Arkitektur

Glorup Herregård

Nicolas Henri Jardin (1720-1799)
15. århundrede, ombygget 1765 Se tidslinje
Svindinge Se kort

Af Jeppe Villadsen, journalist, 2006

Lad romantikken blomstre

Ingen steder i Europa ligger herregårde og slotte så tæt som på Østfyn. Midt i dette eventyrlandskab af godser, alléer og parkanlæg finder vi Glorup Herregård. Glorup Herregård blev opført i 1590'erne som en firefløjet renæssancegård, men blev ombygget i 1765. Og netop ombygningen er det bemærkelsesværdige ved Glorup Herregård.

Mellem grønne vægge

Den kyndige franske havekunstner Nicolas Henri Jardin udarbejdede planen for, hvordan den oprindelige renæssancegård med voldgrav omkring skulle blive omdannet til et lille elegant barokslot med lave hvidkalkede længer. Fra den oprindelige bygning blev kun kældrene bevaret.

Samtidig blev der anlagt en af landets tidligste romantiske haver, en såkaldt "anglo-kinesisk" have. Den strækker sig mellem de grønne vægge fra to mægtige lindealléer, der peger ud i landskabet fra godset. I haven er der spredt egetræer, frugttræer og eksotiske planter i sirlige og regelmæssige mønstre, foruden pavilloner, prydvaser og statuer. Det hele er forbundet af bugtede stier. En dam med et springvand på en lille ø i midten runder anlægget af.

Andersens yndlingsgods

H.C. Andersen besøgte tit Glorup og havde endda havde sit eget værelse der. Han nåede samlet at tilbringe over et år som gæst på godset.
I dag er haven og herregården stort set ligesom efter ombygningen i midten af 1700-tallet og er et vidnesbyrd om det udsøgte og forfinede i datidens arkitektur og ikke mindst havekunst. Som et samlet anlæg er Glorup Herregård et fornemt eksempel på arkitektur, der bygger på store tanker ude fra verden, men er blevet omsat til en dansk sammenhæng.

Glorup Manor, original Renaissance farm and garden from the 15th century. Photo: Steen Højer.
Glorup Manor seen from the garden. Photo: Kurt Rodahl/Scanpix.
GLORUP HERREG?RD
Arkitektur

Vidste du?

Kilde: Wikipedia

Glorup Herregård har gennem tiderne haft forskellige 29 ejere. Flere af ejerne var med til at forme gårdens arkitektoniske snit. Glorup Herregård var oprindeligt en renæssancegård, men i 1742-43 blev den ombygget i barokstil af Philip de Lange og sidenhen ombygget i 1762-65 af Christian Joseph Zuber (efter udkast af Nicolas-Henri Jardin) til et typisk louis seizeslot med tilhørende anglo-kinesisk have.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Arkitektur, 2006

Glorup indtager med hovedbygning, avlsgård og have en vigtig plads i dansk arkitektur som et forbilledligt eksempel på omdannelser, der bygger på store tanker tænkt ude i verden omsat til Danmark ved brug af stedets arkitektur og landskabets potentialer.
En renæssancegård med voldgrave, nytte-, lyst- og dyrehave i et sø- og moseområde er blevet til et lille barokslot med lave, hvidkalkede længer tilknyttet et dybt haverum, der med alleer som vægge strækker sig ud i landskabet. Inden for rammen af næsten parallelt liggende lindealleer blev i midten af 1700-tallet skabt en af de tidligste romantiske haver i landet, en såkaldt anglo-kinesisk have med egetræer, frugttræer og eksoter, pavilloner, statuer og vaser forbundet af bugtede stier.

Den franske formelle barokhaves rette linjer og tilbøjelighed til at inddrage sine omgivelser har helt til i dag været i stand til at danne ramme om skiftende udgaver af den landskabelige have. Tilbage står i dag autonome, magtfulde, arkitektoniske rum, hvor alleer danner vægge, vandet i spejldammen og det pastorale landskabs græsflade gulv. Krogede grene og stammer og lysbrydende løv fra de gamle ege skaber en lille tilstræbt uklarhed i et rum af stor styrke, skønhed og klarhed.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)