Arkitektur

Dyrehaven

Rudolph Rothe (1802-1877)
Dyrehaven, Jægersborg Se kort

Af Jeppe Villadsen, journalist, 2006

Borgerskabets grønne paradis

Bare ti kilometer fra Københavns Rådhusplads strækker Jægersborg Dyrehave sig som et ti kvadratkilometer stort natureldorado. Bakkerne, sletterne, Eremitageslottet og de over 2.000 stykker hjortevildt giver Dyrehaven en storslået karakter, som man ikke finder lignende andre steder i Danmark.
Med den nemme adgang kombineret med stedets store naturoplevelser har Dyrehaven i flere hundrede år været Danmarks mest besøgte og elskede skov. Der går en lige linje fra 1800-tallet, hvor den årlige skovtur i Dyrehaven var den vigtigste årlige begivenhed for mange københavnske familier, til i dag, hvor syv millioner mennesker årligt besøger haven.

Borgerskabets park

Dyrehaven, som den ser ud i dag, er resultatet af den første kongelige haveinspektør, Rudolph Rothes, bestræbelser på at omdanne området fra skovbrug og jagtterræn til det moderne borgerskabs park. I 1843 blev det besluttet, at Dyrehaven ikke længere skulle benyttes til skovdrift, men behandles som "lystskov". Det betød, at det nu først og fremmest handlede om at bevare og forstærke områdets maleriske skønhed. Træerne fik lov at blive ældgamle og falde om og rådne naturligt.

Billedet af idyl

Dyrehaven med dens egetræer, kronvildt og småsøer har lige siden repræsenteret et danmarksbillede, som mange opfatter som noget af det mest ægte danske, og som talrige malere og digtere har skildret gennem tiderne.
I skovene omkring Dyrehaven er i tillæg opstået nogle af landets mest attraktive boligkvarterer - både når det gælder arkitektur og landskabelige kvaliteter. Ikke mindst Arne Jacobsens byggerier frem mod midten af 1900-tallet har været med til at skabe et ganske særligt område, der vidner om et Danmark på vej ind i en ny lys, moderne og mere frisindet tid.

Deer Park. First time laid out for animals in 1669. Photo: Keld Helmer-Petersen, 1998.
The hermit castle in the garden built by Lauritz de Thurah. Photo: Lars Lauersen/Scanpix.
dyrehaven, slot, bygning, slotte, bygninger, fÊstning, borg, Kongeslot, sevÊrdigheder, sevÊrdighed, Lyngby, kongens dyrehave, dyrehave, eremitagen, eremitageslottet, vej,
Arkitektur

Vidste du?

Kilde: Torben Christiansen og Peter Lassen: Dyrehaven, Politikens Forlag 2005.

Eremitageslottet er den mest kendte bygning i Dyrehaven. Slottets navn skyldes den specielle "taffelmaskine", som arkitekten Lauritz de Thurah indrettede i slottets spisesal. Bordet blev sænket ned i køkkenet for at blive dækket med mad, og derefter hejst op igen. Så kunne man spise uden at blive forstyrret af tjenestefolk; en ermitage (i ensomhed).
Taffelmaskinen eksisterer ikke længere.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Arkitektur, 2006

I midten af 1800-tallet gennemgik Danmark en bølge af national identitetsfølelse, og et af de synlige resultater er Jægersborg Dyrehaves omdannelse fra 1700-tals jagtpark til det moderne borgerskabs park. Danmark har baseret en stor del af sin kulturelle identitet på dyrkningslandskabet. Dyrehaven som repræsentant for dette i sin idealiserede, stiliserede, kunstneriske form, har en umistelig værdi. Dyrehaven er et uomgængeligt arkitekturværk af stor skønhed og styrke, der har formet generationers syn på digte-, maler-, bygnings- og landskabskunst. Med hegn og røde låger, alléer og indelukker, der danner ramme om Eremitageslettens bevægede gulv, fremhævet af ege- og bøgemassiver og Lauritz de Thurahs Eremitageslot, er Dyrehaven indbegrebet af arkitektur som rumkunst, tilføjet det aspekt af dyrkningskunst, der kan skabe grobund for erkendelse.

I skovene omkring Dyrehaven er i tillæg opstået nogle af landets mest attraktive boligkvarterer, hvad arkitektonisk og landskabelig kvalitet angår. Staunings Plæne, Hvidøre Strandpark (C.Th. Sørensen og Povl Baumann) og Bellevue Strand med omklædningsrum, livreddertårn, Bellevue Teater, etagehusene Bellavista og rækkehusene Søholm (Arne Jacobsen) skaber sammen med den nye Strandvej, hvorfra der er en storslået udsigt langs den sjællandske kyst, et ganske særligt område, der vidner om det moderne, frisindede, sorgløse liv levet i lys, luft og bevægelse. Dyrehaven og Bellevue kan ses som vidnesbyrd om dansk arkitekturs omskrivning og forankring af internationale tanker og værker.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)