Billedkunst

Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk

C.W.Eckerberg (1783-1853)
Udført 1813-1816 Se tidslinje
Statens Museum for Kunst, København Se kort

Af Trine Møller Madsen, kunst- og kulturskribent og forfatter, 2006

Med Rom i søgeren

Ligesom fotografen, der gennem søgeren finder den rette beskæring af sit motiv, har C.W. Eckersberg (1783-1853) valgt sin helt specielle beskæring af en panorama-udsigt over Roms tage. Han fandt den på toppen af Roms mest berømte antikke monument, hvor de tre buer i Colosseums murværk indrammer motivet. Faktisk skaber buerne tre billeder i ét. De fungerer som en slags kulisse, der iscenesætter motivet - guider blikket og hjælper med at fortælle historien.
Ved hjælp af de tre kighuller i det historiske murværk får Eckersberg skabt et unikt fokus på datidens Rom. Det var ikke tilfældigt, for alle kunstnere, inklusive ham selv, havde blikket vendt mod Italiens hovedstad i deres søgen efter sandheden om kunsten. Meningen er selvfølgelig, at du skal gøre det samme.

Et stykke virkelighed?

Læg mærke til alle detaljerne (også i titlen!). Alt er kommet med. Hvert et lille strå. Hver en lille sten. Selv den mindste revne i den grove arkitektur. Med sin præcise registrering og gengivelse fangede Eckersberg den nye strømning i Europa - naturalismen, der gik ud på at skildre naturen, som den rent faktisk så ud. Men lad dig ikke narre. Det er ikke et "tilfældigt" stykke virkelighed, vi ser, og Eckersbergs briller er ikke 100 % objektive. Han har derimod gjort motivet så smukt og forførende som muligt - med klassiske virkemidler som balance og stramme, rene linjer.
Og så er der kontrasterne i billedet, der skaber en stille dramatik: sollyset til venstre og uvejrsskyerne til højre. Den vilde, groft malede natur i forgrunden og bagerst det civiliserede byrum, malet med sirlige penselstrøg.

Guldaldermaleriets far

Det var helt nyt - både Eckersbergs valg af motiv og hans opfindsomme indramning. Eckersberg var den første herhjemme, der begyndte at interessere sig for de landskaber og byrum, som skulle blive hovedmotiverne i guldalderen (ca. 1815-1850). Hans skarpe iagttagelser og præcise maleteknik blev idealet for den kommende generation af berømte, danske malere.

Three Arches in Colosseum's Third Storey, made in 1815 or 1816. Oil on canvas, 32 x 49,5 cm. Statens Museum for Kunst.
Three Arches in Colosseum's Third Storey, 1815. The preperation for the painting. Pencil on paper, 31,8 x 49 cm. Statens Museum for Kunst.
kks2001-1
Billedkunst

Vidste du?

Kilde: Peter Michael Hornung og Kasper Monrad, C.W. Eckersberg: dansk malerkunsts fader, s. 165, Forlaget Palle Fogtdal, 2006.

Man skulle umiddelbart tro, at Eckersbergs maleri viser en præcis gengivelse af en udsigt, der er set fra et bestemt punkt i Colloseum. Der er nærmere tale om tre forskellige udsigter, der er stykket sammen til én. Fra det punkt, hvor Eckersberg synes at have siddet, kan man nemlig ikke se alle de udsigter, der er vist i billedet.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Billedkunst, 2006

Under sit tre år lange ophold i Rom udførte C.W. Eckersberg sit maleri af udsigten fra Colosseum ud over Roms tage. Motivet er skildret oppe fra tredje stokværk, hvor han har stået lige inden for murene og set gennem buerne ud over byens tage. Det er hans personlige kig, vi som beskuere her kan identificere os med. Vi ser med Eckersbergs øjne. Hvis ikke udsigten over Rom var blevet skildret gennem de tre buer, havde byens panorama fået karakter af et anonymt prospekt. Som det fremstår her, fornemmes Eckersbergs personlige oplevelse af udsigten. Maleriets dramatiske uvejrslys, med de gråblå skyer, der mødes med den stærke sol, giver et fint spil på bygningerne. Hele billedets forgrund, med de groft tilhuggede kvadersten og det vildtvoksende græs, er skildret med en spontan pensel i modsætning til dets baggrund, hvor hvert enkelt penselstrøg er sirligt påført.

Det er karakteristisk for guldalderens malere, at de nøje skildrede naturen i overensstemmelse med det sete motiv. Hver detalje, hvert lysskift blev registreret så sand, som det var muligt. Det var også det, Eckersberg lærte sine elever i sine mange år som professor på Kunstakademiet.
I professorboligen på Charlottenborg hang alle Eckersbergs gennemarbejdede prospekter fra Rom, og de blev flittigt studeret af de mange elever. Perspektivet og den præcise registrering af flader, farver og linjer optog alle. Desuden blev eleverne påvirket til at gå ud i naturen og skitsere den virkelige verden med henblik på de endelige malerier, som de senere skulle udføre i ateliererne.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)