Af Lone Nyhuus

En forunderlig skæbne

Tænk, hvis du kunne få alt, hvad du ønsker dig? Du skulle bare sige, hvad det var; og så kom det flyvende hen til dig.

190px_Aladdin gengivet i et koloreret stik af C Bruun 1839_Foto Teatermuseet i HofteateretDet sker for den unge skrædderknøs Aladdin. Med skumle hensigter lokker en ond troldmand, Noureddin, ham ned i en mørk hule for at hente en gammel og irret lampe, der ikke ser ud til at være noget særligt. Men den rummer den største skat: Når Aladdin gnider på den, kommer lampens ånd til syne. Og den kan opfylde alle hans ønsker. Om det så er prinsessen eller hele kongeriget. Hamrende uretfærdigt er det. Det synes i hvert fald den grumme troldmand Noureddin; han, som gennem mange års slid fandt frem til hulen og førte Aladdin derhen.
 
Kendt historie
Synes du, du kender historien? Så har du ret! Disney har lavet en tegnefilm over eventyret, der er hentet fra samlingen af arabiske fortællinger, 1001 nat. Det samme har den danske digter Adam Oehlenschläger. Han var stærkt inspireret af den tyske romantiske bølge og dykkede ned i vores nordiske historie og folkekultur og skrev Guldhornene i 1802. To år senere var det orienten og dens mystik, der dannede baggrund for hans alenlange eventyrspil Aladdin.
 
Orienten i København
Stykket er skrevet på vers og har et mylder af figurer. Alle taget direkte ud af København i starten af 1800-tallet. Med sin snusfornuft og djærve energi ligner Aladdins mor enhver anden skrædderkone fra datidens gader og stræder. Troldmand Noureddin er blevet til en jødisk købmand, der med sin konstante jagt på den gode handel lever op til den tids fordomme om jøderne som pengegniere. Og Aladdin? Ja, han ligner vel enhver af de dovne knægte, som den unge digter Oehlenschläger ser rende forbi nede på gaden. 
 
Født til lykke
At det går Aladdin så meget bedre end de fleste andre unge, skyldes en ting: Aladdin er ikke skræddersøn, men søn af en emir, en arabisk fyrste. Aladdin er født til den lykke, han opnår gennem lampen og dens ånd. Sådan havde alle verdens væsner deres forudbestemte plads. Den tids mennesker var født til enten at være skræddere, gejstlige eller kongelige.
 
Først da grundloven blev indført i 1849 og næringsfriheden i 1859, ophørte denne "kosmologiske verdensorden" med at lægge hindringer i vejen for slidsomme lykkejægere - som for eksempel den stræbsomme troldmand Noureddin.
 
Lone Nyhuus er tidligere danser og koreograf, medarbejder på Teatermagasinet på P2.

Aladdin gengivet i et koloreret stik af C. Bruun, 1839. Foto: Teatermuseet i Hofteateret.