Arkitektur

Frederiksstaden

Nicolai Eigtved (1701-1754)
1749- Se tidslinje
Frederiksstaden, bydel i København Se kort

Af Jeppe Villadsen, journalist, 2006

Københavns rokokoklimaks

Frederiksstaden er en del af København, der er grundlagt i 1749, og som det meste pragtbyggeri fra den tid var formålet at forherlige den enevældige kongemagt. Frederik V tog initiativet til, at der skulle opføres en helt ny bydel med adelspalæer, borgerhuse, kirke og hospital - og det fornemme nye kvarter blev meget passende opkaldt efter ham selv.

Kongelig fejring

Baggrunden for det storstilede projekt var et sammenfald af lykkelige omstændigheder: Det var økonomiske opgangstider, og vigtige handelsfolk ønskede nybyggeri tæt ved havnen til boliger, administration og lagerplads. Og sidst men ikke mindst ønskede kongen at fejre 300-året for Den Oldenborgske Kongeslægt med et byggeri, der vakte opsigt.

Ottekantet centrum

Hele gadenettet i Frederiksstaden er retvinklet. Den ottekantede Amalienborg Slotsplads udgør det monumentale centrum. Her krydser bydelens to hovedakser - Amaliegade og Frederiksgade - hinanden.
Rundt om den ottekantede plads, som vi i dag kender som Amalienborg Slotsplads, blev der bygget fire adelspalæer, alle ens i det ydre, men forskellige indvendig.

Styr på facaderne

Kongens hofarkitekt, Nicolai Eigtved, var arkitekt på hele projektet. Og han stillede strenge krav til udformningen: Alle hushøjder, vinduer og gesimser skulle flugte med hinanden, og Eigtved skulle selv udarbejde eller godkende alle byggeprojekter, så byggeriet fik den ønskede ensartethed.
Frederiksstaden regnes for et sublimt højdepunkt i europæisk byplanlægning og arkitektur. Det er uden sammenligning det fornemmeste værk i dansk rokokoarkitektur og kan måle sig med anlæg fra samme tid i byer som Paris, Wien og Berlin.

Frederiksstaden. Lot of window at Amalienborg. Photo: Jens Lindhe.
The main axis of the Frederiksstad seen from the dome of the Marble Church. Photo: Ib Rasmussen.
Arkitektur

Vidste du?

Manden bag så berømte arkitektoniske perler som Christianskirken og Frederiksstaden, arkitekten Nicolai Eigtved, findes ikke afbilledet nogen steder.
Filminstruktøren Nils Vest hævder dog i dokumentarfilmen Arkitekten der blev væk - eller hvem var Eigtved at kunne bevise, at Eigtveds værste rival, arkitekten Lauritz de Thurah, fik indføjet en figur i sit gravmæle, der skulle forestille Eigtved som djævel.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Arkitektur, 2006

Frederiksstaden er et af de betydeligste nordeuropæiske rokokoanlæg. Den er udviklet langs Københavns havn på et grundstykke med klare grænser. Gadenettet er retvinklet, og planens hovedakser mødes i en ottekantet plads, hvor fire ensdannede palæer er placeret i pladsens diagonaler. Pladsens centrum er markeret med Salys rytterstatue af Frederik V. Kirken danner udgangspunkt for tværaksen, der forbinder den centrale plads med havnen. Bydelens borgerhuse er udført efter et facadeskema, hvor de enkelte huse er symmetriske og har en ensartet etageopbygning, som giver gennemgående vandrette linjer i gadeflugten. Frederiksstaden udgør i kraft af enkle hovedgreb en robust og nuanceret bymæssig helhed af åbne og sluttede rum.

I Frederiksstaden udfoldes grundlæggende dimensioner i arkitekturen til en samlet fortælling. Det er en fortolkning af stedet og af samfundet, der bringes sammen til et symbol i byrummets arkitektoniske komposition. I den rumlige sammenstilling af havn, plads, statue og kirke forbindes billedet af samfundets hierarki med havet og himlen. Pladsens vandrette plan er i pagt med horisonten, og den diagonalt stigende flugt fra rytterstatue til kirkekuppel forbinder stedet med himlens åbning. Fortællingen om byen, borgeren, samfundet og det guddommelige, det fælles værdi-grundlag, er klart og enkelt udfoldet igennem en fuldendt beherskelse af arkitekturens virkemidler. Uden om den centrale fortælling står Frederiksstadens sluttede gaderum med åbne perspektiver imod det fri. 

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)