Børnekultur

Gummi Tarzan

Søren Kragh-Jacobsen (1947-)

Af Christian Monggaard, filmskribent og anmelder ved Information, 2006

en god ven

"Der er altid noget, man er god til, det er bare om at finde ud af, hvad det er," siger kranføreren Ole til Gummi Tarzan, der lyder det borgerlige navn Ivan Olsen. Ivan er en lille, melankolsk og venneløs dreng, der ikke tror på sig selv eller på, at han nogensinde kan lære at cykle, læse, spille bold og spytte langspyt som de andre drenge.
Ivans far, ivrig fan af Tarzan, synes, at Ivan er en vatnisse og giver ham øgenavnet "Gummi Tarzan". I skolen giver de store, dumme drenge Ivan buksevand hver dag. Moren har alt for travlt med at gøre rent til at se, at Ivan er ked af det. Men så møder han optimisten Ole. Han er selv lidt af en Gummi Tarzan og bliver Ivans gode og loyale ven.

Tolerance og mobning

"Verdens bedste børnefilm" er Gummi Tarzan blevet kaldt. Det er da også svært at pege på en dansk børnefilm, der har haft større betydning for så mange generationer af biografgængere, og som i så høj grad har dannet skole for 1980'erne og 1990'ernes danske børnefilm.
Gummi Tarzan er en opbyggelig fortælling. Den tager de små og svages parti  _ uden at blive firkantet eller moraliserende, men med humor og indlevelse. Filmen handler om mobning og tolerance og er samtidig et drag over nakken til selvoptagede forældre, der ikke tager sig ordentligt af deres børn.

Magisk realisme

Med filmatiseringerne af Ole Lund Kirkegaards bøger - bl.a. Otto er et næsehorn og Gummi Tarzan - gjorde den såkaldte magiske realisme i 1980'erne sit indtog i dansk film. Historierne foregår i hverdagsmiljøer fulde af børn, anarki og dumme voksne. Indimellem sker der så noget usædvanligt, noget magisk, som giver virkeligheden et eventyrligt præg.
Kragh-Jacobsen har omarbejdet Kirkegaards oprindelige historie, så den er stærkere forankret i virkeligheden. Men den magiske realisme er intakt og kan på en spændende måde bruges til at kaste et uforudsigeligt skær over nogle af livets store spørgsmål.

Alex Svanbjerg i Gummi-Tarzan. Foto: John Johansen. Copyright: ©Nordisk Film. 86 min. Manuskript: Søren Kragh-Jacobsen og Hans Hansen efter børnebog af Ole Lund Kierkegaard (1975). Producent: Metronome.
Omslaget til Ole Lund Kierkegaards Gummi-Tarzan, grafik af Maria Lundén. Gyldendal.
Børnekultur

Vidste du?

Kilde: Judith & Ulrich Breuning, Det Danske Filminstitut

At arbejde som filmskuespiller er en hemmelig drøm for mange. Gummi Tarzan - alias Alex Svanbjerg - kedede sig dog bravt, når dagene på filmsettet blev for lange. Han blev lokket med gaver og smiger, men lige meget hjalp det. Til sidst måtte man hyre en stand-in, så når man i filmen ser Gummi Tarzan fra ryggen eller på lang afstand, er det faktisk ikke ham selv. 

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Film, 2006

Selvom filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards populære børnebog fra 1975 var en bestillingsopgave for Søren Kragh-Jacobsen, skabte han og medforfatter Hans Hansen indbegrebet af en dansk børnefilm med Gummi Tarzan. Historien om den otteårige Ivan Olsen, der får buksevand af bøllerne på skolen, synes at bogstaver opfører sig lidt for meget som myrer, og hvis far er dybt fascineret af Tarzan, er hvermandseje. Men Kragh-Jacobsen tillod sig at digte videre på den og udskiftede de mere magiske elementer (heksen) med mere jordnære (en kranfører) uden at miste kontakten til den fantasi, der er en stor del af børns verden. Filmen er et eventyr fortalt på en hverdagsrealistisk måde, i øjenhøjde med drengen og med så meget lune og veloplagte skuespilpræstationer, at de voksne gerne kigger med igen og igen.

Peter Schrøder er forrygende som den Tarzan-fikserede far, der i virkeligheden selv er ret gummiagtig, og Otto Brandenburg er uforglemmelig som verdens rareste kranfører med filmens skønne morale: “Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er”. Kragh-Jacobsen havde allerede demonstreret sine evner for at arbejde med børn i debut’en Vil du se min smukke navle? (1978), men Gummi Tarzan er langt mere helstøbt og gav ham også international anerkendelse, bl.a. UNICEF-prisen ved filmfestivalen i Berlin.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)