Filmen foregår i 1600-tallets overtroiske Danmark, hvor hekseafbrændinger er en del af hverdagen (se klip). En ung kvinde, Anne, er blevet gift med en meget ældre præst, og hun forelsker sig i præstens voksne søn, Martin. Den impulsive Anne forandrer sig voldsomt. Hun begynder at sætte spørgsmålstegn ved sit ægteskab og ønske sin mand død.
Tidløs fortælling
Det er ikke tilfældigt, at Dreyer valgte at lave Vredens dag under Anden Verdenskrig og Besættelsen. Også dengang var en mistanke nok til at sætte et liv på spil. Men filmen er samtidig en tidløs fortælling om kærlighedens magt og om tro og overtro. Inspireret af hollandsk malerkunst hypnotiserer Dreyer os med glidende kamerabevægelser og smukt komponerede billeder renset for alt overflødigt.
Indiskutabelt mesterværk
Som Anne med de "barnefromme" øjne har Lisbeth Movin en udstråling, der veksler mellem det forundrede, sørgmodige, vidende og ondskabsfulde. Det er et intenst kvindeportræt, som kun Dreyer kunne skabe.
Vredens dagblev nærmest slagtet af datidens dagbladsanmeldere. Men i dag anses den over hele verden for et mesterværk, og den er Dreyers mest beundrede tonefilm.
Christian Monggaard er filmskribent og anmelder på Dagbladet Information.
Lisbeth Movin og Preben Lerdorff Rye som de unge elskende i Vredens dag.
Foto: Karl Andersson. Producent: Palladium ©.