Arkitektur

Aarhus Rådhus

Arne Jacobsen (1902-1971) og Erik Møller (1909 - 2002)
1937-42 Se tidslinje
Rådhuspladsen, Aarhus Se kort

Af Jeppe Villadsen, journalist, 2006

Det venlige rådhus

Da Aarhus Kommune udskrev en konkurrence om at få opført et nyt rådhus, var det første gang, siden byggeriet af Københavns Rådhus omkring århundredeskiftet, at en større dansk by skulle have bygget nyt rådhus. Og det var en ny tid.
En ny valglov var blevet indført, der forhindrede kongen i at udpege borgmestre, og nu kunne kvinderne stemme og stille op til valg. Der var i det hele taget en fornemmelse af, at barriererne mellem borgere og politikere skulle nedbrydes. Moderne lokalpolitikere skulle ikke længere udøve magt fra fæstningslignende kolosser, men forvalte magten i åbne og imødekommende bygninger.

Masser af lys og bløde former

De nye strømninger i tiden satte deres afgørende præg på rådhuset i Aarhus. Bygningen fremstår lys, venlig og imødekommende - "åbenheden" kommer konkret til udtryk i de mange vinduer og glaspartier, der i bogstavelig forstand kaster lys og luft ind i den offentlige administration.

Meget sigende er byggeriets mest pompøse indslag den imponerende, højloftede rådhushal med plads til 800 mennesker, der var tænkt som mødested for folket og de folkevalgte.
Bygningen er desuden karakteristisk med sine bløde linjer. Alle detaljer er afrundede: fra balkoner, søjler og trapper helt ned til lysarmaturet. Træ og messing dominerer indvendigt og giver rummene en varm, gylden farve. Resultatet er en særlig behagelig og "blød" stemning.

Det sidste rådhustårn

Bygningen er oprindeligt tegnet uden sit karakteristiske tårn. Tårne var kirkens, kongens og adelens magtsymbol, og det hørte ikke hjemme på en bygning, der skulle tjene demokratiet.
Aarhusianerne protesterede dog. De ønskede sig en bygning, der lignede et rådhus. Efter hård debat forlangte byrådet, at der blev sat et tårn på, og at bygningen blev beklædt med marmor, så den fik et mere monumentalt præg. Men det blev det sidste rådhustårn, der blev opført i Danmark

Aarhus Town Hall. Photo: Jens Lindhe.
Aarhus Town Hall. Foto: Per Ryolf/Aarhus Kommune
Arkitektur

Vidste du?

Arkitekten Arne Jacobsen blev mod sin vilje nødt til at tilføje et tårn til Aarhus Rådhus efter folkeligt pres. Om det endelige resultat har han sagt: "Vi foreslog som kompromis at lave tårnet som en campanile, som stod inde i rådhushaven, tæt op ad rådhuset selvfølgelig, men det ville man heller ikke have. Det skulle stå på selve rådhuset, og derfor står det på den lidt fortvivlede måde og jokker med sine ben lige ned igennem taget. Det kan jo ikke siges, at være den heldigste arkitektoniske løsning."

Udvalgets begrundelse

Af Kanonudvalget for Arkitektur, 2006

Aarhus Rådhus er et inspirerende eksempel på den tidlige funktionalisme farvet af en særlig nordisk følsomhed. Huset er strategisk placeret, så det danner gadefacade mod byen og derved friholder størstedelen af den gamle kirkegård, der integreres i landskabsbearbejdningen. Rådhuset er opdelt i 3 forskudte blokke, der overlapper hinanden og definerer forskellige funktionsafsnit. Mod byen det repræsentative forhus med forhal og rådhussal, der åbner mod parken og kirkegårdens bevarede lindeallé. Kontorfløjen skyder sig ind i forhallen med en panoptisk centralkorridor, der rationelt og systematisk skaber de nødvendige kontorarealer, og en lavere bygning med ekspeditionskontor, der skiller sig lidt ud med hvælvet tag og eksponeret betonkonstruktion. 

Aarhus Rådhus er et venligt og humanistisk hus, der dog ved opførelsen blev regnet for at være for moderne, for demokratisk og antimonumentalt. Og det blev således pålagt ændringer, bl.a. er tårnet og marmorbeklædningen tilført projektet.
Rådhusets store kvaliteter viser sig i samspillet mellem de indre åbne rumligheder, der integrerer de naturlige omgivelser og åbner for interiørets raffinerede detaljeringer. På alle niveauer er der en særlig opmærksomhed overfor detaljens betydning, og den omhyggelige bearbejdning af ædle materialer giver modspil og kontrast til facadernes kølige og afdæmpede monumentalitet.
I dag fremstår Aarhus Rådhus som et smukt patineret bygningskompleks, der ikke blot er et af landets mest sanselige huse, men også et hovedværk, der i Danmark marker overgangen til en mere regional tolkning af den modernistiske arkitektur.

Close

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På kulturkanon.kum.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at forbedre dit besøg.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)