Design

Marie Gudme Leths livsværk

Marie Gudme Leths livsværk (1895-1997)
(1895-1997) Se tidslinje
Designmuseum Danmark, København Se kort

Af Charlotte Jul, skribent, redaktør og kurator, 2006

Mønstrenes mangfoldighed

Wauv! Marie Gudme Leth bærer helt uden konkurrence førertrøjen i dansk tekstildesign. Hendes mønstre er mangfoldige, frodige, unikke, eksotiske og højaktuelle i dag, hvor naturen og mønstret er tilbage i moden, kunsten og boligen. Gudme Leth dannede skole og gjorde komposition, form, farver og stoftryk til en videnskab. Alle hendes mønstre er tegnet i hånden og trykt på stof gennem en lang og besværlig arbejdsproces, der kunne tage uger. Et af hendes mønstre, Calicot, blev sågar omdannet til tapet af Bdr. Dahls Tapetfabrik.

Lyst og hårdt arbejde

Marie Gudme Leths livsværk er vigtigt, fordi hendes arbejde rummer flere skelsættende pejlemærker. Hun gjorde stoftryk anerkendt som kunstart og "hypede" kunsthåndværket.

Hun prægede en hel generation på Kunsthåndværkerskolen, hvor hun bl.a. underviste Arne Jacobsens kone, Jonna, der sammen med Arne skabte en række smukke tekstiler i 50'erne. Og så var Gudme Leth en ambitiøs og selvstændig kvinde, der brændte for sit fag - en feministisk forkæmper set med nutidige briller. Hendes åbenlyse fascination af og rejser til "ukendte" lande som Java, Mexico, Tyrkiet og Egypten gjorde hende atypisk. Inspirationen kan desuden aflæses i flere af hendes værker. Og endelig skubbede hun dansk tekstildesign ud i verden via tre verdensudstillinger, som hun deltog i: 1937, 1939 og 1955.

Hvem kommer først?

For Gudme Leth var naturen med sine fugle, blade og blomster et skatkammer af utrolige farver og former. Sveriges samtidige svar på Gudme Leth hed Josef Frank, og de tos formsprog med naturen som primær inspirationskilde er meget lig hinanden. Josef Frank har opnået stor renæssance de seneste år og var ligesom Gudme Leth utroligt produktiv. Frank skabte over 200 forskellige mønstre, hvoraf nogle nu kan købes gennem Svensk Tenn i Malmø. Finske Marimekko har også gennemgået en opblomstring de seneste fire år - og markedet er klar til mere! Jeg spår en tilsvarende renæssance til Marie Gudme Leths tapeter og tekstiler, som du i øvrigt kan opleve på Designmuseet i København, hvis du laver en aftale. Gad vide, hvem der først sætter hendes tekstiler i produktion?

Cherry, textile print, 0,79 x 4,5m, 6 colours, vistra (cellulose fiber). Designmuseet. Photo: Pernille Klemp og Ole Woldbye.
Marie Gudme Leth's sketch for the later work, Calicot. Designmuseet/heir: Hanne Backhaus. Photo: Pernille Klemp og Ole Woldbye.
Design

Vidste du?

Marie Gudme Leths mønster Kirsebær med farvestrålende fugle mellem kirsebær- og ferskengrene var det mest populære af Gudme Leths stoftryk - ikke mindst fordi Dronning Ingrid valgte netop dette mønster til sine tre prinsessers børneværelser. 

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Design og kunsthåndværk, 2006

I dag taler man meget om et gennembrud for dansk mode. I virkeligheden er det mest et gennembrud for dansk tekstilkunst, og det er et gennembrud, der begyndte med Marie Gudme Leth.
Der var andre i hendes generation: Ruth Hull arbejdede endnu mere eksperimenterende, og Axel Salto, der var en stor fornyer på alle brugskunstens områder, introducerede mange af de nye ideer fra Wien. Men Marie Gudme Leth var en dygtig lærer og formidler, der etablerede en skole for tekstiltryk, baseret på viden og innovation. 

Når man trykker tekstiler og tapeter, er der flere udfordringer: Først og fremmest påvirker det grundliggende materiale det endelige resultat, hør, bomuld, uld virker forskelligt med farverne, og det er en opgave for kemikere at bestemme den ideelle samvirkning af stof og farve. Derfor er tekstilformgivere ofte gode til at samarbejde med ingeniører. Men dernæst er rapporten en stor formmæssig udfordring. Rapporten er det mønster, der gentages ud over stoffet eller papiret, og det er afgørende, at dette opleves harmonisk, hvad enten det er gentagne striber eller tern, eller det er mere komplicerede mønstre, hvor sammenfletningen i sig selv er en poetisk udfordring. I vore dage er disse grundproblemstillinger udvidet til at omfatte strategiske ‘ødelæggelser’ i tekstilet, eller næsten usynlige mønstre. Men intet af dette havde været muligt, hvis ikke Marie Gudme Leth havde haft en vision om en nytænkende, eksperimenterende stoftrykuddannelse i København.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)