Af Finn Gravesen

Verdens skabelse og undergang

På Odins befaling skaber guderne jorden af havet. (Mol. Hemmelighedsfuldt piano, dyster stemning. Basserne stiger op fra dybet). Kaos bliver til orden. Solen stiger, og de første mennesker kommer til. (Tema i alle fire sangstemmer. Lys toneart). Kampe mellem guder og jætter. Odin slynger sit spyd, og folkestriden bryder ud.(Marchtema og store akkorder, fuld skrue). De mægtige mødes (kraftige trompeter). Løgnen forpester luften og harmen stiger (musikken vokser, march i dybe strygere). Ragnarok, det store slag, renser verden (hamrende, skrappe akkorder), og de gode samles i paradiset Gimle (akkorder i harpen, en smuk melodi i piano). De stærke kommer ned fra oven for at dømme, og sige hvad der skal være helligt på jorden. (Stilfærdig slutning. Fred og pianissimo).

190px_Odin og Vølven_Tegning af Lorenz Frølich fra Den ældre Eddas gudesaga_gendigtet af Karl Gjellerup 1895Vølvens spådom
Sådan er visionen om verdens skabelse, undergang og redning ifølge det oldnordiske digt Vølvens spådom eller Voluspá fra ca. 900 - sat i musik af J.P.E. Hartmann i 1872.

En "vølve" er en sandsiger eller profet fra oldnordisk tid. En mystisk skikkelse, som lige var noget for romantiske sjæle som Hartmann. Jo mere dunkelt og fjernt emnet var des bedre. Og musikken fulgte med. Publikum elskede disse eksotiske historier, og fulgte bevæget med i musikkens dramatiske udtryk.

Industri og korsang
I 1872 var der nordisk industriudstilling i København, og i den dertil byggede industribygning var der en stor glashal, der egnede sig godt til koncertsal for et stort symfoniorkester, de danske studentersangere og deres kolleger fra Lund, som var indbudt til at deltage i denne store premiere. Deres deltagelse understregede det nordiske i projektet.  Med industrien i ryggen blev projektet tillige forlenet med en vis fremtidstro.

Finn Gravesen er forfatter og redaktør, og har bl.a. skrevet Hvem ejer musikken? (2006) for Kulturministeriet.

Odin og Vølven. Tegning af Lorenz Frølich fra Den ældre Eddas gudesaga, gendigtet af Karl Gjellerup, 1895.