Billedkunst

Stalingrad

Asger Jorn (1914-1973)
1957-1972 Se tidslinje
Museum Jorn, Silkeborg Se kort

Af Trine Møller Madsen, kunst- og kulturskribent og forfatter, 2006

15 kvadratmeter kaos

Det store lærred taler til hele kroppen. Det måler næsten 3 x 5 meter, og selvom farverne er afdæmpede, virker det voldsomt. Penselstrøgene er heftige, og det er umiddelbart svært at finde op og ned i billedet. Det er rent kaos.
Selvom det skarpe øje kan spotte stort set alle farver i billedets mange lag af maling, er den dominerende farve hvid. Under det hvide lag kan man ane nogle mørke skygger, og øjet fanger også de røde spor, der er trukket ned over fladen. Måske er en indre film allerede begyndt at køre i dit hoved?

Blodspor i sneen

Man kan forestille sig mange ting. Vi ved, at maleren Asger Jorn i udgangspunktet havde ét billede inde i sit hoved: slaget ved Stalingrad, som var en af de blodigste kampe under 2. verdenskrig.

Jorn var med til at grundlægge Cobra - den verdensberømte kunstnergruppe, der søgte menneskets ur-instinkt og derfor malede frit og abstrakt og med fokus på farve og penselstrøg. Normalt malede han og de øvrige Cobra-kunstnere billeder, der eksploderede i farve. Sammenlignet med dem er Stalingrad usædvanligt afdæmpet. Den hvide farve lægger sig over billedet - som sneen, der faldt over byen og dækkede krigens spor.
Jorn ønskede det modsatte. Han malede slaget ved Stalingrad frem i lyset og erindringen. Gravede gruen op fra glemslen. Hvis du kigger godt efter, kan du ane de blodige kroppe og de sønderbombede, udbrændte huse under de tykke lag-på-lag af maling.

Reaktion

Asger Jorn kendte Picassos store, monumentale maleri Guernica, der beskrev grusomhederne i den spanske borgerkrig. Ligesom Picassos mesterværk er Stalingrad stort og uoverskueligt. Både i form og indhold. Det er et billede, det tager tid at opleve og fordøje.
Jorn malede på billedet gennem mange år. Sidste gang kun få måneder før sin død. Mens han malede, rustede stormagterne op, og atomkapløbet blev sat i gang. Var en tredje verdenskrig på vej? Jorn reagerede på det menneskeskabte kaos med sin vilde pensel. Foran det store lærred er det nu din tur.

Asger Jorn: Stalingrad, le non-lieu oú le fou rire de courage, 1957-1972. Oil on canvas. 296 x 492 cm. ©Donation Jorn, Silkeborg/VISDA. Photo: Lars Bay.
Asger Jorn verifices that he's painting. Photo: Børge Venge, ©Donation Jorn, Silkeborg.
Billedkunst

Vidste du?

Asger Jorn havde en forkærlighed for motoriserede køretøjer. Som ganske ung kørte Jorn den lange vej til Paris på motorcykel for at blive elev hos forbilledet Kandinsky (hvilket dog ikke blev til noget, da Kandinsky ikke længere underviste). Over 20 år senere benyttede Jorn sig af en scooter som kunstredskab, da han kørte hen over det våde ler i fremstillingen af et relief til Statsgymnasiet i Århus.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Billedkunst, 2006

Asger Jorn havde vendt Danmark ryggen for i fremtiden at arbejde i udlandet, da han i flere perioder fra 1957 (1956) og frem til et par uger før sin død i 1972 malede Stalingrad, der bl.a. også har haft titlerne Ingen mands Land og Modets sindssyge latter. Picassos Guernica ligger et sted bagved, men maleriet er ikke mindst baseret på en italiensk vens beretning om sin deltagelse i kampen ved Stalingrad, der skulle blive en af de mest brutale enkeltbegivenheder i 2. verdenskrig.
Kunstneren samlede hele sit indtryk af krigens væsen i selve malerprocessen, der med sine tykke farvelag er en psykisk udladning, en slags handling i stedet for fremstillingen af en handling, der fastholder krigen som en tilstand, der allerede dengang overgik den menneskelige forestillingsevne.

Det var bagefter, som om Stalingrad kun eksisterede som en vældig slagmark, hvor alle spor af mennesker og civilisation er ved at blive væk under lagene af sne. Man aner konturerne af en krop og skimter måske spor af et ansigt, men bag ved overfladen skjuler der sig et væld af udbrud og tilstande, der allerede er på vej ned i glemslen.
Jorn fastholder krigens væsen som en tragedie med vanviddet i sig og totalt blottet for heroiske elementer.  Det vældige maleri er et personligt rystet dokument på et tidspunkt, hvor den kolde krig og atomkapløbet var begyndt at true med endnu større ødelæggelser. Frygten var blevet noget kollektivt og derfor psykisk genkendeligt, som gjorde, at man ikke længere behøvede noget egentlig genkendeligt for at orientere sig. Indholdet ligger i udtrykket, og maleriet er som et smerteligt udbrud i farve fra en kultur, der begræder sin egen undergang. 

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)