Børnekultur

Anders And og den gyldne hjelm

Carl Barks (1901-2000)
1954 (Orig. udg. 1952) Se tidslinje

Af Martin Blemsted, redaktør, 2006

Med Anders And på bølgen blå

Anders And og den gyldne hjelm er en tegneserie lavet af den amerikanske tegner Carl Barks. Barks er den mest kendte Anders And-tegner, så du har sikkert læst nogle af hans historier. Barks brugte tit ting fra virkeligheden, når han tegnede sine historier. Anders And og den gyldne hjelm har hentet inspiration fra de nordiske vikinger og deres farefulde rejser over Atlanterhavet.

Kapsejlads om hjelmen

I historien er Anders And og hans nevøer, Rip, Rap og Rup, på jagt efter en mystisk gammel vikingehjelm, "Den Gyldne Hjelm". Hjelmen har tilhørt vikingen Olaf den Grå, der var den første, der sejlede til Amerika. Derfor bliver den, der først finder hjelmen, konge over Nordamerika! Desværre er Anders ikke den eneste, der vil have fingre i vikingehjelmen - den onde skurk, Sten Grå, der er efterkommer af Olaf den Grå, er også ude efter skatten.

Amerikas sande opdager

Olaf den Grå er inspireret af en virkelig person: vikingen Leif den Lykkelige, der for over 1000 år siden sejlede med vikingeskib til Amerika. Man kan altså sige, at Leif den Lykkelige "opdagede" Amerika mindst 500 år før Columbus. De gamle vikinger havde ikke vore dages moderne hjælpemidler, når de skulle navigere på havet. Derfor måtte de bruge solen og stjernerne til at finde vej over Atlanten.

Med stjernehimlen som navigatør

På et tidspunkt i fortællingen stjæler Sten Grå Anders' skib og sætter ham og nevøerne i en lille redningsbåd. Derfor er de, ligesom de gamle vikinger, nødt til at bruge naturens egne hjælpemidler på deres jagt efter Den Gyldne Hjelm. Om Anders og ungerne finder hjelmen før skurken, skal ikke røbes her.

Anders And og den gyldne hjelm. ©Disney.
Børnekultur

Vidste du?

Kilde: Tegneseriemuseet

Vækker ordene "Langtbortistan", "Grønspættebogen" eller "Milde Mammon" gode minder? Det er kun et par af de mange udtryk, som Anders And-oversætteren Sonja Rindom tilførte det danske sprog. Hun var modstander af at forenkle sproget og af at tale ned til børn. Når det gjaldt taleboblerne i serien om den klodsede and, gjorde hun alt for at gøre dem så opfindsomme og finurlige som muligt til glæde for både små og stores ordforråd. 

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Litteratur, 2006

Film og tegneserier blev det 20. århundredes nye massemediekunstarter, og amerikaneren Carl Barks gjorde fra 1942 i trykte tegneserier bifiguren fra Disney©-studiernes tegnefilm til en verdenskendt skikkelse: Stadig med næb, svømmefødder og stumpet matrostrøje over de nøgne halefjer udvikles den hidsige and til et nuanceret om end komisk billede på den moderne (m)ands stolte stræben – og svaghed.
Andeby som den ny middelklasses parcelparadis befolkede Barks med Joakim von And, Fætter Højben og Georg Gearløs, der – via Sonja Rindoms oversættelse af deres navne – fik indfødsret i dansk som moderne massemyter, sindbilleder på umådeholden rigdom, held og opfindsomhed. Siden 1960’erne er tegneseriehistorierne til hele verden blevet skabt af Egmont i Danmark. Andeby-universet er særligt populært i Norden. 

Barks’ plastisk udtryksfulde persontegning, stramme komposition og lune menneskekundskab – plus et skævt smil til de nordiske sagaer – forenes i beretningen om ‘Den Gyldne Hjelm’. Som museumskustode finder Anders en original vikingeskibslogbog og læser deri, at Olaf den Grå allerede i år 901 – altså ca. 100 år før Erik den Rødes søn Leif den Lykkelige angiveligt fandt Vinland – var i Labrador og dér efterlod Den Gyldne Hjelm. Dens ejer er Nordamerikas retmæssige hersker. Med sine kvikke nevøer, Rip, Rap og Rup, søger og finder Anders hjelmen – men i skarp konkurrence med den lumske Sten Grå, vikingens efterkommer, og dennes advokat Skarp Skarpson. Med lovtrækkeri og juristlatin forsøger slynglerne at blive herskere over Nordamerika – men magten frister også  Anders selv i dette velskabte billedepos for alle aldre om det klassiske valg mellem egen fordel og hensyn til almenvellet.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)