Oberon og hans dronning, Titania, søger forløsning gennem et menneskepar, som elsker hinanden så meget, at de forbliver hinanden tro i alle fristelser - selv i livsfare. Det er Holger (Danske) og Rezia. Hornet vender tilbage og bliver den forløsende faktor under et stort slagsmål, da Holgers tjener blæser i hornet og får alle til at danse! Og i slutscenen forenes Oberon og Titania til lyden af to horn.
"Holgerfejden" eller "Tyskerfejden"
Skepsis over for fremmede er ikke noget nyt - heller ikke i Danmark. Kunzen og Baggesens opera Holger Danske havde stor succes ved premieren på Det Kongelige Teater i 1789, og de to unge ophavsmænd regnede med tak og anerkendelse. Men det skulle gå meget anderledes. På grund af tyskerhad og misundelse vendte de toneangivende sig imod operaen, som kun gik seks gange. - Men de almindelige københavnere tog operaen til sig, og et øjenvidne skriver: "Mange stykker (fra operaen) lærte man (...) straks udenad, og i vinteren 1789 hørte man dem som folkesange på alle Københavns gader, stræder og vagtparader."
Som om det var film
Trylleri var højeste mode i tiden. (Mozarts Tryllefløjten havde premiere to år efter.) I Holger Danske går det så vidt, at der næsten skal magi til en gennemføre sceneskiftene - eller moderne filmteknik som fx overblænding mellem scenerne. Det var dristigt. Måske et nummer for dristigt.
Musikken holder
Musikkens kvalitet har aldrig været anfægtet. Og Holger Danske betragtes af mange som den første romantiske opera overhovedet.
Finn Gravesen er forfatter og redaktør, og har bl.a. skrevet Hvem ejer musikken? (2006) for Kulturministeriet.
Holger Danske siddende i rustning. Tegning af maleren Nicolai Abildgaard. Statens Museum for Kunst.