspunkt håber at kunne sikre sig et større publikumsgrundlag.

Film er et suggestivt medium, og det gør det ekstra svært at komme frem til en nøgtern vurdering af deres kunstneriske niveau. Vi har måttet sande, at oplevelsen af filmene i høj grad afhænger af sammenhængen, hvori man ser dem. Det har af samme årsag været ekstra spændende at gense alle filmene i forbindelse med vores arbejde. Mange film, vi troede var selvfølgelige kandidater, har måttet udgå, til gengæld har vi fået os et par glædelige overraskelser undervejs.

Vi har valgt at stoppe efter de første ca. 100 års film, i 1998. Vi synes ikke, vi er i besiddelse af den nødvendige distance til at kunne vurdere de mange gode film fra de seneste produktive år. Vi er imidlertid ret sikre på, at dette betyder, at vores liste har begrænset holdbarhed, og at der ikke vil gå mange år, før denne kanon vil få behov for en kraftig revision. Indtil da håber vi, at den vil rumme stof til både nyopdagelser og diskussion!

Kanonudvalget for Film (2005-06)

 

Fra venstre:
Susanne Bier (formand) (1960-) Filminstruktør
Jacob Neiiendam (1970-) Festivaldirektør CPH PIX
Vinca Wiedemann (1959-) Filmklipper og rektor for Den Danske Filmskole
Tivi Magnusson (1942-) Filmproducer
Ole Michelsen (1940-) Kulturjournalist og forfatter

 

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)