ordet

I en dramahistorie præget af småborgerlig snusfornuft er digterpræsten Kaj Munks vanvittige og irrationelle skuespil Ordet på alle måder et særsyn. Et anfægtet værk, forfattet over en 6 dage lang skriverus, der lovpriser “bønnens mod” og forkynder “underets mulighed” i vore dage.

Handlingen er forlagt til Vestkysten, til Borgensgård, hvor den grundtvigianske storbonde Mikkel Borgen nægter sin søn Anders giftermål med den pige, han elsker, fordi hun kommer af en indremissionsk familie. Gamle Mikkels drøm er at se sin gård som det fortsatte samlingspunkt for sognets åndsliv, og den plan harmonerer kun dårligt med de missionske mørkemænd. Lige lidt hjælper det, at Mikkels godhjertede svigerdatter Inger forsøger at overbevise ham om, at meningsforskelle og gårdmandshandler må vige for kærligheden. Ingers rene, ureflekterede barnetro kan ikke rokke de stridende parter. Først da Inger uventet dør i barselssengen for dernæst at blive genopvakt fra de døde af den sindssyge Johannes. Først da sejrer barnetroen over al fornuft.

Intet er nemmere end at kritisere Ordet. Både for stykkets radikale genreskred fra de første akters folkekomedie til de sidste akter, der antager karakter af mirakelspil. Og for den villede djærvhed, der ofte skæmmer dialogen og giver den et snert af kold kalkulering. Men kritikken forstummer, for Ordet er skrevet med en vildskab, der får en til at sluge det scene for scene. Det er vanskeligt at finde plads til tvivlen, så længe man befinder sig i Kaj Munks overspændte univers.

Ordet blev opført første gang i 1932 på Betty Nansen Teatret.

Fakta

Værk:
Ordet, 1932 

Kunstner:
Kaj Munk (1898-1944)

vidste du

"Mit navn er Kjeld Abell. Jeg afbryder forestillingen for at meddele, at teatrets digter, Kaj Munk, er blevet myrdet. Lad os vise ham vores respekt med et minuts stilhed".

Kaj Munk, som skrev Ordet, og Kjeld Abell, der har sit teaterstykke Anna Sophie Hedvig med i kulturkanonen, kendte hinanden personligt. I januar 1944 blev Abell vred over, at Det Kongelige Teater ikke ville aflyse forestillingen, da Kaj Munk var blevet myrdet af Gestapo. Derfor sneg Abell sig op på scenen midt under forestillingen og annoncerede budskabet. Konsekvensen blev, at han måtte flygte fra Gestapo og gå under jorden.

Kilde: Kulturcentret Assistens.