Arkitektur

Vor Frue Kirke

Christian Frederik Hansen (1756-1845)
1811-29 Se tidslinje
Nørregade 8, København K Se kort

Af Jeppe Villadsen, journalist, 2006

Københavns lyse tempel

Vor Frue Kirke har en barsk historie. Gennem århundrederne er kirken brændt og ødelagt seks gange. Sidste gang var, da den engelske flåde bombarderede København i 1807 og sigtede efter kirkens spir, der ragede højere op end noget andet og var byens stolthed. Spiret brød i brand og oplyste det indre København som en mægtig fakkel. Arkitekten C.F. Hansen fik opgaven med at tegne en ny hovedkirke for København, der skulle bygges på ruinerne af forgængeren.

Ikke tid til udskejelser

Det var en mørk tid præget af nederlaget til englænderne, en statsbankerot og Danmarks afståelse af Norge til den svenske konge. Tiden var ikke til udskejelser. Og her passede C.F. Hansens stilfærdige stil og rene linjer godt.

Han skabte en tempellignende bygning, der ikke lignede andre kirker på den tid. Udefra er kirken gennemført i nyklassicistisk stil inspireret af det antikke Grækenland. Det ses tydeligt med den store græsk-doriske søjleforhal, som møder dig fra gaden.
Også det kompakte tårn adskilte sig bemærkelsesværdigt fra de prangende spir, man så i resten af byen. Egentlig ville C.F. Hansen helst helt undgå spir og tårne - det havde de antikke templer nemlig ikke. Men Frederik VI mente ikke, det kunne undværes. Tårnet skulle indgyde borgerne gudfrygtighed!
For at understrege bygningens antikke look bestilte man datidens store danske billedkunstner Bertel Thorvaldsen (se evt. i Kanon for Billedkunst), der på det tidspunkt boede i Rom, til at udsmykke kirken med skulpturer.

Modernistisk forløber

Det lykkedes C.F. Hansen at skabe et kirkerum, der med sine rene linjer udstråler ro og harmoni. Med sin beherskede brug af udsmykning og detaljer repræsenterer Vor Frue Kirke den moderne arkitekturs begyndelse i Danmark. Til forskel fra tidligere kirkers mere pompøse og guldbesmykkede kirker peger det det enkle og uhøjtidelige formsprog i Vor Frue Kirke frem mod vor tid.

Church seen from apse. Drawing by C.F. Hansen. Det Kongelige Bibliotek.
The Church of Our Lady seen from behind. Photo: Kulturministeriet.
Arkitektur

Vidste du?

Kilde: Vor Frue Kirkes hjemmeside

Manden bag Vor Frue Kirke, arkitekten C.F. Hansen, var bestemt ikke nogen "sen starter", allerede ved tiårsalderen begyndte han på Kunstakademiets Arkitektskole.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Arkitektur, 2006

Den romantiske klassicisme repræsenter en brydningstid: For klassicisterne havde kunsten opnået sit ypperste stadie i antikken, og det var klassicismens ambition at søge den balance i kunst og arkitektur, som man havde fundet i den antikke fortid. For oplysningstidens revolutionære arkitekter, som inspirerede C.F. Hansen, var arkitekturen imidlertid kun ved sin begyndelse.
Denne spænding imellem et kendt forbillede og en ny begyndelse er manifesteret enkelt og skarpt i Vor Frue Kirkes arkitektur. Det ses i den beherskede kompleksitet mellem kirkens ydre form og indre rum. Og i den rolige monumentale sammenstilling af bygningslegemerne, hvor kirkeskib, apsis, tårn og portal udgør en tæt sammenføjning af selvstændige elementer med hver sin karakter.

Revolutionsarkitekturen, som Vor Frue Kirke repræsenter på dansk, er den moderne arkitekturs begyndelse. En enkel kubisk form, en rationel rumorganisering og en frigjorthed i omgangsformen er nye kendetegn, som peger frem mod vor tid.
I kirkerummet fremhæves forskellen mellem et stueplan, der betoner den ceremonielle dimension i rummets længdeakse mod alteret – og de åbne søjlevægge i 1. etages højde, der spænder kirkerummet ud på tværs, i en modstilling heraf. Thorvaldsens figurer står på gulvet fri af deres nicher, og det samlede indtryk af rummet er, med C.F. Hansens egen formulering, som et “åndeligt kunstmuseum”. Et kraftfuldt rum, der også er en kirke. En bygning med markerede forskelle, der også er et hele. En milepæl og en åbning i byens væv og strøm.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)