Design

Facadesystem

Fiberline Composites og Schmidt Hammer Lassen
Fiberline, Middelfart Se kort

Af Charlotte Jul, skribent, redaktør og kurator, 2006

Praktisk udfordring

Siden man byggede den første skyskraber i Chicago i 1885, blev facader i glas og stål en af modernismens store forbilleder for blandt andre Bauhausbevægelsen i Tyskland og Le Corbusier i Frankrig. Men samtidig blev kombinationen af glas og stål også en praktisk udfordring, fordi glas er koldt i kulde og brændende i sol. I dag har moderne termoruder løst isoleringsproblemerne.

En stor forbedring

Fiberline Facadesystem er vinduesrammer skabt i et nyt materiale: komposit. Komposit er sammensat af glasfibertråde og polyester, der efter en blandingsproces minder lidt om træ. I modlys kan man se de lange glasfibertråde, ligesom man kan se årerne i et stykke træ. I flere år har forskere testet materialet. Bygninger med vinduesrammer af komposit isolerer bedre og har et mindre energiforbrug. Med Fiberline Facadesystem kommer der også mere lys ind i bygningen, fordi rammerne er smallere er normalt og bliver gennemsigtige i sollys. Det er praktisk her Skandinavien, hvor vi ikke har så meget naturligt lys i vintermånederne.

Stærkt og skrøbeligt glas

Glas er både et stærkt og et skrøbeligt materiale. Ved at bruge glasfibertråde som materiale, får man glas til at arbejde sammen med glas i ramme og rude, og det er en fordel, fordi glas giver sig i varme og kulde. Fiberline Facadesystem opfylder altså hele tre ønsker på én gang: et smukt udseende, større holdbarhed og bedre.

Facade system seen on building. ©Fiberline Composites.
Glass facade components. ©Fiberline Composites.
Design

Vidste du?

Der er næsten ingen grænser for, hvad man kan bygge med det kompositmateriale, som Facadesystem er konstrueret i. Hos Danfoss på Als er det brugt til at lave et kæmpestort "metalspån" på 3,5 meter i højden og 14 meter i dybden, der samtidig bruges som skranke i receptionsbygningen. Ligesom Facadesystem er skulpturen lavet i et samarbejde mellem Fiberline Composites og Schmidt Hammer Lassen.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Design og kunsthåndværk, 2006

Kan man kanonisere en prototype? Måske. Det afgørende for designkanonen er, at den peger frem i verden frem for tilbage i Danmark. Og måske er det nødvendigt at løbe en risiko for at få det til at ske. I et samarbejde mellem Fiberline, arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og Stuttgarts Universitet er man ved at udvikle et facadesystem i glasfiber, der skaber helt nye sanselige muligheder. Det er i facadens detaljer, man skaber forbindelse mellem ude og inde. Og det er facaden, der beskytter os mod både varme og kulde. 

For hundrede år siden var en facade noget, der var muret op, og selve byggeprocessen, hvor en murer drog omsorg for den bærende konstruktion, og tømrere og snedkere fyldte ud, svarede ganske nøje til den proces, man havde kendt 100 år før, selvom både teglproduktion og tømrer-snedker-arbejde i høj grad var industrialiseret. Man havde ikke rigtig tænkt over, hvordan nye materialer og produktionsformer kunne ændre bygningernes udseende. Det blev Le Corbusier i Frankrig og Gropius og Mies van der Rohe i Tyskland, der gjorde folk opmærksomme på den store forandring, der var sket, og introducerede de lette facader, der skabte mange nye muligheder, rumligt og økonomisk.
Facadesystemet fra Fiberline kan mange forskellige ting: Det er energieffektivt, holdbart og sundt. Men det er også udtryk for en ny slags skønhed og en gammel drøm. Med translucente stærke profiler kommer vi endnu nærmere drømmen om en let og lys facade, der lukker omverdenen ind i huset.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)