Arkitektur

Lægeforeningens Boliger

Michael G. Bindesbøll (1800-1856), Vilhelm Klein (1835-1913)
1854-56 Se tidslinje
Brumleby, København Ø Se kort

Af Jeppe Villadsen, journalist, 2006

Lys, luft og renlighed

For helt at forstå det skelsættende ved Lægeforeningens Boliger - eller "Brumleby", som de hedder i folkemunde - skal man tænke sig tilbage til den tid, hvor de blev bygget.
I gennem århundreder var København blevet tilbygget stadigt tættere inden for byens volde. Folk boede meget tæt og uhygiejnisk i mørke baggårde og stinkende gyder. I sommeren 1853 blev byen hærget af en voldsom koleraepidemi, der kostede omkring 5.000 københavnere livet i løbet af få måneder. Det stod klart, at der var brug for nye, luftige byplaner.

Sunde rækkehuse

Men allerede inden epidemien var afblæst, havde en gruppe læger taget initiativ til at opføre et nyt boligområde på det dengang afsondrede Østre Fælled. Nu skulle der skabes sunde, men billige boliger til arbejderklassen.

I foråret 1854 stod de første længer klar til indflytning: gule og hvide rækkehuse i to etager med tilhørende små forhaver og grønne områder. Inspirationen til husene kom fra de italienske landarbejderboliger.

Børnehave og bibliotek

Brumleby er et af de tidligste eksempler på et boligbyggeri, som åbner byrummet op og sender lys og luft ind i boligerne. De følgende år blev boligerne desuden udstyret med en stribe fællesfaciliteter: børnehave, badeanstalt, mødesal, bibliotek og Københavns første brugsforening.

Forbillede for eftertiden

Dermed markerer Brumleby et skift i måden at opfatte boligen på i Danmark. Bydelen repræsenterer en arkitektur, der tager udgangspunkt i menneskets trivsel. Og den har været med til at grundlægge den sociale bæredygtige tænkning, som er kernen i den danske velfærdsstat, og som siden har udviklet sig til et forbillede i verden.

The housing estates on a winther day. Photo: Ulla Munch-Petersen.
Arkitektur

Vidste du?

Berlingske Tidende skrev d. 1. april 1998 en gribende historie om at den verdensberømte forfatter Peter Høeg, havde købt hele Brumleby for et trecifret millionbeløb. Peter Høeg har selv boet i Lægeforeningens Boliger og ville indrette hele Brumleby til et "refugium for Den Tredje Verdens forfulgte kvinder og børn". Artiklen viste sig at være en aprilsnar.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Arkitektur, 2006

Lægeforeningens Boliger er et af de tidligste eksempler på en åbning af karrébyen, der skaber luft og lys i boligerne. Facader, planer og snit og tekniske sanitære løsninger har fokus på lysindfald, rengøring og udluftning. Bygningernes højde og afstandsforhold optimerer lysforholdene i arealerne mellem husene, der ligesom træerne og de små forhaver danner variation og grundlag for liv og social kontakt mellem beboerne.
Boligerne markerer et skift i måden at opfatte boligen på i Danmark. De smukke velproportionerede huse udgør det overbevisende grundlag for de første sociale boligbyggerier i Danmark, hvor beboerens ve og vel bliver afgørende for byggeriets udformning.

Dette gælder både for selve boligen og for det sociale liv mellem husene. Bebyggelsen markerer således grundlæggelsen af en social bæredygtig tænkning, der siden udviklede sig til et forbillede i verden med en over 100 år lang tradition for opførelse af sociale/almennyttige boliger.
Dét at byggeriets udformning tager udgangspunkt i menneskets trivsel, er siden blevet kendetegnende for arkitektonisk kvalitet og det mest verdensberømte mantra i den danske arkitekturtradition – at et demokratisk samfund vedkender sig et ansvar for alle borgeres trivsel.
Den boligsociale og -politiske tænkning fik stor betydning for udviklingen af velfærdsstaten og fremstår som et solidarisk projekt beslægtet med andre store danske fællesskabte projekter som andelsbevægelsen og folkehøjskolen.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)