Børnekultur

Byggepladsen

C.Th. Sørensen (1893-1979)

1931- Se tidslinje
Første skrammellegeplads blev etableret i Emdrup Se kort

Af Jeppe Villadsen, journalist, 2006

Børnene tager skraldet

Først blev de kaldt skrammellegepladser. Senere generationer af børn har mødt dem som genbrugslegepladser, hulebyer og byggelegepladser. Idéen var, at børnene selv skulle bygge legehuse og andet sjov af genbrugsmaterialer. Der skulle saves, hamres og leges - det var bare om at gå ombord i det forhåndenværende skrald og kasserede byggematerialer.

Dansk opfindelse

Idéen kom fra landskabsarkitekten C.Th. Sørensen, der i 1931 havde udgivet den lille bog Parkpolitik i sogn og købstad. I den foreslog han, at man lavede legepladser, hvor børnene selv byggede det hele af overskudsmateriale fra byggepladserne.

Han havde nemlig lagt mærke til, at der på de fleste byggepladser løb drenge rundt og byggede huler uden for arbejdstiden. C.Th. Sørensens hovedpointe var, at der skulle skabes offentlige rum, som folk kunne bruge til sport og leg i stedet for kun som prydhaver.

Glade børn og pædagoger

Den første af slagsen blev taget i brug midt under krigen, i sommeren 1943, i forbindelse med et socialt boligbyggeri i Emdrup. Siden spredte byggelegepladserne sig som en løbeild over landet. Børnene elskede dem, og også pædagogerne blev stadigt mere begejstrede, i takt med at tidens pædagogik lagde vægt på kreativitet og børnenes frie udfoldelse. I midten af 1960'erne skal der have været så mange som 100 byggelegepladser.
I dag er en del af dem væk eller omdannet til "rigtige" legepladser. Men børn leger og bygger stadig på byggelegepladser overalt i landet. Og sammen med folkehøjskolen udgør de Danmarks to store selvstændige bidrag til verdenspædagogikken.

Building site playground back in the 1950s. Photo: Erik Petersen / Scanpix.
Byggelegeplads
Børnekultur

Vidste du?

Kilde: Ole Schultze Henriksen: Hudegrunden, Vesterbro - Historien

Det nåede hele vejen til Folketingets talerstol i 1971, da Byggelegepladsen Hudegrunden på Vesterbro satte denne annonce i fagbladet Børn & Unge: "1. november bliver en pædagogstilling ledig. Den eventuelle ansøger skal være uddannet pædagog. Kun en marxist, der anerkender institutionens målsætning og vil arbejde aktivt ud herfra, vil blive optaget i vores kollektiv. Lønrammen er 6/8. Al løn derudover går til vores solidaritetsfond." 

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Arkitektur, 2006

I 1931 udgav landskabsarkitekten C.Th. Sørensen en lille bog, Parkpolitik i Sogn og Købstad. Heri foreslog han, at man kunne etablere legepladser, hvor børnene selv skulle bygge det hele af overflødigt materiale fra byggepladserne. Han havde nemlig iagttaget, at der på de fleste byggepladser var flere store drenge, der løb rundt og byggede huler efter arbejdstidens ophør.
Parkpolitik fik en meget vid international udbredelse, og folk i hele verden lærte sig dansk for at kunne læse den. C.Th. Sørensens hovedtese var, at man skulle skabe offentlige rum, som borgerne kunne bruge til sport og leg, i stedet for blot som prydhaver.

Den første ‘skrammellegeplads’ blev etableret i Emdrup i 1943 i forbindelse med et socialt boligbyggeri, under ledelse af pædagogen John Bertelsen. Siden da blev byggelegepladser etableret over hele landet, der kom dyr til mange steder, og de var meget populære. Som et kuriosum kan det nævnes, at byggelegepladserne blev en politisk manifestation i løbet af 1970’erne, med ‘Byggeren’ i Den Sorte Firkant på Nørrebro som det mest kendte eksempel. Og man kan vel gå ud fra, at byggelegepladsens æstetik prægede etableringen af Fristaden Christiania og 1970’ernes eksperimenterende arkitektur. Børnene leger stadig på de store byggelegepladser, selvom meget er forandret siden 1931. Det er stadig en af de helt store ideer i dansk kultur, med gyldighed i hele verden.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)