Design

PH's skærmsystem

Poul Henningsen (1894-1967)
fra 1925 og udvikles stadig Se tidslinje
Designmuseum Danmark, København Se kort

Af Charlotte Jul, skribent, redaktør og kurator, 2006

Lysmesteren

"En Belysning, som ikke tillader de store Genstande at kaste Skygge, gengiver Rummet paa en død og flov Maade" (Tænd!). Tænk at være så optaget af sit fag? Poul Henningsen eller "PH", som han også blev kaldt, var lidt af en lysnørd og en begavet Ole Opfinder. Gennem hele sit liv udviklede han skærme, der skulle forbedre lysets virkning i rummet.

Skærmen som løsning

PH fandt frem til, at skærme med matterede overflader kastede lyset tilbage uden at blænde. Og at skærmens krumning styrede lyset i den rigtige retning. PH's lamper blev verdenskendte på grund af disse praktiske funktioner og deres skulpturelle formsprog. Koglen, der blev designet til Langeliniepavillonen i 1958 er et kraftfuldt design i mange skærmlag, som du stadig kan opleve i restauranten.

Saml Selv lampen Norm 69, som arkitekten Simon Karkov designede i 1969 og Normann Copenhagen satte i produktion i 2002, har flere referencer til Koglen, selvom Norm 69 har sit eget unikke saml selv-koncept uden brug af lim eller værktøj.

Alt påvirker hinanden

Det hele hang sammen for PH. Hans forbedrede lampe-design spredte ringe i vandet, der fik positiv indvirkning på arbejdsmiljøet og produktionen på sigt - men vigtigst af alt; på livskvaliteten for mennesker. PH var ikke bare designer. Han var også en ivrig samfundsdebattør og startede i 1926 tidsskriftet Kritisk Revy ligesom han skrev bøger, revytekster og debatindlæg til andre medier.

Design to improve Life

PHs samfundsengagement kom til udtryk i hans design. Opfindelserne skulle gøre en forskel og ikke bare være flotte at se på. PHs design er altså en sammensmeltning af opfindelse, design og håndværk. Hans tanker om at desgin skulle gøre en forskel giver ekko den dag i dag, hvor den danske designsatsning Index:2005 - "Design to improve Life" sidste år uddelte verdens største priser inden for design. I følge Index: er design et af de medier, der kan løse konkrete problemer i den tredje verden som fx urent drikkevand. "Lifestraw", der er et sugerør, der renser vandet, mens du suger det op, vandt en af priserne. Det viser, at design i dag - helt i PHs ånd - kan forbedre livet for mange mennesker.

PH lamp, sketch sheet, 1925. Det Kongelige Bibliotek.
P.H. Lampe
Design

Vidste du?

Kilde: Jørstian, Tina; Nielsen, Poul Erik Munk: Tænd! PH lampens historie. Louis Poulsen, 1994, s.15-16.

PH frygtede udviklingen af den elektriske gadebelysning og skrev i 1925 i Ekstra Bladet: "Den almindelige ubehagelige elektriske Pære slaar slet ikke til mere. Nu er det hvislende og glødende Luftarter i Rør, der fylder Facaderne og Gaderne, med et skarpt og stikkende, tyndt og kulørt Lys. Dersom denne Udvikling vedblivende skal foregaa uhindret af Avtoriteternes Indgriben, vil de Reklamerende blive spændt for med vældige Udgifter til ny Opfindelser, og Natbrillefabrikanterne vil blive rige."
PH ønskede problemet løst med en belysningslov, der satte regler for lysstyrke, lampehøjde og belysningsvinkel. Loven så aldrig dagens lys, men en fornuftig gadebelysning vedblev at være en af PHs mange kæpheste.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Design og kunsthåndværk, 2006

Poul Henningsen begyndte efter sigende at lave lamper, fordi hans mor, Agnes Henningsen, var ked af det elektriske lys, der ikke var særlig flatterende for den modne dame.
Men fra det udgangspunkt blev lyset en livslang fascination. I forhold til tidligere tiders gaslamper, olielamper og stearinlys var glødelampens lys køligt og hårdt, og selvom lyset var langt mere effektivt, var det også blændende. PH satte sig for at udvikle et system, hvormed han kunne styre lyset i rummet, og arbejdede eksperimentelt med skærme i metal og glas, som han formede i logaritmiske kurver. 

Hermed skilte han sig ud fra sine samtidige på Bauhaus i Tyskland. Her var man også fascineret af glødelampen, men ingen tænkte over, at man kunne styre lyset, tværtimod var de tyske lamper rent skulpturelle eksperimenter, der ofte blændede lige så meget som en nøgen pære. PH præsenterede for egen regning sine lamper i den danske pavillon på verdensudstillingen i Paris i 1925, og her blev de ‘opdaget’ internationalt, i en sådan grad, at de for mange blev selve sindbilledet på moderne design. Skærmene kan kombineres på mange forskellige måder, alt efter behovet, og man kan også i dag henvende sig til Louis Poulsen, der stadig producerer lamperne, med specielle ønsker. Pudsigt nok er lampen også blevet selve symbolet på en danskhed og god smag, som PH uden tvivl ville have frabedt sig – han var kulturradikal og samfundskritiker – ikke nationalist.
Som konsekvens af PH’s pionerarbejde var Danmark i mange år et foregangsland inden for belysning, og danske designere skaber stadig belysningsarmaturer for store internationale virksomheder.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)