Da instruktøren Gabriel Axel skulle søge midler til Babettes gæstebud, løb han ind i problemer med et af Filminstituttets bestyrelsesmedlemmer. Vedkommende mente, at man for at mindske brugen af fremmedsprog i filmen skulle udskifte den svenske general på rollelisten med en dragon fra Næstved.
Det endte dog med, at generalen blev i filmen - spillet af den svenske skuespiller Jarl Kulle.
Kilde: Ib Bondebjerg, Jesper Andersen og Peter Schepelern (red.): Dansk Film 1972-97, s. 352, Munksgaard-Rosinante.