Design

Testel

Gertrud Vasegaard (1913-2007)
Designmuseum Danmark, København Se kort

Af Charlotte Jul, skribent, redaktør og kurator, 2006

En kantet harmoni

Vasegaards testel består af otte dele, der har hver sin form:  Kopperne er runde, tedåsen firkantet, tekanden sekskantet og kagefadet ottekantet. Hvor mærkeligt det end lyder, så udgør det kantede stel en harmonisk helhed. Inspirationen fra Kina er tydelig i såvel tepotte som tedåse, men eftersom det er Kina, der har opfundet porcelæn, er det vel fair nok?
Inspirationen fra det orientalske er i det hele taget ikke til at komme uden om hos danske keramikere. Såvel Gertrud Vasegaards generation som nutidige designere har det med at kigge østpå. Slægtskabet med den renskurede, skandinaviske funktionalisme er nærliggende. Den japanske strenghed er i dansk keramik omsat til funktionel form og sanselig kvalitet. For med vanlig dansk jargon, kan man jo ikke bruge en kande, hvis den ikke kan hælde!

Første kuld keramikere

Gertrud Vasegaard var del af den første klasse af keramikelever på Kunsthåndværkerskolen i 1930. Som tredje generation af pottemagere flød leret i hendes blodbaner, og Gertrud og hendes søster delte både karriere og værksted på Bornholm i flere år. Senere blev også Gertruds datter, Myre, uddannet keramiker og fik værksted med sin mor.

Uregerlige prikker

I 1945 og 10 år frem arbejdede Vasegaard fast hos porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, hvor bl.a. testelletblev skabt. Det jernholdige ler gav stellet små sorte prikker i glasuren efter brænding. Vasegaard insisterede på at beholde prikkerne, selvom mange mente, det var tegn på dårlig kvalitet. Vasegaard fik ret: De "uperfekte" jernprikker giver stellet liv og stoflighed trods sit industrielle ophav. De uregerlige pletter signalerer, at stellet er formet af hænder og skal bruges af hænder.
Gertrud Vasegaard er også kendt for sine dekorative elementer. Især hendes romber og skrå og kantede linjer har dannet skole. Hendes livsværk og tilgang til sit fag har påvirket mange nulevende danske keramikere som Ole Jensen, Ursula Munch Petersen og Bodil Manz. På Kunstindustrimuseet kan du se eksempler på Vasegaards store produktion.

Tea Service, 1556. Stoneware. Fremstillet af Bing & Grøndahl, Designmuseet. Photo: Pernille Klemp.
Design

Vidste du?

Kilde: Bornholms Kunstmuseum: Gudinden fra Holkadalen - Lisbet Munch-Petersen. 1989, s. 29.

Hotelejer Jonas Jantzen på Bornholm havde i 1930'erne et lille skab stående i sit hotel. Herfra solgte han Gertrud Vasegaards, og søsteren Lisbets, keramik til hotelgæster og andre interesserede. Skabet rummede omkring seks genstande ad gangen.
Søstrene blev på mange måder foregangskvinder i kraft af deres værksted på Bornholm, hvor de skabte keramik i deres egen stil. Øen blev efterfølgende samlingspunkt for keramikere og glaskunstnere, og i 1997 kom Glas- og Keramikskolen i Nexø til.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Design og kunsthåndværk, 2006

Keramikken har altid stået meget stærkt i Danmark. Leret er en naturressource, der altid har været tilgængelig, og man har tidligt lært at drage nytte af den. Således er jydepotterne en traditionel form, der er blevet fremstillet og brugt uafbrudt i mange hundrede år, og de store porcelænsfabrikker var de første industrier, der for alvor fremstillede væsentlige designprodukter. Keramikken er en levende tradition, der stadig udvikles – nutidens keramikere har fundet nye veje, der både tager ved lære af traditionen og sprænger den. I den henseende har Gertrud Vasegaard været et forbillede, idet hun har forstået at trække inspiration ind fra især Kina og bruge det i en fornyelse af den lokale tradition. Hendes arbejde er grundet i en håndværksmæssig kunnen og viden, der har gjort det muligt for hende at omsætte inspirationen til noget helt andet. 

Testellet fra 1956 er ikke bare inspireret af Kina i formen, men også i den særlige detalje: porcelænsfabrikkerne havde været meget ihærdige med en magnetbåd, som kunne trække jernpartikler ud af leret, idet en lille jernplet efter sorteringsnormen kunne gøre den ting, den var på, til 2. sortering.
Gertrud syntes, at de naturlige jernpletter gav liv i tingene og fik Bing & Grøndahl til at undlade at fjerne jernpartiklerne. Dette, at skabe en form eller virkning gennem en proces, er meget væsentligt inden for kunsthåndværk og design, og det er en kvalitet, man altid har sat meget højt i Kina og Japan, mens man i Europa længe var optaget af at rense formen helt for menneskelige aftryk. Gertrud Vasegaards stel blev fremstillet af Bing og Grøndahl og var vidt udbredt, samtidig med at det blev en væsentlig inspiration for samtidige og yngre keramikere.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)