Arkitektur

Kanon for Arkitektur

Af Kanonudvalget for Arkitektur, 2006

De betydeligste arkitekter ser deres kunst som et håndværk, der viderefører en kulturel erfaring udviklet gennem århundreder.
I deres værker søger de at indramme tidens livsbetingelser, glæder, sorg og håb i en koncentreret form. Et hus, en plads, en have, der overskrider tidens og bygherrens konkrete behov og lader bygværket i sig selv stå frem for eftertiden.

Når dette lykkes i arkitekturen, har værket egenskaber, der er beslægtet med musik og litteratur, hvor det elementære menneskelige oplevelsesregister gennemspilles – på én gang enfoldigt og raffineret, direkte og fjernt.
Arkitekturens komposition og fortælling er både håndgribelig og uhåndgribelig, og det er denne kombinerede egenskab, der er dens kvalitet.

Arkitekturen er på denne måde både en vigtig kunstart og blandt de mest bundne, fordi den er uløseligt forbundet med menneskets daglige liv
Kanonudvalget for arkitektur

Arkitekturen berører os alle. Det er den eneste kunstart, vi alle dagligt er i direkte forbindelse med og brugere af. Overalt findes bygninger og fysisk planlægning – huse, skoler, kontorer, butikker, i vores hjem, i byerne, på vejene, på vores arbejdspladser, i vores fritid, i det offentlige rum, igennem hele livet – og i døden.

Arkitekturen er på denne måde både en vigtig kunstart og blandt de mest bundne, fordi den er uløseligt forbundet med menneskets daglige liv. Hvad skal vi bruge en arkitekturkanon til? Vi skal bruge en kanon til at fortælle om arkitektur og derved indirekte beskrive arkitekturens betydning for alle.

Kravet om at pege på 12 – og ikke 100 – værker, tvinger os til at sige noget bredt, men præcist, ved hjælp af få eksempler. Derfor er det vigtigt, at de valgte værker tilsammen rummer store og tydelige fortællinger om arkitekturens betydning, samtidigt med at de hver især har stor kraft i sig selv. Kanonsamlingen kan kun give mening på denne måde, netop fordi der ikke konsekvent er plads til at fortælle alt om arkitekturhistorien, idéhistorien, kulturhistorien, arkitekterne osv.

Denne arkitekturkanon er et nedslag i en mangfoldighed af bygninger, byer og landskaber. Derfor peger samlingens værker i mange retninger, og de stræber ikke efter at tilfredsstille en forudfattet forestilling om harmoni i samlingen set som en helhed.

Vi har valgt at forfølge kanons “knapheds”-princip i de ord og de billeder, der følger med samlingen. De 12 valgte værker er således udtryk for et udvalg af mange mulige store værker, ordene er udvalg af mange flere mulige ord, og billederne understreger ligeledes helheden gennem at vise en del af hele værket. Tilsammen dannes en invitation til at undersøge arkitekturen nærmere.

Samlingen udgør vores bevidste valg og anbefaling af en tilgang til dansk arkitektur. Vi håber, at den kan virke som en øjenåbner. At samlingen både byder på genkendelse og overraskelser – og giver et indblik i arkitekturens spændvidde, tradition og fornyelse.

Udvalgskriterier

Værkerne i kanonen:
• er af høj arkitektonisk kvalitet
• rummer tilsammen fortællinger om arkitekturens betydning
• befinder sig i Danmark eller i udlandet og er af danske arkitekter
• repræsenterer både bygningskunst og landskabskunst
• repræsenterer værdisæt i dansk arkitektur
• spejler den forudgående tradition dens arkitektoniske udsagn
• peger fremad og pejler fremtidige arkitektoniske positioner
• repræsenterer alle arkitekturens skalatrin: s, m, L, xl, xxl

Udvælgelseskriterier, hvordan har vi valgt? Udvalget har ført mange diskussioner om udvælgelseskriterier.  Vi har drøftet værkbegrebet overordnet, og herunder skismaet mellem det moderne åbne værk og det klassiske værk.

Vores to vægtigste udvælgelseskriterier har været arkitektonisk kvalitet, værkets egen syntese og værkets samfundsmæssige betydning og kraft, herunder værket som repræsentant for et værdisæt i dansk arkitektur.

Vi har den opfattelse, at samlingen på samme tid bør gribe en nutidig, aktuel værk- og kulturforståelse og en specifik historisk arkitekturtradition. Derfor har vi valgt de 12 værker ud fra et krav om, at de skal spejle den forudgående tradition og dens arkitektoniske udsagn, og samtidigt pege fremad, og derved pejle fremtidige arkitektoniske positioner. Et tankesæt, der rummer både fortid og fremtid.

Vi har valgt at udarbejde en liste, der ikke på forhånd har fastlagt en forkant eller bagkant i forhold til tid, samt ikke at tillægge det betydning, om arkitekterne er døde eller nulevende, eller om alle stilperioder eller ideologiske nybrud eller kulturhistoriske pejlemærker er repræsenterede.

Vi har defineret “dansk arkitektur” som: bygningsværker i Danmark tegnet af danske eller udenlandske arkitekter, og/eller bygninger i udlandet tegnet af danske arkitekter.

Vi har drøftet brugen af typologier – kolonihavehuset, landsbykirken, den firelængede bindingsværksgård, herregården, parcelhuset. Danske bygningstyper med betydning for mange generationer af danskere. Typer hvor det er vanskeligt at pege på det bedste værk, men hvor behovet for at inkludere dem i en kanonsamling kan føles stort.

Samlingen skulle fra begyndelsen rumme både bygningskunst og landskabskunst, og vi har drøftet muligheden af at udarbejde en kanon for hvert af områderne. Vi er nået frem til én fælles samling, hvor landskabsarkitekturen er blevet defineret som “arkitektur uden tag”.

Vi har lagt stor vægt på at lade alle arkitekturens forskellige skalatrin være repræsenteret, og har løbende kategoriseret vores kandidater i indbyrdes skalaforhold som s, m, l, xl, xxl.

Danmark er overskueligt i størrelse og klart afgrænset af havet. Byerne er jævnt spredt, og landskabet er kultiveret. Derfor hænger byplanlægning, bygningskultur og landskabsbehandling nøje sammen, og arkitektur og havekunst har udgangspunkt i den samme opmærksomhed over for rum, lys og stof.

Vi har forsøgt at finde 12 arkitekturværker, der siger noget om arkitektonisk kvalitet, danske arkitekturværdier og om den dybere betydning af arkitekturen som del af vores kultur, som flere end “de indviede” bør kende til. Vores håb er således, at modtagerne af denne kanon vil blive inspirerede og optagede af “at se” og forholde sig til arkitekturen omkring os. 

Kanonudvalget for Arkitektur (2005-06)

 

Fra venstre:
Carsten Juel-Christiansen (1944-) Arkitekt, professor
Malene Hauxner (1942-2012) Dr.agro., professor
Lars Juel Thiis (1955-) Arkitekt
Kent Martinussen (1960-) Direktør, arkitekt
Lone Wiggers (1963-)(formand) Arkitekt

 

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)