Med brudeslør og kejserkåbe
Det havde jo været en del nemmere, hvis Inger Christensen havde digtet om blomster, som alle kender, nemlig roser, tulipaner og violer. Nu bruger hun i stedet plantenavne som gyldenlak, levkøj og brudeslør. Fordelen ved ikke rigtig at vide, hvordan disse plantevækster ser ud, er, at ordene ligesom løsner sig fra det, de skulle henvise til. Brudeslør er jo eksempelvis også det slør, en brud bærer på sin bryllupsdag, og på den måde bliver ordet nemmere at koble sammen med sommerfuglenavne som sørgekåbe og kejserkåbe. Nøjagtig det samme sker med betegnelserne for farver og mineraler, når Inger Christensen i stedet for at skrive knaldrød og rustbrun anvender ord som zinnober og okker.
Døden kigger dig ud
Der findes ingen brugsvejledning i, hvordan man forstår sig på lyrik, men hvis man som sagt sænker paraderne, så gøgler Harlekin virkelig for øjnene af en, mens dødningehoveder og påfugleøjne svæver frit omkring i luften. Så fatter man tilmed også bedre, hvorfor Jammerbugten ikke nødvendigvis er et geografisk sted. Måske er det slet ikke meningen, at vi skal vide, hvor Brajcinodalen ligger, bare vi ved, at det er der, hvor selv de tungeste ting svæver lige så vægtløst til vejrs som løse tanker på en varm sommerdag.
Til gengæld skal der flere gennemlæsninger af digtsamlingen til, før de små hår rejser sig i nakken. Er der ikke noget om, at to meget vigtige ting bytter plads, mens man læser? Først var det jo digteren, der stolt så døden i øjnene, men til sidst lyder det jo, som om det er Døden selv, der pludselig får hende på sigtekornet.
Dorthe Sondrup Andersen er magister i litteraturvidenskab, forfatter og kulturskribent. Hun har bl.a. skrevet Guldalder uden forgyldning (People's Press, 2004).
"Polaroid transfer" af en sommerfugl. Foto: Tommy Allen/Polfoto.