Litteratur

Lyrikantologi

Diverse
Fra middelalderen til 1985 Se tidslinje

Af Dorthe Sondrup Andersen, magister i litteraturvidenskab, forfatter og kulturskribent, 2006

Fra Gorm den Gamle til i går

Sportsfolk, som dyster mod udenlandske spillere, synger "Der ær et øndigt la-and, det står med brede bøge" og tilskuerne brøler henrykt med på "Og det er Frejas sa-al og det er Frei-jas sal". Den slags giver kampgejst og frisk luft i lungerne, men selve fænomenet er faktisk en fremragende illustration af, at lyrik modstår tidens tand bedre end så meget andet. Teksten er nemlig af guldalderdigteren Adam Oehlenschläger.

Året rundt 

Faktisk er man nærmest nødt til at proppe vat i ørerne, hvis man vil slippe for at høre dansk lyrik af ældre dato. "Vær velkommen, Herrens år" strømmer det fra fjernsyn og radio lidt efter klokken tolv Nytårsaften, og man kommer senest i tanker om Fastelavn, når nabolagets unger rasles mønter ind med "Boller op og boller ned".

Når breve underskrives "Mit navn det står med prikker" er der lagt op til påske, og ved Skt. Hans står vi gerne i vand til midt på lårene og drøner "Vi elsker vort land". Der er også dømt højtidsstemning, når store og små tager hinanden i hænderne og går rundt om juletræet, mens de forsøger at ramme melodien til "Dejlig er den himmel blå" eller "Et barn er født i Betlehem".

Livet langt

Det er ikke blot året rundt, vi bliver mindet om, at dansk lyrik lever, den følger os livet igennem. Kirkelige højtider kan gerne springes over, men til familiens egne mærkedage skal der såmænd nok være en gæst, som har bidt indtil flere blyanter itu for at tælle stavelserne i "Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd". Eller som er af den opfattelse, at bryllupper af diverse slags først trækker vand i øjnene, når der rømmende istemmes "Det er så yndigt at følges ad".

Her og nu 

Digte har bedst af at blive sunget eller læst højt. Det gælder også Ivan Malinowskis lille digt om myggene, der danser ude over fjordens vandspejl. Selv om du lige nu sidder foran pc-skærmen, så prøv engang at hviske disse linjer: "Og lydløst hakker et usynligt næb//på spejlets hinde af vind og sal//snart brister alt"

Thomas Kingo (1634-1703). Det Kongelige Bibliotek.
Holger Drachmann (1846-1908). Skagens Kunstmuseer.
Litteratur

Liste over de 24 lyriske værker

1. ‘Ebbe Skammelsøn’, folkevise
2. ‘Germand Gladensvend’, folkevise.
3. ‘Hver har sin Skæbne’ af Thomas Kingo.
4. ‘Den yndigste Rose er funden’ af H.A. Brorson.
5. ‘Til Siælen. En Ode’ af Johs. Ewald.
6. ‘Indvielsen’ af Schack Staffeldt.
7. ‘Hakon Jarls Død’ af Adam Oehlenschläger.
8. ‘De levendes Land’ af N.F.S. Grundtvig.
9. 'Rosa unica’ af Chr. Winther.
10. ‘Paa Sneen’ af Emil Aarestrup.
11. ‘Jeg hører i Natten den vuggende Lyd’ af Holger Drachmann.
12. ‘Ekbátana’ af Sophus Claussen.
13. ‘Aften’ af Jeppe Aakjær.
14. ‘Den danske Sommer’ af Thøger Larsen.
15. ‘Det er Knud, som er død’ af Tom Kristensen.
16. ‘Læren om staten’ af Jens August Schade.
17. ‘det underste land’ af Gustaf Munch-Petersen.
18. ‘Anubis’ af Thorkild Bjørnvig.
19. ‘Regnmaaleren’ af Ole Sarvig.
20. ‘Øjeblik’ af Morten Nielsen.
21. ‘Sidenius i Esbjerg’ af Frank Jæger.
22. ‘Myggesang’ af Ivan Malinowski.
23. ‘Personen på toppen’ af Per Højholt.
24. ‘Violinbyggernes by’ af Henrik Nordbrandt.

Læs mere om værkernes oprindelse i Kulturkontakten nr. 1/2, 2006

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Litteratur, 2006

“Hvor Ord mangler, hjælper pludselig et Vers...”

Litterær kanondannelse finder sted uophørligt, men på lyrikkens område er dette måske særligt iøjnefaldende. Her har der igennem flere århundreder eksisteret tydelige kanondannelser, opsamlet specielt i Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen. Begge disse kanondannelser har været del af en institution, der brugte de sungne digte på særligt integrerede måder. Skønt institutionerne har opdateret og revideret deres kanon, findes der f.eks. i salmebogen digte, som har været i brug i op mod 500 år. Med andre dele af den lyriske kanon forholder det sig anderledes.
Disse digte er snarere opbevaret i en tradition, der føres fra slægt til slægt af entusiastiske lyriklæsere, yngre lyrikeres viden om ældre forgængere, uddannelsessystemets fastholdelse af en række uundværlige tekster, den stadige og stadigt forandrede antologisering af digtene.

I nogle tilfælde er det én ganske bestemt tekst, der kan kaldes kanonisk, i andre tilfælde er det snarere store lyriske forfatterskaber, der kan betegnes sådan. Af Emil Aarestrup, Sophus Claussen, Frank Jæger, Thorkild Bjørnvig og Per Højholt har vi alligevel måttet nøjes med at vælge ét væsentligt digt.
Kriterierne for det efterfølgende udkast til en lyrisk kanon har været følgende:
1. Udvalget er i den stillede opgaves ånd indskrænket til 24 tekster.
2. Forfattere, der allerede er repræsenteret i den øvrige kanon, udelades her, skønt der meget vel kan foreligge lyriske hovedværker fra deres hånd (eksempel: Johannes V. Jensen).
3. Hver forfatter er kun repræsenteret med én tekst, skønt deres kanoniske status oftest beror på hele digtsamlinger eller livslange  indsatser. De valgte tekster sammenfatter noget essentielt i forfatterskabet.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)