Med de ord lægger familiens fromme søn Johannes sig ned foran båren med husets døde svigerdatter, Inger. Folder hænderne og beder; nej nærmest befaler:
"Hør mig du døde! I Jesu Kristi Gravsprængerens navn: Så sandt Gud vil det. Vend tilbage til livet. Jeg siger dig, kvinde, staa op!"
Og Inger rejser sig. Efter at have ligget fem dage i en kiste i husets fine stue vender hun tilbage til livet.
Kamp om Gud
Vi er i Vestjylland i 1920'erne; en fattig og religiøs del af Danmark. Her har den gamle Mikkel Borgen gennem 50 år kæmpet for at indføre den tilgivende og milde kristendom, "grundtvigianismen". Hans projekt er lykkedes - hvis ikke det lige var for "indremissionen", der med sine vækkelsesmøder og bekendelser "... gør Gud til formand for et parti", som Mikkel Borgen siger. Den del af kristendommen vinder også frem; så meget, at det lille samfund efterhånden er splittet i to.
Heller ikke Mikkel Borgens egen familie er uberørt af striden. Sønnen Anders er forelsket i den jævnaldrende pige, Anne. Men Anne hører til hos "mørkemændene" hos Indre Mission, og både Mikkel Borgen og pigens far modsætter sig de unges kærlighed.
Digterpræsten
Kaj Munk var Danmarks store digterpræst. Frem til hans alt for tidlige død - han blev skudt af nazistiske soldater i 1944 - skrev han med udgangspunkt i præstegården i Vedersø i Vestjylland digte, artikler og dramaer. Det hele var gennemstrømmet af en stor tro. På Gud og på Guds ord som det milde og frelsende element i en barsk hverdag.
Således også i Ordet. Husets svigerdatter dør i barselsseng, og ved hendes dødsleje bøjer de to gamle fædre sig og lader deres børn, Anders og Anne, gifte sig med hinanden. Det ene mirakel fører det andet med sig: Straks derefter bliver Inger, gennem den fromme Johannes og hans store tro, vækket fra de døde. Sådanne mirakler kan kun Gud præstere. Men han kan kun gøre det gennem menneskers tro.
Lone Nyhuus er tidligere danser og koreograf, medarbejder på Teatermagasinet på P2.
Kurt Ravn som den unge Mikkel Borgen ved Ingers kiste. Søren Pilmark står i baggrunden, som den sindsforvirrede Johannes, der opvækker den døde. Fra en opsætning af Ordet på Betty Nansen Teatret i 1991/92. Foto: Lars Grunwald.