Litteratur

Den lille Havfrue

H.C. Andersen (1805-1875)

Af Dorthe Sondrup Andersen, magister i litteraturvidenskab, forfatter og kulturskribent, 2006

Tak, den har jeg hørt!

Det er H.C. Andersens store ulykke, at forældre benytter hans eventyr som godnatlæsning for deres børn. Han fortjener bedre, og derfor er der god grund til selv at læse for eksempel Den lille havfrue

En ægte perle

Handlingen er kendt af næsten enhver, men H.C. Andersens måde at fortælle sine eventyr på bliver der sjældent lagt mærke til, og det er synd. Der går for eksempel lang tid, før der begynder at ske noget i Den lille havfrue. Først skal vi langt ud på det blå ocean og bagefter så dybt ned i det glasklare vand, at selv det længste ankertov ikke kan nå bunden.

Hernede ligger et slot bygget af koraler med vinduer af rav og et tag, som består af levende muslinger. De åbner sig og lukker sig, og i hver eneste af dem sidder en skinnende perle. Det er havkongens slot, og her bor seks små prinsesser med de nydeligste fiskehaler. Den yngste af dem er en skønhed uden lige med rosenhud og dybblå øjne, men hun er en outsider, der grubler og længes efter noget, hun ikke kan formulere.

Prinsen på den hvide hest

Den følelse kender børn, men en voksen læser vil nok snarere hæfte sig ved eventyrets ulykkelige kærlighedshistorie. Den smukke prinsesse fra havet elsker en kongesøn på land, og for at vinde hans kærlighed gennemgår hun en smertefuld forvandling til menneske. Prinsessen tripper i land på sine to nye ben, men kongesønnen føler sig ikke det mindste tiltrukket af hende. Han holder af hende, ja, giver hende i al venskabelighed et øgenavn og diskuterer ugenert sine kærlighedsaffærer med hende.
Når prinsen derimod udstyrer prinsessen med herretøj, bør vi spidse ører, for handler eventyret så i virkeligheden ikke om forholdet mellem to mænd? En som tiltrækkes af kvinder, og en der er mest til andre mænd? Kort sagt historien om en ung homoseksuel mand der forelsker sig dødeligt i sin heteroseksuelle ven. I så fald forstår vi meget bedre, hvorfor pigen i herretøj ikke kan tale, lider alverdens kvaler og ikke får den, hun elsker.

The little Mermaid has achieved international icon status. Edvard Eriksen's sculpture (1913) is immortalized by millions of tourists, but also exposed to actions. Vandalism or destruction of cannon? Photo: Brian Bergmann/Scanpix
DEN LILLE HAVFRUE
H.C. Andersen. Budtz Müller og Co, 1872. Det Kongelige Bibliotek.
H. C. Andersen
Litteratur

Vidste du?

Kilde: Jens Andersen: Greveligt godt: H.C. Andersen og herregårdene. Gyldendal, 2004.

H.C. Andersen var selv en rigtig vandhund, der dyppede sig overalt i verdenshavene, hvor han kom frem. I 1839 tog han enetimer i svømning på Holmen, før han skulle til Nysø Gods for at møde den vitale Thorvaldsen, der netop var vendt hjem fra sit eksil i Rom. Sammen med godsets excentriske baron Stampe, der hver morgen tog "luftbade" i nøgen figur i sit vindue, dyppede herrerne sig i Præstø Fjord.

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Litteratur, 2006

“Jeg vilde give alle mine hundrede Aar, jeg har at leve i, for blot een Dag at være et Menneske og siden faae Deel i den himmelske Verden!” 

Den Lille Havfrue er i puberteten og tiltrukket af menneskenes verden. Hendes bedstemoder har fortalt hende, at havfolk lever tre hundrede år, hvorefter de bliver til skum på vandoverfladen. Mennesker, derimod, lever kort, men har en udødelig sjæl. Havfruen kan få del i “den himmelske Verden”, hvis et menneske elsker hende, men sønderlemmelsen er forudsætningen for prinsens kærlighed. Havheksen skærer hendes tunge ud som løn for at hjælpe hende af med fiskehalen.

Den lille havfrue redder prinsen i stedet for at lokke ham ned i dybet, hvorfra hun kommer. Når hun kun kan tale til ham med øjne og bevægelser, kan hun dog ikke opnå hans kærlighed. Men som andre retfærdige hos Andersen får hun endnu en mulighed. Hun kan blive havfrue igen ved at dræbe prinsen. Hun vælger i stedet at kaste kniven i havet, og gennem dette definitive afkald bliver hun én af luftens døtre, der selv kan skabe sig en evig sjæl gennem gode gerninger. Det vil tage tre hundrede år, men de lyttende børn kan forkorte prøvelserne ved at opføre sig ordentligt i de familier, hvor historien læses op. Eventyret er inspireret af mundtlig folkelitteratur og af samtidig digtning. Fra Undine (1811) af den tyske forfatter Friedrich de la Motte Fouqué er lånt havfruens længsel efter en udødelig sjæl og hendes opløsning i bølgerne.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)