Design

Gedser Forsøgsmølle

Johannes Juul (1887-1969)
Energimuseet, Bjerringbro Se kort

Af Charlotte Jul, skribent, redaktør og kurator, 2006

Funktion er nøglen til godt design

Gedser Forsøgsmølle var i mange år verdens største vindmølle. Johannes Juul skabte møllen i 1956-57, og i dag bygges verdens moderne vindmøller stort set efter de samme principper - dog med moderne teknologi på sidelinjen.
NASA brugte Gedser Forsøgsmølle som forbillede i 1975, da USA skulle i gang med at forske i vindenergi. Gedser Forsøgsmølle blev et symbol på det grønne Danmark og banede bl.a. vejen for Tvindskolens bæredygtige mølle, ligesom verdens førende fabrikant af vindmøller hedder Vestas og ligger i Randers. Ingen steder i verden findes et lignende netværk af producenter, underleverandører og specialister som i Danmark. Gedser Forsøgsmølle var desuden en sejlivet krabat, der kørte i 11 år uden problemer. I dag kan du se dele af den på Energimuseet ved Bjerringbro.

Smukt design der gør en forskel

Vindmøller er flotte! Du har måske set dem ved indsejlingen til Ebeltoft, langs kysten ud for Amager eller på marker rundt omkring i landet? Den slanke krop og de store vinger er et samspil mellem skulpturel form og gedigen funktion. Vindmøllens bæredygtige energi kommer fra naturen selv, og vindmøllen er ikke en forurenende energikilde. Da Gedsermøllen i 2006 blev udvalgt til kulturkanonen, udgjorde vindmøller i Danmark allerede 20 % af Danmarks elforbrug.

Samspil mellem fagene

Design og teknologi er et godt team i industrien. Før blev designeren først tilkaldt i slutfasen af produktudviklingen. I dag arbejder designere og fagspecialister ofte sammen om at udvikle hele produktet - fra idé til den endelige form. Det giver langt bedre og mere helstøbte løsninger, der sammen med ny viden skaber mærkbare resultater.

Dansk design hjælper

Dansk erhvervsliv er fx langt fremme inden for hjælpemiddelindustrien. Kørestole til børn, trusser med indbygget korset til stomipatienter eller insulinsprøjter til sukkersyge, der ligner en kuglepen, man kan have i tasken. Alt er eksempler på dansk design, der er skabt i samarbejde mellem designere og fagfolk som ingeniører, teknikere, læger og sygeplejersker. Det er da skabende kunst, der gør verden til et bedre sted at være!

Gedser Wind Turbine, inaugurated in 1957. Foto: SEAS-NVE. Made available by Energimuseet.
Wind turbines have become a picture of Danish culture. Here is the fusion of wind turbines and another canon work, Lego. ©Lego Koncernen.
Design

Vidste du?

Kilde: Jytte Thorndahl: Gedsermøllen - den første moderne vindmølle, s. 76, Elmuseet, 2005.

Gedsermøllen fik kælenavnet "Oliemøllen" af lokalbefolkningen. Årsagen var, at møllens kædekasse var utæt og der derfor i bogstavelig forstand sprøjtede olie ud over bondemændenes marker. Flere landmænd fik hvert år erstatning for tabte afgrøder. Var man rigtig uheldig, fik man oliestænk på det nyophængte vasketøj.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Design og kunsthåndværk, 2006

Danmark har i mange år været førende inden for vindmølleteknologi, og det skyldes blandt andet det pionerarbejde, der tidligt blev udført i forbindelse med udviklingen af Gedsermøllen.
I 1950’erne var det endnu ikke fuldstændig indlysende, at hovedkilden til energi i Danmark skulle være fossile brændstoffer. Man var endnu ikke kommet sig efter krigstidens rationering, og man havde slet ikke forestillet sig det enorme energibehov, der ville opstå som konsekvens af 1960’ernes vækst. 
I andre lande blev der satset stort på vandkraft, selv i USA, der dengang havde masser af olie. Derfor er det egentlig ikke underligt, at man i et Danmark, der endnu ikke kendte til Nordsøens olie- og naturgasreserver, gjorde forsøg med udnyttelse af den ressource vi har allermest af: vind.

Gedsermøllen pegede ud over de traditionelle små ‘klapsejlere’ ved at være den første store mølle, der ikke blæste i stykker, og den var første skridt i et udviklingsarbejde, der i dag har ført til en række mølletyper både i Danmark og i udlandet. Næste skridt – i hvert fald symbolsk, var Tvind-møllen, der for en hel generation kom til at repræsentere drømmen om et bæredygtigt energiforbrug.
Mølledesign er et arbejde, der forudsætter et dybt kendskab til statik og vind, og som viser, hvordan design kan være en del af ingeniørfaget, når det er bedst. Møllerne er stille og roligt blevet et symbol på det nutidige Danmark, en væsentlig del af vores kultur, der møder os ved indsejlingen til København, og overalt i landet.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)