Alt dette mens landet er midt i et politisk uføre. Sådan et emne er guf for en romantisk forfatter og komponist: Begæret dunker lige under overfladen, og hævnen flammer i de krænkede mænd. Hollywood havde slået til med det samme.
Middelalder og folkevise
Komponisten Peter Heise og forfatteren Christian Richardt var begge sidst i fyrrerne, da de i 1878 afsluttede deres højspændte opera om mordgåden på Erik Glipping i Finderup Lade 22. november 1286. Emnet havde alt hvad der skulle til af kærlighed, drama og hævn. Komponisten skrev til tekstforfatteren, at han ønskede sig en meget sanselig fremstilling af historien, bl.a. ville han gerne have kong Erik som en "rigtig elskovsglødende, uimodståelig, sanselig" person. Og det fik han.
Elskov og drama
Da Marsk Stig drager i krig for at forsvare Danmarks og kongens ære, beder han kongen passe på fru Ingeborg. Vi aner uråd, og komponisten holder os hen med en menuet, som skal signalere middelalder. Ellers er musikken helt tidssvarende, men med henvisninger til den danske folkevise. Koret spiller en stor rolle - ikke mindst i den pompøse afslutning, "Vaadesangen", om landet, der stander i vaade (= er uden ledelse). Heise var ellers sangkomponist, men også som operakomponist kunne han sine ting. Lige fra Aases små sange med folkevisetone og enkelt akkompagnement til kongens dramatiske sangscene i Finderup lade med ariekarakter og stort dramatisk orkester.
En klassiker
Drot og marsk har med mellemrum været på det danske operarepertoire lige siden og anses for at være en af de få danske operaklassikere.
Finn Gravesen er forfatter og redaktør, og har bl.a. skrevet Hvem ejer musikken? (2006) for Kulturministeriet.
De sammen-svorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik Klipping St. Cæcilia nat 1286
Maleri af Otto Bache, 1882. Foto: Kit Weiss.